Vi fejrer påskens helligdage, fordi vi – officielt – tror på, at i de dage blev Jesus pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels osv. Dette er en del af trosbekendelsen. Afskaffelse af påskens helligdage ville betyde en forkastelse af trosbekendelsen og dermed af den kristne forkyndelse. Således fejrer vi jul, pinse og Kristi himmelfartsdag til minde om begivenheder beskrevet i Det Nye Testamente, hvorved de indgår i forkyndelsen.
Store bededag er ikke på tilsvarende vis en helligdag. Den kan føres tilbage til en type helligdage, der i den katolske tid var tilegnet bod og faste. Ved reformationen forsvandt disse bodsdage. Men de genopstod som årlige, månedlige, ugentlige bodsdage. I 1686 blev den årlige bodsdag afløst af en almindelig »Faste-, Bods- og Bededag« for hele riget. De ugentlige og månedlige bodsdage forsvandt, og tilbage blev den årlige store bededag.
Der er ikke noget nyt i at afskaffe en helligdag. Ved en helligdagsreform i 1770 afskaffede man 3. juledag, helligtrekongersdag, kyndelmisse, sankthansdag og mikkelsdag. Dette stred ikke mod den kristne forkyndelse, og Danmark blev ikke mindre kristent af det. Begrundelsen var, at disse helligdage hindrede »rigets fremgang«, og tiden skulle i stedet bruges til »arbejde og nyttig gerning«.
Der ligger ikke noget religiøst problem i at afskaffe store bededag. Hvor mange bruger dagen til bodsøvelser? Hvem ved, hvorfor vi spiser varme hveder aftenen før? Det var oprindeligt slet ikke det, der var meningen. For mig var dagen »Store Planteskoledag«. Selve begrundelsen for denne helligdag er for længst gået i glemmebogen, så selvfølgelig kan den afskaffes.
Der kan være et problem i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel, da store bededag har status som en årlig fridag på samme måde som 1. maj, men uden derfor at være mere hellig. Selv den danske aftalemodel er ikke hellig og ukrænkelig.
Og så skal vi ikke til at holde folkeafstemninger om bagateller i lovgivningen. Det drejer sig om én fridag mere eller mindre ud af årets 365 dage. På den måde kan oppositionen i Folketinget blokere for alt. Det må man ikke skabe præcedens for. Selvom yderfløjene har mandater nok til at kræve folkeafstemning om hvad som helst, hvis de er enige derom. Den udvikling skal vi undgå.
Ove Christiansen, Løgumkloster
