Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er dybt bekymrende for dannelsesniveauet i det danske samfund

»Tænk, at den gamle traver skal trækkes af stald igen - at det er opdragelsen til kønsstereotypier, der forklarer de to køns valg.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Rådet for hjernevask?

Så skal vi til den igen: rygmarvs-forklaringen på drenge og pigers, mænd og kvinders forskellige uddannelses- og erhvervsvalg. Senest i en kronik begået af Formandskabet for Rådet for Børns Læring; Charlotte Rønhof, Stefan Hermann, Henrik Gade Jensen, Andreas Rasch-Christensen m.fl. med rubrikken: »Allerede fra helt små bliver danske børn udsat for kønsstereotyper – det påvirker dem hele arbejdslivet« (Berlingske 2. juli).

Til rådet er der at sige: Der foreligger solid dokumentation for, at i de allermest ligestillede lande, hvortil Danmark hører, vælger de to køn som hovedtendens efter interesse med afsæt i deres biologiske køn. Mænd vælger noget, der har med teknik, ting og data at gøre, kvinder omsorgserhverv.

Tænk, at den gamle traver skal trækkes af stald igen - at det er opdragelsen til kønsstereotypier, der forklarer de to køns valg. Faktisk er det dybt bekymrende for dannelsesniveauet i det danske samfund og i uddannelsessystemet - og i Rådet for Børns Læring - at »man« ikke forholder sig til den righoldige kønsforskning, der giver rådets ideologi-projekt fingeren.

Pladsen tillader her desværre ikke andet end at gøre opmærksom på Kåre Fogs bøger, der rummer referencer til en meget stor del af kønsforskningen, og Harald Eias TV-serie med titlen »Hjernevask«. Harald Eia er norsk komiker med en kandidatgrad i sociologi, og i 2010 lavede han syv udsendelser, hvori han stiller socialkonstruktivistiske forklaringsmodeller på køns-, intelligens- og raceforskelle over for biologisk-genetiske. Linket findes på nettet. Lone Nørgaard, Frederiksberg

Afskårne nosser og sure feminister

Feministen Trine Rytter Andersen har set sig sur på et minde over et par afskårne nosser i overstørrelse og metal, som er udstillet ved Godsbanen i Aarhus. Det må da trøste Trine Rytter Andersen, at resten af modellen må se frem til at leve et liv som eunuk. Og det må da kunne lette lidt på en feminists surhed. Flemming Mikkelsen, Faxe Ladeplads

Naive kapitalfonde

Når man læser om skandalen med kapitalfonden FSN Capitals køb af et tilsyneladende svindelramt dansk firma, kan man ikke undgå at mindes affæren med IT Factory. Verden vil bedrages, og mange topfolk i finansverdenen troede på Stein Bagger, mens de fantastiske resultater var ren illusion.

Jeg husker, at jeg talte med mine kolleger i konsulent- og IT-kredse om, at »det er mærkeligt at se alle de reklamer for IT Factory på taxaer osv., når vi aldrig, som i aldrig nogensinde, ser det firma i reelle projekter i den virkelige verden«.

Nu er spørgsmålet så, hvor meget kapitalfondene og revisorerne har lært af sagen om IT Factory og lignende skandaler. Man fristes til at sige »åbenbart meget lidt!« Hvordan kan man lave værdieftersyn, såkaldt due diligence, uden i det mindste at kontakte de største nylige kunder for at på kollegial vis dobbelttjekke, om ordreporteføljen ser rimelig ud? På samme vis som man forhåbentlig tjekker, at de fysiske værdier, maskiner og lagre er til stede.

Samtidig er det altid en god idé at bruge sund fornuft frem for at lade sin optimistiske tendens få overtaget i håbet om en rigtig god handel. Man kan godt blive lidt bekymret for sin pensionsopsparing, hvis kapitalforvalterne er knapt så omhyggelige som forventet. Hans Christensen, Dragør

Oprør fra kirkefolket udebliver

Til kirkeminister Joy Mogensen. Hvornår må vi igen sidde med den normale ca. en meters afstand mellem bænke /stoleraderne i kirken? Jeg ved, at det er begrundet med, at vi synger, men det føles urimeligt, når man ser, hvordan unge gerne må samles til camp, hvor de danser, råber og synger m.m. og desuden drikker sig fulde og mister realitetssans og hæmninger.

Desuden åbnes der op for store sportsarrangementer, og folk mødes til private fester med maximum en meters afstand, hvor der råbes, snakkes og synges under langt mindre kontrollerede former end i kirken. Og ikke at forglemme studentervognene, som har kørt omkring med glade, råbende og syngende studenter, der står helt tæt, mens de kører rundt fra sted til sted. Jeg under dem det godt, men det føles som om, at du har glemt alle os kirkegængere, hvad enten vi kommer i en frikirke, som jeg selv, eller i en folke- eller katolsk kirke, som jeg også gør jævnligt.

Generelt er danskerne gode til at holde afstand, spritte af og vaske hænder, og i kirken skråler vi ikke, men synger. Desuden sidder vi med ryggen til hinanden og endnu kun tæt på dem, vi omgås til daglig. Det føles som en underprioritering af det åndelige behov hos mennesker samt manglende forståelse for kirkens betydning for sammenhængskraften i samfundet. Det lægger op til et oprør fra kirkefolket, men vi er jo så pæne, desværre. Erna Søndergaard, Odense SV