Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Despoternes kamp om energileverancen til Vesten

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, mødes med Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, der ikke ligefrem er kendt for sine vestlige idealer om frihed og demokrati. Men landet har masser af den gas, som EU mangler. Fold sammen
Læs mere
Foto: AZERBAIJAN PRESIDENT PRESS SERVI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Natten til 12. september iværksatte Aserbajdsjan bombardementer og tungt artilleriangreb langs den østlige grænse mod Armenien, særligt rettet mod områderne Goris, Sotk og Jermuk.

Angrebet er en fortsættelse af krigen i Nagorno-Karabakh i 2020, hvor en russisk-medieret fredsaftale blev underskrevet af de tre parter. Eskalering finder sted kort efter kollapset af den russiske front i Kharkiv, som naturligt optager al Ruslands opmærksomhed. Hertil er Aserbajdsjan for nylig blevet erklæret en af EUs nyeste samarbejdspartnere omkring gasleverance i kølvandet på Ukraine-krigen.

Således udtalte formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, 18. juli at EU nu »retter henvendelse til sine mere tillidsfulde energileverandører. Aserbajdsjan er en af dem«.

Dermed erstatter Vesten blot den russiske despot ud med den aserbajdsjanske autokrat, Ilham Aliyev, som på 19. år kun har gjort sig særligt bemærket for sine systematiske menneskerettighedskrænkelser, for organiseret verdensomspændende kriminalitet og for at rangere landet på en 167.-plads inden for pressefrihed – overgået af lande som Iran, Saudi-Arabien og Nordkorea – og nu endnu engang for et uansporet angreb på nabolandet Armenien, som går stort set ubemærket hen i den vestlige presse.

Så længe det er en vestlig samarbejdspartner, som træder ved siden af, kigger man gerne væk. Vinteren skulle jo nødig blive for dyr eller for kold i denne del af verden.

Laura Sarkisian Jangaard, Otterup

Godt brølt, løve!

Tak til Per Stig Møller for hans kommentar 13. september om DR. Vi er givetvis mange, som er af samme mening. Personligt savner jeg meget DR K med anmeldelser af film, litteratur, kunst etc. I dag jubler deltagerne i bolig- og underholdningsprogrammer osv. over sig selv.

Ja, Per Stig Møller, vi må have den debat om, hvad vi vil med mastodonten DR, som vi alle er tvunget til at betale til.

Agnete Blach, Stege

SU eller lån til kandidatstudiet

I en kommentar 13. september udfordrer kandidatstuderende Karen Thule Jensen sig selv og sine medstuderende med spørgsmålet om, hvorvidt hun og de virkeligt fortjener – og har brug for – SU støtte under kandidatstudie.

Baseret på Karens beskrivelse af sine egne og mange kandidatstuderendes økonomiske og sociale forhold må svaret entydigt være et rungende nej. Hvis det står til troende, at det er de velbjærgede og velstilledes børn, som løber med hele rovet for al fremtid, ville de fleste nok også komme til samme konklusion for alle kandidatstuderende og afvikle SU støtten.

Men nu kunne det jo tænkes, Karen, at det er de uformående og svagest stillede kandidatstuderende, systemet også har i tankerne – med ambition om at øge den sociale mobilitet i samfundet. Og så stiller sagen sig vel anderledes?

Som en snart færdigudklækket kandidatstuderende med sikker grund under fødderne kan du helt sikkert udtænke et SU-system, som ikke begunstiger dem, som ikke har behov, men fortsat støtter og hjælper dem frem, som ikke er født med en sølv- eller guldske i munden.

Og under alle omstændigheder, kan du jo indtil den løsning er fundet let leve op til dit eget ædle værdisæt og sige pænt nej tak til SU under dit kandidatstudie. Man skal vel stadigt søge om støtten for at få den? Eller hænger velbjærgethed og anstændighed ikke sådan sammen?

Ole Fabricius, Vedbæk

Nyd livet

Må man ydmygt opfordre til at skrue ned for den idelige nyheds klæben og flæben til massepsykose skabelse på vegne af priser på gas, el, fødevarer samt død, krig og ulykke. Om kort tid forventes covid-19 i ny skikkelse med en covid-22 med nye tal hver kvarter.

Se på det halvfyldte glas i stedet for det halvtomme. Lev livet, som Einstein sagde. Adspurgt om han var bekymret for fremtiden, svarede han, at den kommer tids nok. Det samme kan siges om døden. Woody Allen har sagt, at han ikke frygtede døden, blot brød han sig ikke om at være til stede. Piet Heins citat »Husk at elske, mens du tør det, husk at leve mens du gør det« er et mentalt vigtigt budskab.

Bekymringer har det med at blokere den frie tanke, der kan ændre tilværelsen.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk