Der er ikke stor tvivl om, at de borgerlige partier har sovet i timen, hvad angår at tale om fællesskab og borgersind.

I alt for længe har danskere tænkt på os liberale som »de elitære« og »privilegerede rigmandsbørn«, der har våde drømme om skattelettelser og lavere sociale ydelser.

Og selvom dette er rigtigt, er det alligevel så langt fra den samfundsorden, mange af os borgerlig-liberale inderst inde ønsker. For selvom individualismen og den enkeltes frihed er kernen i et liberalt demokrati, skal det ikke undergrave værdien i at hjælpe sine medmennesker og prioritere fællesskabet.

Mange har fuldstændig glemt, at det netop er en borgerlig dyd at tage ansvar for socialt udsatte. Vi bliver nødt til at italesætte, at velfærdsstaten ikke er den eneste løsning på sociale problemer. I vores forsøg på at modsige de venstreorienterede partiers konstante snak om fællesskabet, kollektivet og samfundssind har vi distanceret os fra fællesskabsbegrebet fremfor at omfavne det som en borgerlig værdi.

Med tiden har venstrefløjen taget patent på fællesskabet, mens vi liberale sidder alene i hjørnet og triller tommelfingre.

Staten har gradvist overtaget mange sociale opgaver, som civilsamfundet og private initiativer ellers kunne have løftet. Selvom systemet er skabt med gode intentioner, begrænser det ofte borgernes muligheder for at få kontakt med frivillige organisationer i civilsamfundet, der kunne have tilbudt værdifuld støtte og hjulpet med at opbygge sociale netværk. Imidlertid er udsatte borgere blevet statsafhængige borgere, der er lænket fast til socialstatens systemer.

Hvis vi som borgerlige ønsker forandring, skal vi genvinde fællesskabet som en kerneværdi og vise, at det kan være et seriøst alternativ til den altomfattende velfærdsstat. Et samfund bør måles på dets evne til at støtte sine borgere gennem stærke, lokale fællesskaber, hvor hjælpen ikke altid starter hos staten, men i mødet mellem mennesker.

Karoline Marsay Dal, medlem af Liberal Alliances Ungdom, Fredericia

Tak for et godt ophold

Jeg har lige gennemgået en knæoperation på Gentofte Hospital. Der siges og skrives meget om forholdene i sundhedsvæsenet, og jeg har lyst til at bidrage med at sige tak til de kompetente og venlige medarbejdere, der gjorde alt for at gøre mit ophold så behageligt som muligt.

Marianne Winther, Virum

Forbudsdanmark

Så stikker forbudsdanmark igen sit grimme ansigt frem. Lægeforeningen og 28 organisationer, som jeg aldrig har hørt om, demonstrerer deres uvidenhed om virkningen af sådanne forbud. Her alkohol.

Forbudstiden i USA fostrede kun forbrydersyndikater, der leverede den alkohol, man forbød! Sverige, Norge og Finland har for længst forladt ideen om forbud. Hjemmebrænderier og kriminelle skaffede den alkohol, som forbuddet ville af med.

Hvordan kan historisk viden være så fraværende i de organisationer? Svaret er enkelt: små hysteriske organisationer får al den pressedækning, de kan ønske sig. Vi almindelige mennesker skal bare lægge krop til og adlyde!

Men der er en vej: træk jeres medlemskab fra disse forbudsorganisationer, og lad være med at stemme på politikere, der kolporterer disse forbud - ikke kun mod alkohol, men også i forhold til, hvad der må spises, hvad vi må gøre i det private liv, og fortsæt selv listen.

Jeg vil anbefale jer, at næste gang I stemmer, så stem på den kandidat, der står nederst på listen. Oh, og køb tyve øl i baren inden klokken 22.00, de lukker jo ikke værtshuset, bare fordi nogen vil vor værtshuskultur til livs.

Alternativt kan vi bare jo tage til Sverige, her i København vil det være Malmø, og der kan man jo så få sig et godt grin over idiotien i Danmark og mindes deres egne forbud, der heller ikke virkede!

Ole Ørslev, Hellerup

Styrelse for offentlige projekter

Det er nedslående, at man gang på gang kan læse om lange forsinkelser og milliardstore budgetoverskridelser på offentlige projekter som for eksempel supersygehuse og it-systemer. Det er jo i sidste ende tab af penge, som vi allesammen er med til at finansiere over skatten.

Man skal lære af sine fejl. Men når det gælder det offentlige, er det, som om vi aldrig bliver klogere.

Derfor burde man skabe en fælles, overordnet styrelse: Styrelsen for offentlige projekter. Denne styrelse skulle på tværs af regioner og fagområder simpelthen være med fra starten i planlægning, budgettering, løbende monitorering samt implementering af samtlige offentlige projekter i milliardklassen.

Dette ville sikre en mere struktureret og realistisk projektstyring, som byggede på historiske erfaringer og en mere dedikeret og kompetent medarbejdergruppe, som med tiden ville blive guldgrube for staten i form af sparede omkostninger.

Vi har tidligere set spøjse eksempler på, at Vejdirektoratet er blevet inddraget til at redde offentlige projekter, som var ved at gå galt andre steder. Så det kan godt lade sig gøre.

Lad os krydse fingre for, at regeringen efterhånden indser nødvendigheden af en mere stram og kompetent styring af offentlige projekter, så vi altid kan betale vores skat med glæde.

Peter Bøgelund, Dragør

Mettes egen løn

»Altid bør der trone en sindenes vogter,« lød en af de mange kloge leveregler i det gamle Grækenland.

Desværre tyder de planlagte lønstigninger i dagens folketing på, at ingen derinde har haft oldtidskundskab.

Bo Bang Petersen, Charlottenlund

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk