Danmark står over for et moralsk dilemma: Skal vi være glade for de ukrainske flygtninge og integrere dem bedst muligt? De kan jo udfylde de tomme pladser såvel på fabriksgulvet som ved skrivebordene. Eller skal vi hjælpe dem hjem igen hurtigst muligt? Der bliver jo hårdt brug for både hænder og hoveder, når deres land skal genopbygges.
I praksis slipper vi for at vælge, for de vælger selv. Nogle rejser hjem og nogle – erfaringsmæssigt mange – bliver. Dermed flytter dilemmaet ned til et spørgsmål om danskundervisning: Skal alle have tilbudt danskundervisning, når de ankommer, eller skal det kun være dem, som vælger at blive?
Svaret er: begge grupper.
Et godt dansk skal læres hurtigt. De fleste, som ikke får ordentlig undervisning helt fra begyndelsen, udvikler forkerte sprogvaner, som de færreste slipper af med igen. Hvis man udsætter ukrainernes danskundervisning i måneder eller år, vil de færreste af dem nogensinde få et godt dansk.
Til gengæld vil de, som rejser hjem, og som har fået lært dansk, i fremtiden have en langt stærkere tilknytning til Danmark. Det er også noget værd.
For dem med en vis skolebaggrund behøver det beviseligt kun at tage et år at lære et udmærket dansk, hvis man er i arbejde. Uden job kan det gøres på ni måneder frem til for eksempel Prøve i Dansk 3.
Den danske udtale – med de rigtige vokaler og det danske stød – kan læres på få uger (jævnfør YouTube: KISS Rødgrød med fløde).
Det er fint at modtage ukrainerne med åbne arme, men man skulle nødig blive træt i armene, fordi det er for anstrengende at kommunikere.
Steen Allan Christensen, Head of School, KISS Sprogcenter ApS, København
