Kronikken i Berlingske 31. januar af Karsten Dybvad og Michael Lunn burde give enhver regering røde ører. Er vi virkelig nået dertil, hvor vi som borgere skal gå rundt med en mistanke om, at man gerne ofrer en dansk borger for at skjule, at der er begået fejl et eller andet sted i systemet?
Inden valget blev der – med god grund – talt meget om magtfuldkommenhed. Men når et flertal på 90 mandater vil sidde et ønske om en uvildig undersøgelse fra resten af Folketinget overhørig, tyder det på, at den nye regering har taget den tidligere regerings opfattelse til sig: Når vi blot har 90 mandater bag os, er vi »home free«.
Ofret for denne kynisme er retsfølelsen og troen på politikerne. Man får indtryk af at bo i en bananrepublik.
Vi skal naturligvis beskytte vores efterretningstjenester. Men jeg har svært ved at se, at en erkendelse af, at man har fejlet i et enkelt tilfælde, vil kunne skade vores forhold til fremmede magter.
Jørn Anker-Svendsen, København
Ord er gratis …
Det er ikke for at deltage i den efterhånden lange og ensformige debat omkring afskaffelsen af store bededag. Men i torsdag var lovforslaget om emnet til førstebehandling på Christiansborg. Her gik oppositionen i defensiven og slog til lyd for at udskyde beslutningen om afskaffelse af store bededag – til efter et nyt folketingsvalg …
Jeg siger det bare, men det er en gratis omgang for de otte partier, som har travlt med at bringe egne synspunkter frem på »slagmarken«. Synspunkter som muligvis ikke har en lang holdbarhed.
Irene Bjerrehuus, København
Forkælede lønmodtagere
Efter mange års ophold i lande udenfor Denmark, kan jeg ikke undlade at undre mig over den danske debat i forbindelse med regeringens forslag om afskaffelse af store bededag som helligdag.
De danske lønmodtagere må være nogle af de mest forkælede i verden. De skulle prøve et arbejdsophold i et land som USA, hvor fabriksarbejdere starter med en enkelt uges ferie årligt. Danmark har rekord i fridage og længere ferier og i øvrigt bedre forhold end andre lande. I betragtning af, hvad statens merindtægt skal anvendes til, må man græmmes over det ramaskrig, man nu hører over, at en enkelt fridag bliver sløjfet og endda med fuld lønkompensation.
I øvrigt mener jeg ikke at store bededag nogensinde er blevet en fridag, som følge af en forhandling mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Derfor er fagbevægelsens argumenter ikke relevante i denne sammenhæng. De har ikke forhandlet sig til denne fridag, de er åbenbart bare fornærmede over ikke at blive spurgt på forhånd.
Det er privilegium at bo og arbejde i Danmark. Sæt pris på det og stop klynkeriet!
Ingeborg Donde, Gilleleje
Afsæt ambitiøse midler til at forebygge vold
Det glæder mig at se en ligestillingsminister som vil gøre en forskel på voldsområdet.
»Det er på tide, at vi gør noget mere for at undgå partnervold og partnerdrab,« udtalte ligestillingsminister Marie Bjerre 31. januar. Ministeren har planer om at afsætte en midlertidig bevilling på 16 millioner kroner til ambulant hjælp, som skal afhjælpe voldsudsatte.
Det er jeg helt enig med ministeren i.
Med en midlertidig bevilling til ambulant hjælp kan vi gøre en forskel – dog vil forskellen, ligesom bevillingen, kun være midlertidig.
I Center for Magtanalyse hjælper vi hvert år hundredvis af mennesker, der har været udsat for vold, gennem vores tilbud »Tal om Vold« og her har jeg gennem flere års arbejde har lært, at midlertidig hjælp til voldsudsatte kan gøre en vis forskel.
Men det stopper på ingen måde volden helt. For at stoppe volden helt er der brug for vedvarende hjælp fra politisk side.
Så kære regering: Hvornår kommer I med ambitiøse planer og vedvarende midler til rent faktisk at forebygge vold?
Ditte Bjerregaard, direktør, Center for Magtanalyse
