Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det handler ikke om de unge, men om dem, de risikerer at smitte, hvis de ikke tager hensyn.

»Ungdommen handler ikke om at holde fester. Den handler om at forberede sig til en verden som voksen, med alle mulige slags urimeligheder og problemer. Hvis der så skulle blive tid til overs, kan de feste alt det de vil, hvis bare de ikke udsætter andre for belastninger eller fare,« skriver Erik Palsbo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Hensyn og smitte

Der går ikke en dag, uden at unge beklager sig over de begrænsninger, coronasmitten lægger på dem. De opfatter det som en personlig fornærmelse fra det etablerede system, og de opmaler skrækscenarier om de psykiske belastninger og traumer, som begrænsningerne vil betyde for dem.

Ja, det er begrænsninger, og de er ubehagelige, men de er dog intet at regne for de problemer, verden har stået i utallige gange de seneste mange hundrede år og stadig gør. Den nuværende situation handler ikke om de unge, selv om de selv mener, at alt handler om dem, men om dem, de risikerer at smitte, hvis de ikke tager hensyn.

Af samme grund er den omsiggribende ynk, som politikere istemmer på de unges vegne, helt malplaceret.

Ungdommen handler ikke om at holde fester. Den handler om at forberede sig til en verden som voksen med alle mulige slags urimeligheder og problemer. Hvis der så skulle blive tid til overs, kan de feste alt det de vil, hvis bare de ikke udsætter andre for belastninger eller fare.

Dette er måske en gammel mands forargelse, men de unges holdninger til at tage hensyn – både med hensyn til coronasmitte og til sommerens hensynsløse støjende adfærd – trænger til et realitetstjek. Vi kan da godt istemme en medfølende beklagelse på de unges vegne, men i den sidste ende er det bekymring for det voksenliv, de er på vej ind i, uden at være det mindste forberedt på realiteternes verden.

Erik Palsbo, Hundested

Covid-19 begrænser demokratiet

Over hele landet i stort set alle sogne skal der være en såkaldt valgforsamling til menighedsrådene 15. september. Det fremgår af et cirkulære fra Kirkeministeriet. Nu forlyder det, at der i 18 kommuner kun må være op til 50 personer i valglokalet. Det kan ikke være rigtigt, at covid-19 kan kortslutte et valg på den måde. Bare i mit sogn er to tredjedele af indbyggerne folkekirkemedlemmer, lig med godt 15.000.

For fire år siden kom der omkring 100 til et tilsvarende møde. Det var godt nok deprimerende få, men yderligere begrænsning skriger til himlen. I Berlingske stod der forleden, at forsamlingsforbuddet fra 100 til 50 ikke gælder for restauranter og konferencecentre.

Må vi så få en opdateret melding fra ministeriet eller biskopperne? Og til jer der betaler kirkeskat: Mød dog op. Stil også gerne op. Vi mangler yngre personer i menighedsrådene.

Mogens Steen Johansen, Glostrup

Dybvad byder sig til, eller hvad?

Nu står Kaare Dybvad Bek (S), minister for en hel masse, så og siger, at de voldelige og kriminelle danskere slet ikke skal bo i de »udsatte boligområder«. Jeg troede ellers, at det var derfor, at områderne var udsatte: At naboen var en voldelig kriminel; men der kan man bare se.

Dybvad kommer dog ikke nærmere ind på, hvor de så skal bo, så jeg vil foreslå, at han går foran med et godt eksempel og tilbyder sin egen stue og soveværelse. Dybvad med familie kan jo så bare rykke sammen i køkkenet, ligesom bønderne gjorde om sommeren i gamle dage, når byboerne skulle »på græs«. Det vil også lis'som sætte på plads, hvem der egentligt bestemmer her i landet.

Hans Jørgen Pedersen, København

Omskæring eller ej

Der synes at være gået flertalsdiktatur i sagen om omskæring af nyfødte drengebørn. En aarhusiansk professor samt et par læserbrevsskribenter kendt for andre indlæg i denne fine avis – ingen nævnt, ingen glemt – skriver nærmest manisk om det »at skære i sunde drengebørn« ivrigt sekunderet af en opportunistisk politiker, der samler stemmer ind til sit nye parti og et ynkeligt Dansk Folkeparti, som også er i bekneb for medlemmer samt selvfølgelig det sædvanlige slæng på venstrefløjen, som formodentlig sætter lighedstegn mellem omskæring = jøder = Israel.

Der er tale om et religiøst kulturbetonet ritual, som for jødernes vedkommende har været en del af deres religion i tusinder af år, men det er så let at slå på et religiøst dansk mindretal på 5-8.000 jøder. Og tror modstanderne virkelig, at de hundredtusinder af muslimer i Danmark vil bøje hovedet og acceptere et forbud? Det svarer vel lidt til, at Ateistisk Selskab foreslår at sløjfe den kristne dåb.

Formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Henri Goldstein, udtrykte meget klart og logisk en undren i avisen for få dage siden, at man – undskyld mine ord – »himler op« om en omskæring af ti drengebørn om året, medens man ikke tager notits af de årlige 10.000 aborter eller aflivninger af børn.

Erik Pedersen, Espergærde