I en nyligt bragt artikel hos Berlingske, kritiseres psykolog Mette Holm for at have to uforenelige professioner, når hun både er psykolog og influencer. Jeg mener, kritikken er skudt ved siden af. Det drejer sig ikke om, hvorvidt man både kan være influencer og psykolog, det drejer sig om måden, det gøres på.

Som det påpeges flere steder i artiklen, er autoriserede psykologer underlagt de etiske regler for psykologer samt psykologloven, som har nogle helt bestemte retningslinjer, blandt andet for journalføring, professionel distance og klar afgrænsning af roller. Oplever man som klient, at ens psykolog ikke lever op til disse forpligtelser, har man mulighed for at klage til Psykolognævnet, som fører tilsyn med autoriserede psykologer.

Det er netop denne klagemulighed, der adskiller autoriserede psykologer fra for eksempel psykoterapeuter, coaches, healere eller andre behandlere uden en beskyttet titel. Og det er netop psykologernes beskyttede titel, der forpligter ekstra i mødet med en klient.

Mette Holm har ikke fejlet ved både at være psykolog og influencer. Hun fejler først i det øjeblik, hun glemmer, at psykologhatten vejer tungest og forpligter, både i etisk og juridisk forstand.

Natasha Todorovic Juhl, privatpraktiserende psykolog

Gud og tro

I den løbende debat om folkekirken er det interessant, at det af en undersøgelse, foranlediget af Kristeligt Dagblad, fremgår, at hvert fjerde medlem kalder sig ikketroende. 

Nu er alle den slags svar, som bekendt, baseret på de spørgsmål, der bliver stillet, og hvis spørgsmålet for eksempel her har været »tror du på Gud?«, er jeg ikke forundret over svaret. For hvad står ordet Gud for? Mange har fortolket det med, at Gud er kærlighed, men så skulle alle jo tro på Gud, for hvem tror ikke på kærlighedens afgørende betydning i alle livets forhold? »Men størst af dem er kærligheden«, Paulus’ Første Brev. 

Min konklusion og trosbegreb, efter ud- og indmeldinger af folkekirken, er blevet forenklet til at have Jesus som forbillede og kalde det min tro i stedet for troen på en Gud ud fra menneskeskabte fortolkninger.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Hykleri

Statsrevisorerne har ud fra en yderst problematisk regnemetode opgjort, at 6.500 mennesker over fem år uden gyldig grund ikke er opstartet i kræftbehandling inden for politikernes ventetidsgaranti på 14 dage.

Virkeligheden er, at Folketinget fra 2014-2019 strammede regionernes økonomi så hårdt, at det betød nedskæringer af personale og kapacitet. Derefter fulgte en lang sygeplejerskekonflikt, som ikke blev taget alvorligt og betød, at tusindvis af sygeplejersker forlod de offentlige hospitaler, mangel på anæstesisygeplejersker, jordemødre med mere.

Samlet betyder det, at hospitalerne ikke har kapacitet til at igangsætte behandling af alle kræftpatienter inden for politikernes 14 dage, hvorfor lægerne bruger deres sunde fornuft og faglighed, så nogle uproblematisk må vente lidt længere.

Et kritikpunkt er, at flere patienter ikke skulle have været oplyst om deres rettigheder, hvilket de naturligvis skal. De skal også oplyses om virkeligheden, som da politikerne himlede op om behandling i udlandet, men hvor undersøgende journalister godtgjorde, at ingen udenlandske hospitaler ville tage danske kræftpatienter, og at Danmark har nogle af de korteste ventetider. Dertil vil de fleste hellere nogle dages længere ventetid frem for behandling på et fremmed hospital med sprogbarrierer, en anden kultur med mere.

Det er så nemt for Christiansborgs politikere at udstikke garantier uden skyggen af faglighed og så hænge regionerne ud, når kapaciteten ikke rækker til at opfylde politikernes løfter. Det kunne også være interessant at få at vide, hvem politikerne og Kræftens Bekæmpelse synes skal betale med mindre kapacitet, hvis denne bruges på at behandle kræftpatienter inden for politikernes frister, selv om der fagligt ikke er grund til det?

Torben Kjær, fhv. medlem Danske Regioners sundhedsudvalg, Hillerød

Børsen

Den tragiske brand af Børsen bør være anledning til at iværksætte en landsindsamling, som skal bidrage til genopbygningen af den ikoniske bygning.

En tilsvarende indsamling blev lanceret, da Notre-Dame i Paris nedbrændte, og den har været med til at sikre den fantastiske renovering af kirken.

Ligesom i Paris bør bidragsyderne modtage regelmæssig information om, hvordan renoveringen skrider frem.

Niels Walløe, København