Der kan ikke være et eneste menneske, der sidder i et tog og hører lyd fra andres TikTok-videoer og tænker »Ej, det var lige, hvad jeg manglede«.

Du har muligvis selv oplevet det for nyligt. Du sidder i tog eller bus, og pludselig hører du den skærende larm tæt på. Larmen kommer fra en person, som sidder og doomscroller TikTok-videoer på maks. volumen. 

Vedkommende tænker tilsyneladende ikke over, hvor meget sådan noget telefonstøj larmer og forstyrrer alle andre end ham eller hende, der ser videoerne.

Jeg havde en oplevelse af, at den slags hele tiden skete, så jeg satte mig for selv at undersøge omfanget.

I min anekdotiske undersøgelse har jeg kørt med tog 33 gange, og 38 gange har folk afspillet højtalerlyd fra deres telefon. Det er altså flere gange, jeg har oplevet højtalerlyd fra telefoner, end jeg har kørt med tog. Det er en bred skare, der gør det. Lige fra unge teenagere til farmor, som uforvarende sætter volumen på maks.

Hvordan vi så er endt her, kan jeg ikke svare på, men det burde være en basal hensyntagen ikke unødigt at forstyrre sine omgivelser i det offentlige rum. Så hvis du ikke har et headset, så må du se det uden lyd eller tage telefonen op til øret. Der er andre mennesker omkring dig.

Mads Mahler Clemmensen, Valby

For mange partier

S, V, K, R: Det er fundamentet af partier i dansk politik. Jeg har ikke tal på, hvor mange partier, der har været – og er forsvundet i den tid, jeg har interesseret mig for politik, men det er mange.

På det seneste har der været tale om fusioner af partier. Det er på tide – se at komme i gang.

Desværre er der nok partiformænd, der ikke vil være med, og jeg vil undlade at nævne navne på dem, der næppe finder tanken interessant.

Ejner Madsen, Taastrup

Løn på skinner

Får DSBs chef sin enorme hyre, fordi han skal tage taxaer, når DSB ikke kører på skinner?

Vi har jo tidligere hørt, hvordan udgifterne til DSB-ansattes taxakørsel er steget.

Eva Nystad, Hørve

Er De forvirret?

Min frustration er tiltaget efter stedse hyppigere besøg på vore hospitaler. Skiltningen mangler konsekvens. Der står stue, rum og klinik i flæng. Og indgang 2 og et gadenavn bruges for eksempel på skift. Ikke engang taxachaufførerne og falckmændene kan finde vej. En indkørsel på Hvidovre Hospital er bygget for lav til nogle af flextrafiks vogne.

En forenkling ønskes.

Carsten Seeger, Ishøj

Misbrug af handicapskilte

Læsernes indlæg om misbrug af handicapskilte er kørt af sporet! Skiltet er tilknyttet en specifik person, ikke en bestemt bil.

Jeg er 87 år og har ofte brug for hjælp til at blive ledsaget til helbredsmæssige undersøgelser mv.

Hvis min nabo, familiemedlem eller andre kører i egen bil, bruger jeg mit kort ved parkering. Brugere af min egen bil, hvor jeg ikke er passager, ved, at det er ulovligt at parkere på en handicapplads.

Løsningen er ikke at gøre det besværligt for en kortindehaver og kræve besiddelse af en smartphone.

At forsyne kortet med en QR-kode, som parkeringsvagter kan scanne, kunne være et middel til at afsløre afmeldte eller stjålne kort.

Ofte er handicapparkering fritaget for tidsbegrænsning. Det er urimeligt, at risiko og bøde ved misbrug kan sammenlignes med et par lovlige parkeringsafgifter for nogle timers parkering.

Løsningen på det udbredte misbrug må være en straf, der virkelig kan mærkes og gerne med et klip i kørekortet.

Hans Jørgen Andresen, Roskilde

Byg fregatter i Danmark

I mandagens Berlingske rammer Andreas Birk-Petersen hovedet på sømmet: Danmark bør bygge fregatter herhjemme i Danmark. 

For i en usikker verden skal vi kunne bygge militært isenkram selv. Men der er faktisk to andre gode grunde til, at Danmark bør bygge både store og små forsvarsskibe herhjemme.

For det første handler det om danske arbejdspladser hele vejen ud til kajkanten i Produktionsdanmark. Herude kan smede, svejsere og maritime virksomheder dufte nye ordrer og underleverancer, hvis vi vælger at bygge forsvarsskibe i Danmark. 

I en tid med traktordemonstrationer bør man ikke undervurdere betydningen af at sikre vækst, aktivitet og udvikling over hele landet – også i forsvarspolitikken.

For det andet handler det om langsigtet folkelig opbakning til forsvarspolitikken. Det kan være farligt, hvis vi konsekvent bare hælder forsvarsmilliarder i udenlandske forsvarsvirksomheder. 

Hvis danskerne derimod kan kigge ud ad vinduet og rent fysisk se nogle af gevinsterne ved stigende forsvarsbudgetter i form af arbejdspladser og lokal udvikling, holder opbakningen nok lidt længere.

Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

Knæhøj karse

Det er blevet »in« at mene noget om sprog. Særligt, at vi skal passe på vores danske sprog.

Men mister vi virkelig, når unge mennesker bruger et »nice« frem for »fedt« eller noget er »lowkey godt« frem for »kodylt godt«? Det tror jeg ikke. 

Engang var det »bred ymer« og »total i orden«, som de unge brugte. Og jeg tror, de fleste egentlig er ret godt tilfredse med, at det ikke længere er kutymen. Personligt tror jeg blot, at vores sprog udvikler sig, og om 20 eller 30 år er det måske lige så forældet at sige »det var lowkey en nice sang«, som det i dag anses at sige »Hold da op, det nummer er knæhøj karse«. 

Så hvad med, at vi lader sproget flyde frit? Jeg tror i hvert fald ikke, at vi skal være bange for, at vores danske sprog forsvinder, bare fordi en del unge begynder at bruge engelsk slang en gang imellem. Og hvem savner egentlig »knæhøj karse«?

Oskar Klausen, Aarhus

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Mening

Iben Krog – er borgerligheden for maskulin?

Blå blok skal gøre mere for at tiltrække kvindelige vælgere. Sådan lyder det fra Venstres regionsmedlem Iben Krog. Hun er træt af en borgerlighed, der rimer på unge mænd i dyre jakkesæt, og mener, at der skal mere fokus på politiske sager somfor eksempel øremærket barsel. Men er det borgerlige svar på den manglende appel til kvinder mere stat? Gæst: Iben Krog, regionsrådsmedlem, Venstre. Vært: Jacob Rosenkrands.
Se alle episoder