Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er let nok for de velhavende at bekende sig til klimareligionen

Mai Villadsen (EL), Anne Paulian (S), Morten Østergaard (R), Ida Auken (R), Jacob Mark (SF), klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Signe Munk (SF) fortæller om de første drøftelser om klimaloven på Amager Strandpark tirsdag 3. september 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Miljøreligionen

Det velhavende cafe-latte segment har anskaffet sig en erstatningsreligion, miljøreligionen. Her drejer det sig ikke kun om et godt miljø, men om at ofre på overbevisningens alter. Fakta og visioner blandes her sammen.

Miljøreligionen er farlig for den økonomisk svagest stillede halvdel af befolkningen. De mere velstillede miljøfolk kan hurtigt finde ud af at fremskaffe forbrugsafgifter, der gør forbrug af forskellige ting for dyrt for den ene halvdel af befolkningen, men ikke for dem selv.

En del af befolkningen kan således via forbrugsafgifter socialt set rykkes tilbage til 1800-tallet. Derfor skal miljøforslag kigges efter i kortene og granskes for sociale skævheder.

Niels Erik Søndergård, Odense

Folkevalgte forsager grundloven

I 1789 ophævedes bøndernes hoveri. I 1849 skabtes en lov, der skulle afløse århundreders undertrykkelse af borgerne her i landet, og skabe et demokrati, der gav bønderne stemmeret.

Så kan det undre, at 170 år efter afslører balladen i Venstre, at man stadig forsøger at knægte ytringsfriheden.

Borgerne ønsker: »At medlemmerne i Folketinget samarbejder og frit kan stemme nede i folketingssalen uden at blive pålagt diktat fra partiernes top«. I Venstre knægter man den frihed, bønderne fik 1789 og 1849, men i alle partier er der en enkelt person eller en lille klike, som tvinger deres medlemmer i tinget til at følge deres fremlagte politik.

Ifølge grundloven er det strafbart, hvis nogen forsøger at hindre et medlem i at udtrykke sig anderledes end flertallet i en gruppe! Lige så beskæmmende er det, at alle medier hæger om balladen, der kun beviser, at diktaturet efter 170 år stadig hersker på tinget, i stedet for at kæmpe for retten til det frie ord, såvel for borgerne og ikke mindst i det politiske univers.

Hvorledes skal borgerne overholde de love, Folketinget udsteder, når tinget ikke overholder en grundlov, som alle medlemmer har svoret på, at de vil følge?

Leif A. Jensen, Nørre Alslev

På tide

I det nye udspil er der afsat 250 millioner kroner om året til borgere, der modtager integrationsydelse eller er ramt af kontanthjælpsloftet. Jeg mener at det er på tide, for folk, der er ramt af arbejdsulykker eller nedslidning, har vel også ret til et værdigt liv.

Det kan da ikke være rigtigt, at folk, som er ramt af arbejdsulykker eller nedslidning i en sådan grad, at de ikke kan være på arbejdsmarkedet, holdes nede i fattigdom. Sådan har det jo desværre været i rigtigt mange år under den tidligere regering.

Jeg forstår ikke, at Alex Vanopslagh (LA) og Morten Dahlin (V) brokker sig, for det har altid bedst kunnet betale sig at arbejde. De fleste mennesker vil helst have et arbejde, men når man låser folk fast på kontanthjælp, når de er ramt af arbejdsulykke og nedslidning, er politikere vel også nødt til at give de mennesker flere penge at leve af, så de kan få et værdigt liv.

Med det arbejde som Alex Vanopslagh og Morten Dahlin har, er risikoen for en arbejdsulykke ikke så stor som for f.eks. blikkenslageren, maleren, mureren eller portøren som slider og slæber hver dag.

Det er måske en af grundene til, at nogle politikere så ikke har en forståelse for, hvordan det er at ende på kontanthjælp i mange år.

Rune Olsen, Kastrup

Etik og demokrati

Ellemann junior vil være formand for Venstre. Tillykke med det! De største beslutninger i Danmark bliver ifølge Ellemann junior truffet på Christiansborg. Sådan siger han i hvert fald i sin opstillings-video.

Det er interessant, at han siger sådan, for så sent som 2017 udtalte han til Kristeligt Dagblad, at »Venstre er jo et politisk parti. Vi er ikke en etisk sammenslutning«. Var en sådan udtalelse klog? Og er de største beslutninger, der træffes i Damark, virkelig udelukkende af økonomisk karakter?

Jeg vil bede den unge Ellemann om at genoverveje sin to år gamle udtalelse og måske endda læse Hans Jørgen Lembourns kloge ord fra bogen »For menneskets skyld« (1962). Heri findes følgende pointe, der forklarer, at hvis vi »opfylder de etiske betingelser, beholder vi demokratiet, og vi kan med rette forlange politisk selvstyre. Om et samfund er modent til demokrati har således ikke noget at gøre med dets tekniske og civilisatoriske stade, som man plejer at antage, men om den herskende etik egner sig til demokratiet.«

Michael Pedersen, Vejen