Så kom det ventede reformudspil fra regeringen på uddannelsesområdet.

10. klasser i kommunalt regi nedlægges i 2030. Efterskolernes 10. klasser består.

Som mangeårig lærer på et kommunalt drevet 10. klassecenter har jeg haft, og har stadig, min daglige gang blandt en masse dejlige unge mennesker. 

Der kan være mange forskellige årsager til, at elever efter 9. klasse søger et 10. skoleår og ikke tager direkte videre på en ungdomsuddannelse. De kan helt have mistet motivationen til at gå i skole; de skal måske forbedre deres faglige niveau; de er måske ikke modne nok til at begynde en ungdomsuddannelse eller blot uafklarede i forhold til, hvilken drejning deres liv skal tage rent erhvervsmæssigt.

På vores 10. klassecenter møder eleverne uddannede lærere, der er begejstrede for at arbejde med aldersgruppen og dygtige til at skabe personlige relationer. Lærerne hos os er dygtige fagligt og uddannet til at lede og styre større grupper, og få dem til at fungere optimalt sammen. De er kort sagt eksperter indenfor området. Eksperter i at gøre de unge uddannelsesparate.

Vi har skoletasken fyldt med tusindvis af succeshistorier. Vi udfører en samfundsmæssig vigtig opgave, og vi gør det godt!

Præcis det samme kunne man sige om efterskolerne. Men det er kun efterskolerne, der får lov til at bestå efter reformen. Hvorfor denne forskel?

De elever, som frekventerer det kommunale 10. klasse tilbud, er også ofte elever, hvor forældrene simpelt hen ikke har råd til et efterskoleår i 10. klasse. Dem, som kommer fra mindre gode sociale kår, eller som blot ikke har været organiseret godt nok til at få deres børn skrevet op til favoritefterskolen lang tid i forvejen. 

Derfor kommer denne reform til at efterlade en gruppe unge mennesker på perronen. For der kommer også i fremtiden til at være brug for meget mere end bare et uddannelsesafklaringsforløb ude på en epx.

10. klasse har før været under beskydning fra politisk side for at være et »fjumreår«, men undersøgelser har vist, at børn af ufaglærte, der går i 10. klasse, klarer sig bedre i forhold til at få en ungdomsuddannelse end dem, der ikke har gået i 10. klasse. Chancerne for at blive mønsterbryder er 82 procent større, hvis man har gået i en kommunal 10. klasse. Jeg gentager; 82 procent større.

Vi har brug for livsduelige unge mennesker, gerne fra alle samfundslag, og vi skylder især dem, der kommer fra dårligere sociale kår, ikke at blive glemt i den store samfundsmaskine.

Nils Greve, lærer på UCN10, Brøndby