Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er ikke de fattigste danskere, der betaler for de riges pension

Foto: Torben Christensen

I Berlingske 17. august er der en artikel med en overskrift, der også er tekstens konklusion: De fattigste danskere har kortere liv – hvorfor skal de betale for, at de rige får flere år på pension?

Artiklen indeholder en hel del statistik fra USA, Norge og Danmark og påviser det, vi ved i forvejen. At folk med de laveste indkomster har en kortere gennemsnitslevealder. Som der også står i artiklen, skyldes det i høj grad usund levevis, herunder tobaksforbrug.

Men det er efter min mening en helt forkert indgangsvinkel og konklusion i artiklen. Faktum er jo, at den mest vellønnede del af befolkningen betaler stort set hele den samlede indkomstskat. Så for den mest vellønnede del er der samfundsmæssigt overskud, hvilket der ikke er for mange af de lavestlønnede.

Forholdet er også det, at når en højtlønnet går på pension, har vedkommende selv sparet meget op til pension, og modtager kun folkepensionens grundbeløb. De lavestlønnede får en masse tillæg, ældrecheck m.v. Så selv om de i gennemsnit er på pension i en kortere årrække end de højestlønnede, får de samlet væsentlig mere af den samfundsbetalte pension.

Det ville være dejligt, om vi kunne øge sundheden hos de lavestlønnede, så levealderen steg, men det ændrer ikke, at artiklens konklusion er forkert. Det er ikke de fattigste danskere, der betaler for de riges pension. Hans Barth, Allerød

Pia Olsen Dyhrs skatter

Pia Olsen Dyhr, som er formand for SF, der er støtteparti til den nye røde regering, har fremsat partiets krav om nye skatter – herunder nye arveafgifter, beskatning af pensionsopsparing samt beskatning af friværdi i ejerboliger. Det begrundes med, at de mennesker, som har sat sig på den største del af samfundskagen, også skal give et ekstra bidrag til at sikre flere pædagoger til børnehaver og vuggestuer.

Ældre husejere og pensionister, som i årevis har betalt ned på kreditforenings- og banklån for at blive gældfri og kunne blive siddende i deres boliger efter pensionsalderen, vil sikkert finde denne beskatning af friværdi helt urimelig. Ved at investere i egen bolig og betale af i mange år har alle disse husejere sparet samfundet for udgifter til boligsikring og andre sociale udgifter, samtidig med at de har betalt stigende grundskyld og ejendomsværdiskat løbende. At Pia Olsen Dyhr kalder dette »at sætte sig på den største bid af samfundskagen«, skal man nok være meget fanatisk socialist for at være enig i.

Et problem er også, at mange ældre boligejere – selvom de har betalt gælden af – har en anstrengt økonomi på grund af de i forvejen stigende grundskatter og derfor vil have svært med at betale en ny skat oveni. Af denne årsag vil den røde regering antagelig give adgang til, at skatten udskydes og indefryses, mod at kommunen får pant i boligen. Denne gæld forfalder ved salg eller ejerens død og modregnes i husets værdi, så eventuelle arvinger får et mindre beløb eller ingenting – men kan så glæde sig over at spare den nye arveafgift.
Hans-Esben Laursen, Farum

Statens griske ansigt

Som argument for at indføre formuebeskatning er Pia Olsen Dyr (SF) i avisen torsdag citeret for, at »vi synes, det er rimeligt, at de mennesker, som har sat sig på den største bid af samfundskagen, også giver et ekstra bidrag.«

Jeg synes til gengæld, at det burde være en grundlovssikret ret, at de penge, som borgerne møjsommelig har opsparet efter at have betalt skat én gang, ikke lovligt kan blive beskattet en gang mere. Et sådant værn mod at staten gentagne gange kan stikke sit griske ansigt frem og forlange mere, mener jeg må høre under den elementære beskyttelse af borgerne mod statens overgreb. Henrik Jakobsen, Hørsholm

Hvor svært kan det være?

Nu hører man igen om, hvor mange milliarder kroner der må til, før inddrivningen af danskernes gæld kan komme i gang. Men helt ærligt, hvor svært kan det være? Kontakt nogle vikarbureauer, hyr nogle dygtige kontorfolk og giv hver af dem en bunke udskrifter på dem, der skylder i skat.

I løbet af nogle måneder gætter jeg på, at alle skyldnere har modtaget den rykker, de skal have. De, der så ikke har betalt i løbet af 14 dage, skal have besøg af fogeden. Let bagdelen og kom i gang. Det er ikke altid, at IT er den bedste løsning. Anna Dawids, København K

Arktisk ministerium

Den seneste tids begivenheder viser tydeligt, at det var en fejl ikke at oprette et arktisk ministerium. Et sådant ministerium vil dels sende et signal til omverdenen om, at vi tager udfordringerne, både nuværende og kommende, i Arktis alvorligt, og det vil tillige kunne bruges til at styrke de dansk-grønlandske bånd. Suzanne Ekelund, Rødovre