Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det dårligste råd i det danske folkestyres historie

Venstres formand, Jakob Ellemann, har foretaget »en kovending, der til forveksling kan minde om Sofie Carsten Nielsens – og muligvis vil få samme virkning.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ernst van Norde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det dårligste råd i det danske folkestyres historie

Op til Venstres landsmøde i weekenden rådede tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen Jakob Ellemann til at afslutte minksagen samt sagen mod Lars Findsen og erklære sin tillid til statsminister Mette Frederiksen.

Det har medført, at Jakob Ellemann ifølge Ritzau »har rakt ud efter den politiske midte« og på den måde »rykket sig væk fra blå blok.« Kort sagt en kovending der til forveksling kan minde om Sofie Carsten Nielsens – og muligvis vil få samme virkning.

Professor Peter Sandøe skriver i Den Store Danske, at »fra slutningen af 1960erne og frem til 1980erne blev moral i den danske debat i høj grad identificeret med undertrykkelse og indskrænkninger i den enkeltes frihed. (...) Senere er det blevet pinligt klart, at et opgør med den hidtidige moral ikke gør moral overflødig.« Det har medført, at moral igen er blevet aktuelt – ikke mindst »i forbindelse med ledelsen af offentlige institutioner og private virksomheder, blandt andet i forlængelse af nogle af 1990ernes store sager, Tamilsagen og sagen om Nordisk Fjerfabrik, hvor der blev sat fokus på svigtende moral hos politikere, embedsmænd og erhvervsfolk.«

Det er det, vi nu oplever en gentagelse af. Det er igen »blevet pinligt klart«, at det er uholdbart, at et politisk flertal i Folketinget kan bruge Rigsretten som et våben i den politiske kamp mellem rød og blå blok, som det hidtil har været tilfældet, og at det følgelig må anses for det dårligste råd i det danske folkestyres historie, at en tidligere statsminister for blå blok råder sit partis nuværende formand til at afslutte de to skandaler, der formentlig vil gå over i historien som de værste og mest skræmmende eksempler på politisk og embedsmands ledelse i begyndelsen af det 21. århundrede. Carl Kähler, Frederiksberg

Vores viden er blevet bevist

Det er en stor glæde at erfare, at De Økonomiske Vismænd nu efter en interessant undersøgelse kan konkludere: »Det er den enkelte lærers kvalifikationer, der betyder noget for elevernes læring«. Det har vi lærere og ledere vidst i mange, mange år. Det er altid dejligt at få sin viden bekræftet af videnskabelige vismænd. Ingelise Hallengren, Vanløse

Fodbold er en fest

Lad os være i fred fra de »hellige«, der hader Qatar for misbrug afbillig arbejdskraft fra fattige lande – ofte med dødelig udgang. Der er vrøvl nok verden over – også i dejlige Danmark. Qatar er verdens rigeste land per indbygger, og rigdom er selvfølgelig ikke i lighed med fred og lykke – tværtimod.

Politikerne må gøre, hvad de vil, men lad vore fodbolddrenge være i fred. De skal kun tænke på at spille fodbold. I lang tid vil jeg sidde med søn og 20-årig sønnesøn med hver vores øl og skrige os hæse foran tv. Vi der elsker fodbold, og vi der elsker Danmark. Fodbold er altså verdens største sportsbegivenhed, der samler os med livsglæde. Finn Wagner, Ringe

Arabisk fatamorgana

VM i Qatar er mediemæssigt en tornado. Det var nødvendigt at bygge otte topmoderne stadions, hvor de fleste rummer et par tusinde mere end Parken. Længste afstand imellem er 50 kilometer svarende fra Helsingør til Operaen. Der er bygget metro imellem.

Alles øjne er rettet mod dette arabiske fatamorgana, og dog har ingen tænkt på, hvad der sker med disse bygninger om føje år. Som tomme tilgroede monumenter på menneskelig dårskab med meget lidt nytteværdi. Det har anslået kostet 1.600 milliarder kroner eller to tredjedele af det danske BNP. Det har givet et eventyrland af muligheder for korruption til de umættelige lommer. De penge kunne være brugt til en million gode formål i overensstemmelse med verdens samvittighed. Tabet af importerede menneskeliv forøger kun den manglende respekt, som har flydt over alle medier i lang tid. Er respekten for menneskeliv, mammon og simpel sund fornuft så uendelig ringe på disse breddegrader? Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Hvorfor ikke?

Et af de spørgsmål, som det ville være relevant både for deltagerne i regeringsforhandlingerne og en kommende regering at søge svar på, er »hvorfor ikke?«

Hvorfor har vi – i landet med verdens højeste skattetryk – ikke verdens bedste sundhedsvæsen? Verdens bedste sygehusvæsen? Verdens bedste folkeskole? Verdens bedste ældrepleje? Verdens bedste psykiatri? Verdens bedste forsvar? Fortsæt selv listen.

Svaret – eller rettere svarene – kunne give et godt grundlag for at gennemføre stærkt tiltrængte reformer af en forvokset, kostbar og ineffektiv velfærdsstat. Ole Brandt, Haslev