Ulighed til mundtlig eksamen
»Vejledning ophører, når synopsen er afleveret og underskrevet – i hvert fald for dig, Younes.«
Landet rundt er 9.-klasseselever i fuld gang med de mundtlige prøver. Men ikke kun eleverne. Jeg er allerede blevet rekrutteret til at støtte min nevø i mundtlig fransk, og flere steder ved familiemedlemmer nærmest mere om eksamen end den unge selv.
Desværre sørger lovgivningen for at øge uligheden her til sidst i folkeskolen. I stort set alle mundtlige prøver er det forbudt for læreren at give megen vejledning til eleverne og at øve eksamensoplæg på nogen måde.
Danskeksamen starter for eksempel med et ti minutters oplæg. Der er en verden til forskel, om du har en ressourcestærk baggrund og har øvet dit oplæg igennem 20 gange med dine forældre, eller om du ingen støtte kan få fra hjemmet.
På min arbejdsplads har vi en skole på besøg, så de kan øve med os. Det gør en forskel, at de unge får sparring og kan øve oplæg med en voksen. Men hvorfor er det nødvendigt? Man kunne sagtens ændre i reglerne og give læreren mulighed for at holde øvetimer, hvor elever, der havde brug for det, kunne øve deres oplæg igennem.
Lad os da lave nogle regler, hvor læreren kan støtte, hvor der er behov. Lærerens begrænsede tid vil alligevel betyde, at dem, der kan få hjælp derhjemme, får en fordel, men i det mindste kunne man give de andre elever en fair chance.
Vibeke Greby Schmidt, tidligere folkeskolelærer og Data Business Partner, Urban Partners
Bureaukrati
Kære Venstre – og alle andre partier på Borgen: Husk, at bureaukrati skyldes, at noget, som I selv har gjort til lov, også skal håndhæves. Så slet eller forenkl reglerne. Så kan de offentlige chefer nok selv finde ud af at reducere staben til det nødvendige.
Ib Grønvaldt, Rødvig Stevns
En aftale er en aftale
Der var engang, da en aftale var en aftale og et ord et ord. Jeg lærte sågar, at et tilbud og accept af tilbud er bindende for afgiver. Jeg lærte også, at man i Danmark ikke laver retroaktive love, når man lige ser bort fra opgøret efter 1945.
Det gælder åbenbart ikke længere, for jeg har fået meddelelse fra mit elselskab om, at min aftale skal »genberegnes« på grund af en udtalelse fra Skat.
Om jeg skal betale mere, eller om jeg skal have noget tilbage, er i denne forbindelse ikke vigtigt. Det, der er vigtigt, er, om en aftale er en aftale, eller om en tilfældig styrelse kan lave om på det ved en udtalelse.
Hvad med alle de andre »aftaler« man har med myndighederne, for eksempel grøn afgift, skat, fjernvarme, renovering, skorstensfejer eller rottefængeren?
Regnar Buch, Hørsholm
Dansk og engelsk
I would consider the Danes much more intelligent if they could speak DANSK og ENGELSK hver for sig.
Instead, they're blabbering away in Denglish, som jo hverken er fugl eller fisk.
Man græmmes!
Hank Bangild, Port Colborne, Canada
Hvad kan vi lære af Trump?
Med en præsident i Det Hvide Hus, som er ved at ødelægge sit eget land – og potentielt hele verden – er det godt, at man har fået en god ledetråd i Trump.
I livets udfordringer omkring økonomi, moral og medmenneskelighed skal man blot spørge sig selv: Hvad ville Trump gøre? Og derefter gøre det stik modsatte.
Man kunne også omskrive John F. Kennedys berømte ord til: »Ask not what your country can do for you – but what you can do better than Trump«.
Peter Bøgelund, Dragør
Brev fra Xi Jinping
En stor tak til Alexander Sjöberg, Berlingskes korrespondent i Asien, for en objektiv artikel om Simon Lichtenbergs breve til Xi Jinping og besvarelsen.
Er det propaganda eller ej, når partiledelsen reagerer positivt på en henvendelse fra en dansker med stor succes i Kina?
Kina er presset, både på grund af den usikre relation til USA samt en økonomi, der har mistet pusten fra de sidste 40 års gigantiske vækst. Så Kina har brug for fortsat samhandel med omverdenen samt udenlandske investeringer. Derfor er der ikke noget odiøst i, at Simon Lichtenbergs henvendelse bruges udad til. Når det er Kina, kalder vi den propaganda, når det er os, er det politik og information.
Kina prioriterer sig selv først. Det er der ikke noget nyt i. Sådan har det været i årtusinder. Men det er vel ikke anderledes end resten af verden. Det er ret menneskeligt, at man først tilgodeser sine egne. Derfor er Trumps »America First« vel heller ikke noget nyt eller odiøst.
Simon Lichtenberg har i mine øjne gjort det helt rigtige. Han benytter det gode forhold mellem Danmark og Kina til yderligere at styrke relationen. Herigennem øger vi Danmarks muligheder på det kinesiske marked. Det giver dybere indsigt i landet, men også mulighed for positivt at påvirke udviklingen.
Peter Trampe, Hørsholm
Flydende sundhedsrisiko
Som vi alle ved, er CO₂ eller kuldioxid en uhyre giftig gas. Det er derfor både dybt skræmmende og overraskende, at vi har så lidt fokus på CO₂ i øl.
Der er faktisk rigtig meget CO₂ i øl! En liter øl under normalt tryk (0 bar) vil indeholde mellem 1,5 og 4,5 liter CO₂.
Da vi alle ved, at en øl uden CO₂ har en flad og kedelig smag, ser jeg ikke anden løsning end at forbyde øl. For mange vil det være et stort offer. Men klimaet og folkesundheden må være vigtigere. Måske kunne afholdsbevægelsen få en renæssance. Godt nok er halsen tør, men det er i en god sags tjeneste.
Afholdenhed, en klimasag!
Hans Peder From, Roskilde
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
