Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Derfor skal folk ikke selv betale tandlægeregningen

»Jeg er årgang 1945 og har hele mit voksenliv passet mine tanlægebesøg, i min ungdom med gode tilskud, men senere med mere og mere brugerbetaling. Desværre har jeg arvet både dårlige tænder og paradentose, så det har været MEGET dyrt at tage ansvar for min orale sundhed,« skriver Eva Kragh Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

I »Dagens Brev« i Berlingske 3. august spørger Jasmin Malling Berry Olsen retorisk: Hvem skal betale for tandlægen? Her refererer hun bl.a. til borgerforslaget: »Tandlæge betalt over skatten til alle«.

Brevet prøver at give svar på spørgsmålet og ender med at konkludere, at det er overraskende, at en stor del af den voksne befolkning IKKE selv vil tage ansvar for deres orale sundhed og undlader de årlige tandlægebesøg med deraf følgende høje regninger for senere og dyrere behandlinger, som mange så ikke har råd til.

Men borgerforslaget handler i virkeligheden om noget helt andet, nemlig det totalt absurde og uforståelige i, at al anden sundhedsbehandling er skattebetalt, og så er det lige meget, hvor lidt eller hvor meget du har passet på dig selv. Så får du den nødvendige behandling, men hvis du f.eks. taber nogle tænder pga. nedarvet paradentose, så må du til lommerne og betale den nødvendige behandling selv, hvis du altså har råd. Ellers er det bare »surt show«.

Jeg er årgang 1945 og har hele mit voksenliv passet mine tandlægebesøg, i min ungdom med gode tilskud, men senere med mere og mere brugerbetaling. Desværre har jeg arvet både dårlige tænder og paradentose, så det har været MEGET dyrt at tage ansvar for min orale sundhed, som Jasmin Malling så smukt slutter sit læserbrev.

Afslutningsvis vil jeg lige bemærke, at jeg har arbejdet hele mit voksenliv og betalt høj skat til bl.a. sundhedsvæsnet, men det kniber efterhånden, da mine indtægter er faldende, og reparationsregningerne hos tandlægen desværre er stigende.

Eva Kragh Jensen, Holbæk

Plejehjemmene bag facaden

I hele denne sag savner jeg, at der udvises respekt for alle de fremragende mennesker, der dagligt passer vore ældre med værdighed, tålmodighed og indlevelse. Vi må ikke i vores forargelse lade de brodne kar til fulde overskygge de mange, der på fortrinlig vis passer deres arbejde i ældreforsorgen.

Per Tidemand, Hørsholm

Berlingske og forskellen på kort og lang sigt

Berlingske opstiller onsdag 5. august en falsk modsætning mellem mig og en række økonomer. Selv om vi i AE på lederpladsen på side 2 bliver bedt om at »stikke piben ind«, ønsker jeg alligevel at bidrage til, at billedet kommer til at fremstå en anelse mere nuanceret.

Længere inde i avisen har Berlingske – i en mere journalistisk behandlet artikel – talt med en række af landets fremmeste økonomer om, hvorvidt tidlig tilbagetrækning vil have en effekt for dem, der er blevet arbejdsløse som følge af coronakrisen.

Svaret fra økonomerne er blandt andet, at det ikke virker på længere sigt – og henviser til erfaringerne med efterlønnen. Hvis lederskribenten på Berlingske havde læst sin egen avis hen over sommeren en anelse mere grundigt, var han stødt på præcis samme svar i min klumme 4. juli:

»Det er klart, at når man gør plads til f.eks. unge på arbejdsmarkedet i en krisetid ved, at ældre kan få lov til at gå fra, så er det kun noget, der virker på kort sigt.«

Det er i øvrigt samme argument, senioranalytiker Emilie Agner Damm fra AE fremfører i Berlingskes artikel 5. august.

Når vi fremfører, at man ville kunne se en effekt på kort sigt, er det fordi, at coronakrisen i høj grad har ført til flere arbejdsløse i brancher, der især er kendetegnet ved hårde arbejdsmiljøer og mange ufaglærte og faglærte.

Hvis nogle af de ældre lønmodtagere i de brancher fik en tidligere pension, vil det kunne skabe jobåbninger og luft på arbejdsmarkedet for yngre generationer. Her og nu. På kort sigt. På længere sigt er antallet af jobs bestemt af det arbejdsudbud, vi har.

Tidligere pension skal gennemføres, fordi den er socialt retfærdig, og fordi den medvirker til den folkelige opbakning til fortsat at hæve pensionsalderen. Og så skaber den på kort sigt luft og jobåbninger på et kriseramt arbejdsmarked, hvor der pt. er mangel på jobs.

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Tilskud til mundbind

Jeg oplevede forleden, at en ung mand samlede et brugt mundbind op af en affaldsspand, vendte det om, så den blå side vendte indad, og derefter tog det på for at gå ned i metroen. I disse krænketider skal man vel vare sig for at bruge ordet »misbruger« om folk, så jeg vil nøjes med betegnelsen ubemidlet. Jeg er ikke i tvivl om, at vedkommende ikke havde penge til mundbind. Oplevelsen får mig til at opfordre til, at der indføres en generel undtagelsesordning med gratis mundbind til ubemidlede. Den slags er en bombe under samfundets bekæmpelse af smittespredning af covid-19.

Freddie Ottenheim, Frederiksberg