Det er EUs medlemslandes skyld

Schengen-området er truet af nationale grænsekontroller. Men det overses – forbløffende nok – at, for at bruge Jean-Claude Junckers ord, »den, der dræber Schengen, dræber det indre marked« med enorme omkostninger til følge.

I sine Borgerlige Ord i Berlingske tirsdag om »Sass’ opgør med selvgodheden«, skriver Jesper Beinov: »Tiden er til europæiske løsninger. For alle os, der ser hen til de europæiske institutioner, er der dog ikke meget opmuntring at hente. Det er uforståeligt, at Bruxelles – læs EU-Kommissionen – ikke er i stand til at rykke hurtigere. Stats- og regeringscheferne har vedtaget konklusioner, der giver Kommissionen retning. Så hvad venter de på?«

Tiden kalder i den grad på europæiske løsninger. Det er præcis derfor, at Europa-Kommissionen har rykket – og det hurtigt.

Kommissionen fremlagde i maj 2015 en sammenhængende europæisk dagsorden for migration. Der er siden truffet en lang række foranstaltninger fra bekæmpelse af menneskesmugling til vedtagelse af nødordninger om omfordeling af 160.000 flygtninge fra de medlemsstater, hvor tilstrømningen er størst, til de øvrige EU-medlemsstater; og Kommissionens handlingsplan om tilbagesendelse er blevet vedtaget. I september 2015 foreslog Kommissionen et sæt af både kortsigtede foranstaltninger, der skal stabilisere den aktuelle situation, og mere langsigtede foranstaltninger, der skal etablere et robust og fremtidssikret system; disse foranstaltninger skal træffes inden for de kommende seks måneder. De europæiske stats- og regeringschefer godkendte 23. september 2015 og igen 15. oktober 2015 denne liste. Senest har Kommissionen fremlagt sit forslag til skabelse af en egentlig EU grænse- og kystvagt på grundlag af grænseagenturet Frontex.

Alle disse foranstaltninger skal nu gennemføres hurtigt og effektivt på alle niveauer. Og det er her det kniber. Ikke i Kommissionen, som det turde fremgå, men i EUs medlemslande. Der er store forsinkelser i gennemførelse af det, medlemslandene selv har vedtaget. Det mest slående eksempel er manglen på gennemførelse af den aftalte fordeling af 160.000 flygtninge: til dato er under 300 flygtninge blevet fordelt. Det er, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker sagde i fredags, uacceptabelt, at Rådet vedtager at omfordele 160.000 flygtninge og derefter ikke gennemfører beslutningen.

Imens er Schengen-området truet af nationale grænsekontroller. Men det overses – forbløffende nok – at, for at bruge Jean-Claude Junckers ord, »den, der dræber Schengen, dræber det indre marked« med enorme omkostninger til følge.