Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er en grund til, at det hedder »grundskolen«

Skoleliv Privatskoler RB Plus Private tager over når folkeskole
Foto: Liselotte Sabroe

Efter at have læst kronikken »Den moderne pædagogik hører fortiden til« af Lene Tanggaard og Jonas Pedersen 19. januar kom jeg til at tænke på min tid som folkeskolelærer med undervisning primært i overbygningen. På et tidspunkt blev der indført Projektopgaver. Elever i 9. skulle lave en opgave, som kunne indeholdes i en meget bred overskrift. De kunne arbejde i grupper og havde en uge til den. Den skulle så fremlægges for klassen og interesserede lærere, hvorefter man fik karakter. Den eksisterer åbenbart endnu, kan jeg forstå på kronikken. Tilsyneladende endnu længere nede i klasserne.

Jeg mindes også, at der ofte var utilfredshed med karakteren for opgaven både fra elevens og deres forældres side. De havde gjort sig umage med netop powerpointfremlæggelsen og var uforstående over for, at der manglede substans.

Begrundelsen for, at projektopgaven blev indført, var så vidt jeg blev orienteret, at man skulle lave noget lignende i gymnasiet. Her mente man, at eleverne burde vide, hvad det var for en størrelse, når de kom i gymnasiet, så de var forberedt.

Men måske skulle man i højere grad lære børnene og de unge mennesker de basale redskaber, såsom at stave, skrive og læse på et solidt grundlag, naturligvis på varierede måder. Som anført i kronikken »faste, tydelige rammer, ritualer, gentagelser og struktur«.

Udtrykket »ansvar for egen læring« kunne i sin tid give røde knopper. Læreren har dog et stort ansvar i den sammenhæng. At man ofte kalder den del af systemet for »grundskolen«, er der vel en forklaring på. Her skal der lægges en grund for den videre læring med læreren som autoritet. Kirsten Dalsgaard Pedersen, Køge

En gang til, Bertel

Kære Bertel Haarder. Tak for din kommentar forleden. Men det er nu dig, der er forkert på den, når du påstår at 196 kommunalpolitikere skal erstatte de 205 folkevalgte i regionsrådet. Alle de beslutninger, regionsrådet træffer i dag om f.eks. sygehuse og ambulancer, skal i regeringens forslag træffes af ikke-folkevalgte embedsmænd og bestyrelser i fem sundhedsforvaltninger, som erstatter regionerne. De får også alle regionernes 114 mia. Forskellen er ret tydelig.

Så lad nu være med at bilde danskerne ind, at de 196 erstatter regionsrådene. Det gør bestyrelser og embedsmænd. De mange kommunalpolitikere skal derimod udgøre et helt nyt og ekstra lag. De skal nemlig sidde i 21 sundhedsfællesskaber - og i modsætning til sundhedsforvaltningerne uden selvstændig økonomi, beslutningskompetence og driftsopgaver. Her skal de mødes og tale sammen fire gange om året. Og de skal være enige, før der sker noget. Stephanie Lose, fmd. for Danske Regioner

Brugbar kommission

Hvor er det dejligt at opleve en kommission der producere noget brugbart med forslaget til afskaffelse af Forældreintra. Vi har set i mange år, at når noget er teknologisk muligt, ja, så skal det partout gennemføres, lige meget hvad brugeren siger. Endelig brydes denne trend. Og så af en kommission. Hurra.

Hvad med samtidig at se på udbudet af tilbud på diverse varer? Fx ved et forslag til lov, at hvis en udbyder sænker en pris, skal den være gældende i minimum to måneder. Vi kunne leve med dagligvarernes tilbudsaviser og januarudsalget. Men med Black Friday, Black weekend, ja, selv »decemberdage«-tilbud i Illum og mange andre super kortvarige tilbud, stresser vi rundt. Konkurrence er godt - men uden stress for forbrugeren, tak. Niels Kildegaard, Nødebo

Frivillig støtte til læring

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har netop udgivet resultaterne af den Nationale Trivselsmåling for skoleelever i 2018. Rapporten viser modsatrettede tendenser: Eleverne trives bedre, men keder sig mere.

Der findes sund kedsomhed (fx repetition, lægge vasketøj sammen, fritid til at finde på) og usund kedsomhed (aktiviteten opleves meningsløs, man er ikke fri til at forlade den og kan ikke hjælpe sig selv til at gøre den meningsfuld). I værste fald kan den usunde kedsomhed føre til demotivation, fravær og tab af muligheder.

Derfor er det i særdeleshed bekymrende, at mere end 35 pct. af udskolingselever i trivselsmålingen svarer, at de »engang imellem«, »sjældent« eller »aldrig« lykkes med at lære det, de gerne vil i skolen. De VIL altså gerne. Og 60 pct. af eleverne mener, at deres lærer tit eller meget tit hjælper dem med at lære på måder, der virker godt.

Men der er altså en ret stor gruppe udskolingselever, der kunne have gavn af at blive stimuleret læringsmæssigt på en anden måde, end de gør i dag. Som en del af civilsamfundet bidrager vi gerne med frivilligt baseret støtte til læring som supplement til skolernes indsatser. Generalsekretær i Red Barnet Ungdom, Camilla Burgwald