Derfor er Danmark dårligst til integration

Læs mere
Fold sammen

Når Danmark blandt de nordiske lande dømmes dårligst til integration på arbejdsmarkedet skyldes det to ting, én som vi ikke kan gøre for, og én som vi selv kan gøre for. Vi kan ikke gøre for, at dansk er langt vanskeligere at lære end både norsk og svensk. Dansk narrer øret. Når en udlænding vil gentage præcis, hvad hun hører, er det noget andet, der kommer ud. Sådan er det ikke med andre sprog, herunder norsk og svensk. Rockwool Fonden har for længst fastslået, at sproget er den største barriere i forhold til arbejdsmarkedet.

Vi kan derimod godt gøre for, at danskundervisningen aldrig har taget højde for, at akademiske læringsteorier uden forbindelse med virkeligheden har domineret siden 1970erne, og at politikerne igen og igen har lavet om på rammerne i stedet for at stille krav til indholdet og forlange resultater. Man er aldrig gået efter, hvad der virker, selv om det beviseligt findes. Danskundervisningen er dermed blevet den nok største økonomiske og menneskelige katastrofe inden for de sidste snart 50 år – endda med uhyggelig langtidsvirkning. Det danske sprog er fællesnævneren, ikke kun på arbejdsmarkedet, men også kulturelt, socialt og personligt for den enkelte. Sproget er en indlysende forudsætning for den tillid og såkaldte sammenhængskraft, som vi ønsker at bevare.

Vi kan ikke gøre for, at vores sprog er, som det er. Men vi kan godt gøre for, at der aldrig er blevet taget kvalificeret hånd om den offentlige danskundervisning. Det er derfor, at Danmark dømmes dårligst til integration.