Levende musik i Tivoli
Københavns Tivoli er et sted, alle danskere kender og har et forhold til.
For nylig besøgte min hustru og jeg haven. På varm anbefaling af Berlingskes madanmelder spiste vi frokost på restaurant Påfuglen, hvilket var en god oplevelse. Efter frokosten spadserede vi rundt i haven, hvor vi nød det gode vejr og den gode stemning med de mange familier med børn, bedsteforældre med børnebørn og udenlandske turister. Det var på alle måder en dejlig dag i Tivoli.
Desværre manglede der noget, som altid vil være indbegrebet af Tivoli: den levende musik.
Forfatterne Tom Kristensen og Herman Bang beskriver i deres romaner »Hærværk« og »Stuk«, hvordan deres hovedpersoner, Jastrau og Berg, besøger Tivoli. I deres stemningsbeskrivelse af Tivoli spiller den levende musik en stor rolle.
For ikke så mange år siden kunne man på hverdage opleve Tivolis Bigband ledet på skift af Peder Kragerup og Jens Jørgen Steen spille for gæsterne fra den lille runde musiktribune. Et amerikansk ægtepar, vi faldt i snak med, var så begejstrede for denne musik af høj kvalitet, at de havde valgt at gå i Tivoli hver dag i den uge, de tilbragte i København – udelukkende for at nyde Tivolis Bigband.
Det er trist, at der stort set ikke længere er levende musik i Tivoli. Det virker, som om Tivolis ledelse har solgt havens sjæl til en vis herre for at kunne betale dyre rockstjerner til at komme og spille til havens Fredagsrock-arrangementer.
Lasse Micheelsen, Korsør
Vild med vilje
Christian Egander Skov kommer vidt omkring i sin havekommentar 28. juli. At ordentlighed er en god, konservativ dyd, skal jeg ikke anfægte, men jeg må opponere, når »vild med vilje«-haver udråbes til at være fjenden.
»Vild med vilje« konceptet er ikke et antikonservativt begreb, men et spørgsmål om at bevare biodiversitet. Her er bestemt plads til Christian Egander Skovs bedsteforældres køkkenhave, og vildnisset med »tjørn og tidsel« er ikke et mantra. Men robotplæneklipper og granitskærver i indkørslen er ikke i højsædet.
Denne sondring er vigtig, fordi De Konservative som støtteparti til Venstre i mange år glemte at passe på dansk natur. Her blev dansk natur nemlig trimmet, pløjet, gødet og sprøjtet i et omfang, der ødelagde store dele af dansk fauna og flora for fremtidige generationer. Det er til gengæld meget lidt konservativt.
Peter Thielsen, Vanløse
Velnærede Hamas-folk
Der meldes om hungersnød i Gaza, og det går åbenbart især ud over ulykkelige børn. Men hvordan går det til, at der samtidig er mange velnærede mænd i den krigsdygtige alder?
Hamas-soldaterne mangler åbenbart ikke mad, og det underbygger mistanken om, at militsen hugger nødhjælpen til sig selv, mens civilisterne får lov til at sulte.
Nød og elendighed blandt børn og kvinder øger presset mod Israel fra den internationale opinion, og det passer Hamas aldeles fremragende. Hamas-eliten vælter sig i vellevned i behageligt eksil hos arabiske venner, mens sulten hærger som en konsekvens af Hamas-ledelsens dispositioner.
Helle Bjørn, Højbjerg
Vi skal stå sammen
Du kom hertil, forfulgt, forbitret og måske forblændet,
vi tænkte alle: føj – at man har nænned
at true dig med prygl og sult og død,
og tog imod dig, for vi så du var i nød.
Du fik et fristed i et land i harmoni,
og følte dig på både sjæl og legem’ fri,
så du blev dansker, dine børn blev danske,
men hvis du i dit eget folk vil granske,
så ser du dem, som vender Danmark ryggen
og stadig tror, at det, de flygted’ fra, var lykken.
Du nye dansker hjælp nu os – vi gamle,
så vi vort skønne fædreland kan samle
omkring vor gamle skikke, vores tro,
gem gerne egen tro i hjertets bo,
men lad din kærlighed til Danmark bli’ en stjerne,
for kommer man for vor kultur at fjerne,
erstatte den med vold og foragter tolerance,
så må vi ikke give den slags folk en chance,
så skal de ud og hjem, hvorfra de kom.
Jeg tror, at det er både din og hele folkets dom.
Leif Kledal, Sorø
Kvinders følelser i forbindelse med fødsel
Tak til Isabella Arendt for i Berlingske 28. juli at lave en meget præcis beskrivelse af de tanker og følelser, der for »normale« kvinder følger med graviditet, fødsel og moderskab. Trist at læse, at hun er blevet udsat for kritik, fordi hun har mod til at fortælle, at der er mange nuancer i et kvindeliv.
Det siger mere om de kvinder, der retter kritik, end det siger om Isabella Arendt, og det er besynderligt, at fremmede mennesker mener sig berettigede til at have en mening om andres liv.
Fillippa Gottlieb, Allerød
Toldsatser
I vores raseri over Trumps toldcirkus kan vores harme godt få os til at glemme virkeligheden.
Nu vil han have 15 procent i told fra Europa, og vi får ikke noget den anden vej. Det lyder jo ikke rimeligt. Eller?
Vi er blevet vænnet til at se told og afgifter som et problem for eksportører og importører. Vi glemmer let, at det er staten, der er den store skurk.
Trump vender bøtten og ser told og afgifter som en sag for statens økonomi, og så ser billedet lidt anderledes ud.
Hvis jeg importerer elektronik fra USA for 200 euro, så kommer jeg til at betale 25 procent i moms, og dertil kommer andre afgifter. I alt kommer jeg til at betale 62,50 euro til staten. Det svarer altså til 31,25 procent. Den anden vej skal en amerikansk importør betale 15 procent i told til USA for at købe i EU.
Det er jo et helt andet billede. Man kan – måske med rette – indvende, at moms er lige for såvel import som egen produktion, men det ændrer ikke ved, at det er staten, der er skurken, når prisen skal beregnes.
Erik Palsbo, Vig
Fordufter Gud?
Protestanten Kathrine Lilleør har tilsyneladende indledt et veritabelt korstog mod den katolske kirke, men hendes teologiske påstande holder ikke vand – hverken det hellige eller det fra hanen.
Lilleør påstår, at dåbsvand kun er helligt under selve dåbshandlingen og derefter reduceres til almindeligt postevand, som frit kan hældes ud. Den samme logik anvender hun formentlig på nadveren. Men her tager hun fejl! Når vin og brød er indviet til nadverbrug, forbliver det indviet. Gud fordufter ikke.
Kirken er heller ikke hellig, siger hun. Bygningen som sådan består af mursten og mørtel, men den bliver indviet eller velsignet til tjeneste for Gud. I den forstand er den hellig og kan kaldes for Guds hus.
Lilleør sår også tvivl om den katolske kirkes rolle i udbredelsen af frihedsrettigheder. Men det kristne grundsyn om menneskets værdighed har rødder helt tilbage til det femte bud. Desuden var det jo det katolske Frankrig, der gav os den første version af menneskerettighederne.
Reformationen, derimod? Den sparkede kvinden ud af kirken og overdrog klostre til kongen. Den afviklede i vid udstrækning kirkens virke.
Så nej, vi smider ikke helligheden ud med dåbsvandet.
Jan Sosniecki, Frederiksberg
Når kommunen går sine egne »veje« og afvikler sig selv
Vi har på det seneste været vidne til, at kommuner landet over begaver danskerne med »gaver«, som ingen har bedt om. Senest er der skruet op for gaveuddelingen i Aarhus og Rebild Kommune, hvor byrådene lystigt kaster om sig med mange kilometer kommunale veje – som var borgerne deltagere i et amerikansk talkshow.
Sagens kerne er, at kommunernes økonomi er presset, jf. kommunerne selv. Faktisk så presset, at ansvaret for de kommunale veje nu skal overdrages til individuelle, private lodsejere. Indbygget i denne tvungne transaktion findes en erosion af samfundskontrakten: Vi betaler verdens højeste skatter og afgifter – og i modydelse forventer vi, at de offentlige institutioner varetager helt elementære kerneopgaver. Som for eksempel vedligeholdelse af vores veje. Netop denne samfundskontrakt er nu genstand for kommunernes kreative nyfortolkning.
Som liberal kunne jeg jo bifalde, at ejerskab overgår til private. Men ikke i dette tilfælde, hvor kommunerne »begaver« befolkningen med kilometervis af håndværkertilbud – gaver, borgerne ikke kan sige pænt »nej tak« til. Borgerne bliver som en fois gras-gås stopfodret med asfalt og kloakledninger i stærkt tvivlsom forfatning.
Når kommunerne signalerer, at de ikke kan overholde én af de helt grundlæggende dele af samfundsaftalen, sætter de indirekte selv spørgsmålstegn ved deres eksistensberettigelse.
Hvad bliver det næste, kommunerne »begaver« borgerne med? Hvornår synes kommunerne, at de igen skal fritages fra flere kerneopgaver – uden at borgerne har mulighed for at protestere, men blot skal fortsætte med at betale verdens højeste skatter og afgifter?
Hvad skal vi egentlig med kommunen? Og hvad kan vi bruge den til?
Kenneth Skatka Hammer, folketingskandidat for Liberal Alliance i Himmerland, kommunalvalgskandidat for Liberal Alliance i Aalborg
Ugebladet Berlingske
Berlingske kan ikke rigtig finde ud af, om man skal juble over Trumps bedrifter, eller om man skal gøre det modsatte. Så derfor lægges spalter til en uendelig mængde artikler og indlæg om Trump og hans ligesindede.
For eksempel handlede omtrent hver fjerde opslag på nettet forleden om ham. Det meste af det er rygtebaseret, og det er ærlig talt bare for meget.
Måske var det bedste, at Berlingske bare skruede ned for megafonen og nøjedes med almindelig journalistik i stedet for at lege ugeblad.
Morten Sølling, Klampenborg
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
