Bakken og naboklager

I artiklen om Bakken og naboklager i Berlingske søndag den 4. august er der et par udsagn, som kalder på en kommentar.

Lyngbys borgmester mere end antyder, at naboerne til Bakken må finde sig i generne, fordi »Bakken har ligget der i over 400 år, mange år før naboerne kom til«. Det kan ingen benægte, men ulemperne i dag er ikke de samme, som da »naboerne kom til«. 

Da vi købte hus på Klampenborgvej i 1979, åbnede bakken omkring 8. april og lukkede i sidste uge af august. I 2024 åbnede Bakken 22. marts og lukker først 12. september. Der var ikke åbent i efterårsferien og heller ikke fra 25. november til 22. december. Det vil sige, at åbningstiden på 45 år er udvidet med over 40 procent. 

Desuden var der ikke så mange larmende forlystelser, som der er i dag. Så vidt jeg husker, var der ingen klager fra naboerne dengang.

Desuden undrer det mig, at man kan tale om en »kulturkamp«, hvor elite sættes over for folkelighed. Havde nabobebyggelsen bestået af socialt boligbyggeri, ville beboerne formodentlig også have reageret på problemerne.

Jørgen Ulriksen, nu bosat i Roskilde, tidligere Klampenborgvej

DR og sport

I DRs formålsparagraf står der med fremhævet skrift, at DR »skal sikre et bredt udbud af programmer og tjenester til hele befolkningen via tv, radio, internet og andre relevante platforme. Udbuddet skal omfatte nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning«.

Det stemmer ikke overens med, at der nu i flere måneder hovedsageligt har været sendt sport på begge DRs tv-kanaler. Selv i de stærkt forkortede nyhedsudsendelser fylder sport en uforholdsmæssig stor del.

Hvad vil kulturministeren gøre for at få DR til at overholde loven? Kulturministeren må ikke blande sig i programmernes indhold, men har forpligtigelse til at gribe ind, når DR ikke opfylder sin formålsparagraf.

John Jørgensen, Gilleleje

Valutakurs

Investoren Christer Gardell mener i Berlingske 3. august, at den svenske krone holder en lav kurs, fordi det er en »lille og svag valuta«.

Gardell siger ikke så meget om, at den svenske krone er en svag valuta, fordi omverden har ringe tillid til svensk økonomi og navnlig forudsætningerne for den. Den svenske krone er svag, fordi forudsætningerne for en solid svensk økonomi er svage: omverden savner tillid til et demografisk presset og kriminalitetsplaget Sverige, hvor det politiske system kun langsomt synes at forstå, at det har truffet en lang række dårlige beslutninger i årtier.

Gardell – og med ham gerne flere – bør dog reflektere over, hvorvidt forudsætningerne for euroen er så meget anderledes end den svenske krone. Euroen er i sig selv ikke en sikker havn, men en relativ valuta som alle andre, og hvis Sverige – og Danmark – kommer om bord på den galej, deler man så valuta og i vid udstrækning økonomi med stærkt forgældede, demografisk pressede lande som Frankrig, Italien, Tyskland og Spanien.

Det er ikke en valuta i sig selv, der er problemet, og økonomiske problemer løses ikke ved at skifte valuta. Det er grundforudsætningerne for valutaen, der er de afgørende. Spørg blot de ni millioner schweizere om det; en klog mand som Gardell vil næppe kalde schweizerfrancen for en »lille og svag valuta«.

Anders Orris, Broager

#FreePaulWatson

Da jeg erfarede, at den danske stat har anholdt miljøaktivisten Paul Watson – et menneske, der har viet sit liv til kampen for livet i verdenshavene og de sidste hvaler – tænkte jeg på William Shakespeares skuespil »Hamlet«, hvor Marcellus siger til Horatio: »Something is rotten in the state of Denmark«.

I modsætning til de fleste andre lande ønsker Danmark åbenbart at udlevere Paul Watson til hvalfangernationen Japan, der ønsker at retsforfølge ham for at have forhindret japanske hvalfangeres grusomme drab på de udrydningstruede hvaler.

Ville den danske stat også have udleveret Nelson Mandela til retsforfølgelse og fængsling i Sydafrika, dengang han stadigvæk blev betragtet som terrorist?

Jeg mener, at beskyttelse af miljø og levende væsener bør vægte mere end et lands ønske om at få udleveret en aktivist til strafforfølgelse, fordi han har generet landets kommercielle drab på hvaler.

Derfor skal miljøaktivisten Paul Watson ikke udleveres til hvalfangernationen Japan – alt andet vil være en smudsig plet på Danmarks omdømme.

Suzanne Meyer, Hellerup