Finansiering af oprustning i EU
Det var nok et af de rigtigste udsagn længe, da embedsmænd og politikere efter NATO-mødet i Haag udtalte, at nu kommer det svære. For nok blev de 32 medlemslande minus Spanien enige om at øge forsvarsudgifterne til fem procent af landenes BNP, men hvorfra skal pengene komme i ikke mindst eurolande, der i forvejen har så store underskud på statsfinanserne og gælden, at de reelt slet ikke burde være medlemmer af valutasamarbejdet?
Tag nu bare Frankrig, der ifølge EUs seneste statistik havde et underskud på budgettet på hele 6,1 procent i fjerde kvartal af 2024 og var oppe på en gæld på hele 113 procent af landets BNP. Grækenland er efter landets økonomiske krise ved at have styr på budgettet, men bærer på en gæld på 153,6 procent af BNP. Italiens underskud kender EU-statistikken ikke, men gælden er på hele 135,3 procent af BNP.
Det ser bedre ud i lande uden for euroen, hvor EU-statistikken opgør et danske overskud på budgettet til 2,9 procent, og gælden var nede på 32,1 procent. Sverige havde et underskud på 1,6 procent og en gæld på 33,5 procent af landets BNP.
Eurosamarbejdet siger, at landenes underskud på budgettet kun må være på 3 procent og gælden på 60 procent af BNP. Spanien lever nu endelig næsten op til reglerne for underskud, men har en gæld på 101,8 procent af BNP, og der er dermed en forståelig grund til, at regeringen ser problemer med en pludselig stærk stigning i forsvarsudgifterne.
Hvordan de øvrige lande vil hente pengene hjem, giver helt sikkert voldsomme politiske problemer i ikke mindst store lande i EU, hvor befolkningerne i især Frankrig og Italien i forvejen kæmper mod offentlige nedskæringer.
Når statsminister Mette Frederiksen i Danmark siger »køb, køb, køb«, så finder ledere i en række andre lande nok helt andre ord frem, når pengene til investeringerne skal findes.
Peder Munch Hansen, Sorø
Har de unge fået nok?
En ny meningsmåling foretaget af Epinion for DI viser opbakning (54 procent) til, at det gøres nemmere for danske virksomheder at ansætte international arbejdskraft.
Det overrasker dog tilsyneladende DI, at unge under 30 år er dem, der er mest imod mere udenlandsk arbejdskraft. Kun 43 procent er enige eller helt enige. Det har DI ikke en forklaring på.
Måske kan forklaringen være, at det er de unge, der på egen krop i skolen og på uddannelsessteder har oplevet de store problemer som følge af manglende integration, og det ønsker de måske ikke, at deres egne børn også skal opleve.
Så i stedet for blot at sige »det har vi ikke en forklaring på«, burde DI måske gå et spadestik dybere og prøve at finde ud af hvorfor.
De unge under 30 år er trods alt vores alles fremtid.
Bente Flindt Sørensen, Skodsborg
Nutidens rygere
De har uden tvivl også lagt mærke til det: i løbet af bare det seneste år er der sket en eksplosiv stigning i mærkelige personager, der taler højt med sig selv på gader og stræder, på cafeer, i tog og andre steder i det offentlige rum.
Først gik jeg udenom dem i en stor bue, man ved aldrig, sådan nogle selvsnakkende særlinge kunne måske blive aggressive, hvis man henvendte sig med et par beroligende ord.
Men så opdagede jeg jo, at de allesammen faktiske talte til deres mobil, og der gik et forklarelsens lys op for mig, da jeg så, at de også havde en lytteanordning i øret.
Og nu er de pludselig over det hele med deres forurenende tomgangssnak, som vi uskyldige medborgere tvinges til at lytte til.
Undskyld mig, men det er vanvittigt irriterende og udtryk for en total mangel på forståelse for god opførsel i det offentlige rum.
Forleden blev jeg endda udsat for et barnebarn, der i toget sang fødselsdagssang for mormor i sin mobil – jamen, det var lige før, at alle i kupeen råbte hurra.
I 2007 fik Danmark en rygelov.
Alle er vist enige om, at den er en velsignelse.
Nu er tiden kommet til, at vi får en Lov om Unødvendig Infantil Egocentrisk Tomgangssnak i Mobil i Det Offentlige Rum.
Jeg er sikker på, at det hurtigt vil blive lige så naturligt, at man slipper for at lytte til uønsket privat mobilsnak, som at man ikke udsættes for uønsket tobaksrøg.
Noget må i hvert fald gøres, inden det går helt amok.
Hvis udviklingen fortsætter, bliver det jo til den rene kakofoni, når man bevæger ud i omverdenen fra sin fredelige matrikel.
Og undgå venligst at læse dette højt i bussen, tak.
Peter I. Hinstrup, Nærum
Biobrændsler genbesøgt
Lars Midtiby kommer i sit svar i Berlingske 26. juni desværre ikke ind på det faglige indhold i vores indlæg, men manøvrerer sig udenom ved blot at henvise til Klimarådet.
Imidlertid kan man i Klimarådets rapport fra 2018 side 49 om biomasse blandt andet læse følgende: »(…) Nettoudledningen er nul i referencescenariet og afspejler, at i en skov i ligevægt vil den biomasse, som tages ud og brændes af, blive optaget med det samme, hvis man betragter hele skovens areal. Der er altså ingen tidsmæssig forskydning.«
Klimarådet er dermed helt på samme linje, som vi har udtrykt i vores indlæg: En balanceret anvendelse af biomasse til varmeproduktion påvirker ikke klimaet negativt!
Derfor er det selvsagt også klart, at hvis denne balance mellem optag og udledning ikke er opfyldt, så er anvendelsen af biomasse problematisk. Der er imidlertid balance under danske forhold, hvilket Skovstatistikken dokumenterer.
Når man medtager, at biomasse erstatter kul, olie og naturgas, er der netto stor klimanytte af dansk produktionsskov.
Esben Møller Madsen, skovrider, Erik Arvin, tidligere professor, DTU, Frans W. Langkilde, cand.scient., ph.d., proprietær, Gustav von Rosen, skovejer, Sten Scheibye, landmand, skovejer, og Søren Brøgger Christensen, professor emeritus, KU
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
