Hvor er der meget forskel på at tage miljøet alvorligt og så på miljøpolitik i Danmark.

En CO2-afgift på dansk landbrug vil gøre dansk landbrug mindre. Det vil også begrænse CO2-udslippet i Danmark. Men det vil ikke påvirke miljøet overhovedet.

Hvis danskerne bare kan købe importeret mælk, ost, smør, fjerkræ, okse- og svinekød, så flytter vi bare CO2-udslippet til de omkringliggende lande. Det samlede udslip på kloden vil være det samme.

Den eneste farbare vej er at begrænse forbruget af landbrugsvarer i Danmark. Det vil sige en miljøafgift i køledisken eller rationeringsmærker på landbrugsvarer til os danskere. Måske tilskud til plantebøffer.

Det er åbenlyst, at regeringen ikke vil genere deres vælgere med adfærdsregulerende tiltag, selvom det er det eneste, der virker.

Så er det mere bekvemt at lægge en CO2-afgift på landbruget, som de fleste vælgere alligevel hader. Det er ren politik, men det giver hverken mere miljø eller bedre klima. Trist.

Ib Mogensen, Hørsholm

Rebranding

På et eller andet tidspunkt er en virksomhed nødt til at erkende, at den ikke længere har samme tiltrækningskraft for kunderne, og derfor laver den om på sit image. 

Det samme gælder inden for politik. Inden valget i 2019 promoverede Mette Frederiksen sig som børnenes statsminister, men da det ikke virkede overbevisende, måtte hun finde på noget andet.

Covid-pandemien var en kærkommen gave, hvor hun kunne promovere sig selv som landets stærke leder. Dog fik minksagen og FE-skandalen statsministerens image til at krakelere, og derfor måtte hun søge tilflugt i en koalitionsregering med de nyopfundne Moderater samt Venstre.

Her går det heller ikke så godt, og ifølge den seneste meningsmåling er Socialdemokratiets opbakning faldet til 18,8 procent.

Ruslands krig med Ukraine er Mette Frederiksens redningsplanke, der giver hende mulighed for at beskylde Europa for »naivitet« i holdningen over for Rusland. Samtidig har hun lært Europas socialister, at man ikke kan vinde en krig kun med ord og er tilsyneladende villig til at ofre Danmarks velfærd på samme alter. 

Mette Frederiksens forvandling er bemærkelsesværdig og fortjener anerkendelse.

Robert Ellis, Birkerød

Mennesket bag professoren og bag landmanden

På Berlingskes hjemmeside kunne man 2. marts 2024 læse følgende: »Her måtte Michael Svarer finde sig i personangreb, som han fandt ubehagelige, hvilket han fortalte om til DR og Berlingske bagefter.« 

Jeg er enig i, at det er uacceptabelt, hvis landmænd eller andre verbalt »overfalder« modparten i den verserende debat om CO2-afgifter på landbrug. Men det er vigtigt at forstå, at landmænd kan føle sig afmægtige, når belæste og/eller indflydelsesrige personer udtaler sig, som om de ikke har forståelse for, hvad et landbrug betyder for en familie, og foreslår noget, der kan betyde, at mange landbrug måske skal lukkes ned. 

At en landmand kan opleve det som et brancheangreb, familieangreb og måske også et personangreb og i afmagt komme til at forløbe sig, er vi også nødt til at tænke over. 

Jeg tror, at mange landmænd i denne tid finder det meget ubehageligt ikke at vide, om de er »købt eller solgt«. Her er det godt, at regeringen giver sig tid til trepartsforhandlinger, hvor parterne vil lytte til hinanden og formentlig sammen forsøge at finde løsninger, der giver landbruget tid og økonomi til at gennemføre den grønne omstilling på en miljø- og landbrugsvenlig måde.

Hans Ole Bech, Aakirkeby

Livsvarig straf

Hvis nogen er uretfærdigt behandlet i politik, er det Hans Engell, der må prioriteres først. En alkoholkørsel i 1997 stoppede Engells politiske karriere, og De Konservative har endnu ikke glemt forseelsen. 

Det har hindret partiet i udnyttelsen af dets største politiske begavelse og oplagt kandidat til statsministerposten som leder af en borgerlig regering. 

Det er beskæmmende, at en promillegrænse stopper enhver politisk karriere resten af livet. Tilsvarende livsvarig straf kendes næsten ikke fra andre lovovertrædelser.

Hans Kloster, Frederiksberg