Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er god grund til at bruge forsigtighedsprincippet

Statsminister Mette Frederiksen har god grund til at anvende forsigtighedsprincippet, mener en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Forsigtighedsprincippet

Forleden sagde direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, at der ikke var videnskabeligt belæg for, at lukningen af landegrænsen ville nedsætte risikoen for spredningen af coronavirus i Danmark. Senere sagde vores statsminister, Mette Frederiksen, at det var en politisk beslutning baseret på den eksisterende videnskabelige viden. Det førte efterfølgende til en diskussion i bl.a. pressen om det betimelige i at træffe vidtrækkende politiske beslutninger om coronasmitte uden at have det videnskabelige beslutningsgrundlag på plads.

Det er ikke fremgået klart af denne diskussion, at denne type beslutninger, baseret på forsigtighedsprincippet, er meget almindelige, f.eks. inden for medicin og folkesundhed, hvor tvivlen om en diagnose skal komme patienten til gode (»better safe than sorry«).

Siden 1970erne har forsigtighedsprincippet været hyppigt anvendt inden for fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse. Allerede i år 2000 vedtog EU-Kommissionen en udtalelse om brug af forsigtighedsprincippet og anbefalede at etablere retningslinjer for dets anvendelse. Det basale er, at myndighedernes brug af forsigtighedsprincippet skal baseres på den eksisterende videnskabelige viden.

Myndighederne anvender forsigtighedsprincippet i risikohåndteringen: Når der ikke er en kvantitativ risikovurdering. Når der er usikkerhed om kvaliteten af de videnskabelige data. Når videnskaben ikke (endnu) kan afgøre den rejste tvivl.

Myndighederne kan f.eks. anvende forsigtighedsprincippet til: At begrænse/forbyde et produkt, når videnskaben ikke har bevis for sikkerheden. At begrænse/forbyde et produkt, indtil videnskaben kan bevise fravær af farlighed. At begrænse/forbyde et produkt, når videnskaben endnu ikke kan bevise, at det ikke er farligt (mulighed for irreparable skader).

I bogen »Late lessons from early warnings: the precautionary principle 1896-2000« (European Environmental Agency, 2001), hvor professor Poul Harremoës fra DTU var hovedredaktør, gives en række eksempler på anvendelsen af forsigtighedsprincippet på miljøområdet (f.eks. PCB, ozonlaget, svovldioxid, kogalskab).

Det er derfor relevant og legitimt, at forsigtighedsprincippet i dag anvendes i den politiske beslutningsproces, når man mangler videnskabelige data om betydningen af smitteveje ved coronavirus. Og det skal være legitimt og uangribeligt at sige, at det er det, man gør! Ib Knudsen, Værløse

NATO ramt af coronavirus

Forsvarskommandoens pressetjeneste meddelte 9. marts, at to af Forsvarets chefer, herunder hærchefen, generalmajor Michael Anker Lollesgaard, er sendt i hjemmekarantæne som følge af risikoen for covid-19.

Det skyldes, at de 6. marts deltog i et NATO-møde i USAs europæiske militærhovedkvarter i Wiesbaden i Tyskland sammen med hærchefer fra en lang række andre NATO-lande, blandt andet den italienske hærchef, der efterfølgende er testet positiv for covid-19.

Forsvarskommandoens meddelelse bringes via Ritzau i flere store danske medier, der holdt mødets indhold skjult for befolkningen. Men det rådede netavisen OLFI bod på 10. marts.

Der var nemlig tale om et planlægningsmøde i forbindelse med den storstilede NATO-militærøvelse Defender-Europe 20 med 37.000 soldater, heraf 20.000 fra USA og 230 fra Danmark og er den største NATO-øvelse i Europa i 25 år. Mens coronasmitten raser ned gennem Europa, sad hærcheferne og drøftede, hvordan man skulle forholde sig.

Militærøvelsen var planlagt til at finde sted fra februar til juli i bl.a. Tyskland, Polen og de baltiske lande, provokerende tæt på Ruslands grænse. Øvelsen er som følge af coronakrisen blevet begrænset, men ikke aflyst.

For at bremse coronasmitten har regeringen indført en række indgribende foranstaltninger. Statsminister Mette Frederiksen betoner, at Europa nu er hårdt ramt, og alle må tage ansvar. Dronningen kalder det tankeløst og hensynsløst, at unge forsamles og holder fester.

Men er det ikke først og fremmest NATO, der er uansvarlig og tilsidesætter alle sundhedsmæssige hensyn i den her krise? Regeringen må også tage ansvar og omgående kalde de danske soldater hjem og gøre alt for at stoppe denne groteske militærøvelse. Frank Johannesen, Valby

Lipperts selvpromovering

Jeg har set Lippert på TV 2 News i et interview med Søren Brostrøm, og jeg undrer mig over det journalistiske niveau.

Jeg savner evnen til at stille relevante spørgsmål og derefter engageret og effektivt lytte til de svar, som bliver givet, og ikke, som tilfældet var, at journalisten konstant afbryder gæsten. Lysten til at skabe konflikter og høre sig selv er markant. Kort sagt: Er det Søren Lippert, eller er det den inviterede person, der er hovedpersonen?

Hvor jeg dog savner journalister, der kan give rum og plads til den interviewede og fremfor alt være mindre selvpromoverende. Christian Enghave, København V