Lige nu skovler Novo penge ind med medicinen Ozempic og Wegovy, som er samme stof mod henholdsvis diabetes og overvægt. Og når nogen tjener mange penge inden for sundhed, skal man selvfølgelig være opmærksom på, om der tjenes unødigt mange penge på, at folk er syge. 

Medicinalvirksomhederne bruger milliarder på at udvikle, afprøve og dokumentere, at et lægemiddel er sikkert og effektivt, for at få det godkendt til udskrivning af lægerne. Det er derfor forståeligt, at virksomhederne forsøger at få så høj en pris som muligt for at tjene udviklingsomkostningerne ind og understøtte udviklingen af fremtidige lægemidler.

Nu er der kritiske røster fremme om, at Novo har brugt rigtigt mange penge på at sygeliggøre overvægt for at fremme udskrivningen af Wegovy. Men er det forkert at problematisere overvægt?

Tal fra den nationale sundhedsprofil 2023 viser, at 52,9 procent af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI≥25). Andelen af svær overvægt er steget fra 13,6 procent i 2010 til 18,7 procent i 2023. Og det er fagligt velbegrundet, at overvægt er skyld i mange følgesygdomme (som for eksempel diabetes), som resulterer i store omkostninger for samfundet.

Derfor er det oplagt, at Novo prøver at skabe fokus på dette problemområde, når de rent faktisk har et middel, som kan være med til at afhjælpe problemet. Alle praktiserende læger kender til mange patienter, som de bedre ville kunne hjælpe, hvis patienterne vejede lidt mindre. Så hvis lægerne faktisk kan gøre andet end blot at give gode råd, som alligevel preller af på en overvægtig patient, er der basis for et bedre samarbejde mellem læge og patient.

Men hovedproblemet er naturligvis økonomien. For der skal selvfølgelig være en fornuftig balance mellem pris, eventuelt tilskud og den samfundsøkonomiske gevinst ved at bruge Wegovy. Men prisgodkendelsesprocessen er et kapitel for sig, som er for kompliceret til dette læserbrev.

Og hvem er egentlig mest skyld i problemet med den stigende overvægt? Er det patienten, der ikke kan styre sin appetit? Er det samfundet, som på grund af ulighed gør, at de velstillede har råd til at holde sig slanke, mens de fattige kun har råd til usund mad? Er det fabrikanterne af usund mad, som kynisk udnytter folks svagheder?

En ting er dog klart: Det er ikke Novos skyld, at der findes flere og flere overvægtige i verden. Derfor skal de ikke have dårlig samvittighed over at skabe opmærksomhed om et problem, som de samtidig kan være med til at afhjælpe.

Peter Bøgelund, Dragør