Vi bruger alle flittigt udtrykket »skodjob« om jobs, som ikke kræver en uddannelse. Skodjobs anser vi udelukkende for at være noget, som folk tager, hvis de virkelig ikke kan få et andet arbejde. Men skodjobs er sgu ikke skod!

Selv er jeg 19 år, født og opvokset i overklassen. Økonomisk set har jeg aldrig haft brug for et job. Men jeg har haft mange »skodjobs«, og jeg har elsket hvert og ét – og vil for intet i verden have været dem foruden!

Da jeg blev 13 år gik jeg med reklamer. Det lærte mig noget om selvstændighed og ansvar. Det lærte mig, at selvom det var sjovere at være sammen med veninderne, så kunne man ikke bare glemme alt om sine pligter.

Da jeg blev 15 år blev jeg ansat hos den lokale bager. Det lærte mig at stå tidligt op – også selvom jeg var kommet sent i seng, for bageriet åbner jo ikke af sig selv. Da jeg tog mange vagter over en sommer, fik jeg ansvarsfølelse for butikken, og det lærte mig noget om ansvar. Også selvom, at det blot handlede om ligegyldige ting, såsom hvorvidt marmeladerne stod ordentligt.

Da jeg var 16 fik jeg job på Dyrehavsbakken. Der er jeg blevet spyttet i hovedet og blevet kaldt alverdens ting. Det lærte mig noget om de sociale lag, som jeg aldrig er blevet konfronteret med i min barndom. Der lærte jeg at være hårdhudet, og at jeg ikke skal finde mig i hvad som helst.

I dag læser jeg kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, arbejder i en konsulentvirksomhed, er integrations- og udlændingeordfører i Radikal Ungdom – og nå ja, så arbejder jeg på Brøndby Stadion. Der bliver jeg jævnligt mindet om, at ikke alle i dette samfund er medlem af DJØF og stemmer på Radikale Venstre – noget som mange politikere ville have godt af at blive mindet om.

Jeg synes, at vi skal droppe begrebet »skodjob« og anerkende, at uanset hvilket job, du er i, så vil du lære ufatteligt meget af det. Jeg ville på ingen måde være den samme person, hvis jeg ikke havde haft de jobs, som jeg har haft – og det er jeg uendeligt taknemmelig for.