En københavnsk mor har udtrykt sin forundring over at modtage et brev med 53 anbefalinger om, hvordan hendes barn, som skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien, skal opføre sig.
Helt enig. Det er mange krav at tage stilling til, men som en klog mand, jeg husker ikke hvem, sagde: Hvis man er nødt til at pinde hver lille ting ud med mange ord, så signalerer man i den grad, at der er problemer i baglandet.
At der er problemer i baglandet, kunne skoleborgmester Jakob Næsager kun bekræfte i en kommentar i Berlingske 16. juli. Mange børn bliver ikke opdraget hjemmefra men underholdt. At sidde ned og høre, hvad den voksne siger, og at række fingeren op, hvis man vil sige noget, er simpelthen ikke noget mange børn kan. At møde til tiden og at have sine ting i orden, er vel ganske naturligt, men ikke for alle.
Sådanne simple regler om god opførsel handler ikke om præstationssamfundet, men om det, der skal til, for at vi kan få vendt folkeskolens deroute, som snart har stået på i mange år. Forældrene skal simpelthen forstå, at det er vigtigt med en nogenlunde god opdragelse, hvis børnene skal lære de helt basale ting som at læse, skrive og regne.
Fra dengang, man skrev poesibøger med sjove rim og remser, er der ét vers af Piet Hein, som jeg kommer til at tænke på netop nu: »Forældre kan opdrages til at forstå, men så skal man altså ha´ haft dem fra små.« Det kan desværre ikke lade sig gøre, men måske kan vi alligevel få nutidens forældre til at forstå, at det er til børnenes bedste, at de lærer at begå sig i skolen.
Ingrid Slott, tidligere skoleleder
Om avisen
Nu tror jeg nok, at vi allesammen er klar over, at aktieinformationer ikke kommer på sidste side i Business, så den røde helside må kunne bruges til noget mere informativt til jeres læsere.
Ligeledes undrer det mig, at I bringer helsides annoncer (sommetider to i samme udgave) for jeres eget stof.
Lone Gatzwiller, Virum
Bogafbrændinger
»Hvor svært kan det være«, spørger Bernie Pedersen, Skælskør i Berlingske 17. juli.
Han argumenterer for, at vi skal »holde os fra offentlige afbrændinger, ikke mindst af bøger med religiøst indhold«.
Han mener, det er »et fornufttiltag, idet afbrænding både er klimavenligt, og man kan risikere, at andre kommer til skade. At man så samtidig ikke generer eller forarger andre folk, er jo en ekstra gevinst«.
I hans argument – fornufttiltag – taler han om, at man kan risikere, at andre kommer til skade. Dette er han åbenbart vel vidende om, men han fortsætter blot med, »at det er en ekstra gevinst, at man så ikke samtidig generer eller forarger«.
Ergo bliver et fornufttiltag nu til, at man ikke reagerer mod risikoen, men på risikoen ved at bøje sig for faren.
Ergo bliver et fornufttiltag nu til, at pli ikke handler om pli, men nærmere om, at man vil undgå faren ved at genere eller forarge. Og et fornufttiltag er nu også, at man ikke behøver at forholde sig til noget, hvis man blot undlader at gøre noget.
Men er det fornuftigt, at lade faren sætte dagsorden? At lade dem, der truer, sætte dagsorden? Det er jo det essentielle, at en tro, der virker ved trusler og vold, ja endda drab, bliver pakket ind i pli og fornufttiltag. Og hvad er den ekstra gevinst ved dette, at man dermed ikke behøver at forholde sig til trusler, vold og drab.
For mig er det både svært og ufornuftigt!
Laila Dam, Rønne
Slettede elektroniske meddelelser
Der omtales jævnligt slettede elektroniske meddelelser i forbindelse med minksagen.
Hvis den danske stat reelt ønsker at få indsigt i indhold, holdninger og sprogbrug i elektroniske meddelelser udsendt til og fra Statsministeriet i forbindelse med nedlukningen af minkerhvervet i Danmark, er jeg overbevist om, at en seriøs henvendelse til vor nære samarbejdspartner i NATO, USA, vil være nyttig.
Som talsmænd fra USA tidligere har udtalt det, spionerer USA ikke mod samarbejdspartnere i NATO, men de følger naturligvis – af sikkerhedsmæssige grunde for USA og NATO – detaljeret med i samarbejdspartnernes gøren og laden.
Og de sletter ikke sådanne elektroniske meddelelser.
Måske kan en henvendelse til rette myndigheder i USA fra en dansk journalist om indsigt i de pågældende mails også have effekt?
Flemming Hedemark, Klampenborg
Sprogets forfald?
En af nyhedsværterne på TV 2 NEWS har for vane altid at tale om »kraft« og »kraftpakker«, når han informerer seerne om kræft og kræftpakker, og samme kanal har en meteorolog, som konsekvent taler om »bedler«, når han mener billeder.
Kanalen genudsender lige nu en reklame for Andel Energi, i hvilken en ung kvinde syngende »ligger tøjet ind« i en vaskemaskine, og den havde tidligere en anden reklame, hvori Danske Bank tilbyder at »ligge« et budget for dem, som ønsker at forbedre deres bolig.
Selv Berlingske sjusker med sproget og bragte i sidste uge en forside, som fortalte, at Sverige nu har »strukket« sig så langt, at Erdogan har givet sig, og Sverige kan blive optaget i NATO.
Når man tænker på, hvor mange personer disse medier når ud til, så er det tankevækkende, at man ikke er mere påpasselig med at anvende sproget korrekt.
Det kan undre, at disse medier ikke har en funktion/person, som holder øje med den slags sjusk med sproget, så både de opvoksende generationer samt folk, som kommer til landet og ønsker at lære vort sprog, i det mindste ikke bliver vildledt.
Dette læserbrev er blevet rettet efter dets oprindelige udgivelse, da ordet »strukket« ironisk nok ved en redaktionel fejl var blevet rettet til »strakt«, hvilket underminerede læserbrevets pointe.
Tage Rosenmeier, Kgs. Lyngby
Biodiversitet i grundejerforeninger
I dag på DR.dk kan man læse et indlæg om forældede regler for græsslåning i grundejerforeninger rundt omkring, som ifølge Danmarks Naturfredningsforening kan stå i vejen for den vilde natur.
Det gælder også i grundejerforeningen Ellinge Lyng ved Vig, hvor man ikke ændrer reglerne om græsslåning, så længe der ikke er nogen af grundejerne, der har rejst problematikken.
»Jeg synes ikke, det er vores opgave – heller ikke som bestyrelse – at sidde og nærlæse nogle regler, som er over 50 år gamle, og eventuelt gå ind og rette dem, hvis der er et eller andet, der ikke giver mening i dag,« siger formand Finn Dyrhagen.
Er det ikke en bestyrelses fornemste opgave at ændre på regler, som ikke er tidssvarende i dag, især når de indvirker uheldigt på sådan en vigtig sag som biodiversitet?
Næppe heller i Rolandsparken i Næsby Strand, som tæller 160 sommerhuse syd for Nakskov, kommer man til at ændre på paragrafferne.
Vi har 160 grunde, og derfor bliver vi også nødt til som bestyrelse at have det sådan, at alle skal kunne være der, og derfor har vi også de regler om, at der skal være pænt og ordentligt her, siger Kaja Storgaard Kristensen, der er grundejerforeningens formand.
Ja, alle skal kunne være der – ikke mindst og nærmere først og fremmest – vores insekter og andet dyreliv, som i den grad mangler den vilde natur.
Har de to formænd fuldstændigt tabt sutten?
Gunilla Jensen, Hornbæk
Værdiløst program
I boligprogrammet »Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed« har Sarah Lygum og Peter Ingemann siden marts 2014 optrådt i et boligprogram, hvor hele Danmark skal gætte priser. Boligmarkedet er på 9 1/2 år ændret radikalt og uden en kort forklaring, der kunne korrigere de indlysende vildskud, virker programmet utidssvarende. I sandhed et agurketidsprogram fra TV 2.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Stjerneskribent
At Rasmus Karkov er en væsentlig årsag til at holde fast i sit Berlingske-abonnement har længe været en kendt sag. At han nu også løfter sommeravisen med sine Tour-reportager, fortjener i den grad tak.
Marie Louise Bruun, Hellerup
