Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er Kongehusets pligt at repræsentere den brede befolkning – det er ikke politik

Selsings reaktion er ikke overraskende, men en kedelig kliché fra en privilegeret debattør.

»Kongehuset har altid ageret politisk.« Fold sammen
Læs mere
Foto: MATEUSZ MAREK

Det er mig simpelthen en gåde, at det kan opfattes negativt, at vores kongehus i dag kæmper for menneskerettigheder, klimaet, ligestilling og et moderne og mangfoldigt kunstmiljø. Sig mig, i hvilken verden kan det være forkert? Det er mig ligeledes en gåde, at en moderne kvinde som Eva Selsing kan betragte feminisme og kampen for ligestilling som venstreorienteret.

Aldrig har noget været så blåøjet – i ordets flere betydninger – som når Eva Selsing påstår, at Kronprinsparret ikke formår at holde en passende politisk distance, fordi Kronprinsessen er tiltrådt som protektor for LGBTI-arrangementet Copenhagenpride 2021, og fordi Kronprinsparret støtter op om klimakampen og om kunstformer, der bevæger sig uden for kategorierne af ballet, opera og malerkunst fra det forrige årtusind.

Kongehuset har altid ageret politisk. Kongehuset er båret af konservative værdier, har altid støttet op om udelukkende finkulturelle kunstformer, medvirket til landbrugets politisk magtfulde position i landet og gennem tiden faciliteret og understøttet netværk på toppen af det danske erhvervslivs. Gennem private bekendtskaber, kammerherretitler og ordner har Kongehuset blåstemplet både virksomheder og privatpersoner med indiskutabel politisk magt. At vores kronprinspar nu udviser opmærksomhed til den del af samfundet, der ikke befinder sig på kransekagens top, men derimod kæmper med mistrivsel, udsathed og manglende anerkendelse af identitet og medborgerskabsrettigheder, er derfor ikke et udtryk for manglende politisk distance eller forståelse. Det er tværtimod begyndelsen på en bredere og mere demokratisk distribuering af Kongehusets magt og privilegier. At påstå andet er simpelthen naivt.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg hverken er udpræget royalist eller modstander af Kongehuset. Jeg anerkender til fulde Kongehusets historiske og kulturelle værdi for sammenhængskraften i Danmark, men jeg vil omvendt aldrig kunne tilslutte mig en samfundsstruktur, hvor mennesker fødes ind i så magtfulde positioner, som det er tilfældet under et monarki – ikke med mindre strukturen er til gavn for det brede fællesskab. Og det brede fællesskab er netop, hvad Kronprinsparret på modig og moderne vis begynder at bevæge sig hen imod at repræsentere, fremfor udelukkende at repræsentere overklassen. Selsings reaktion er derfor ikke overraskende, men en kedelig kliché fra en privilegeret debattør, som ikke ønsker at dele ud af kagen. Cecilie Riis Gadegaard, København Ø