Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den sociale arv i Danmark

»Dannelse hører nødvendigvis ikke sammen med boglig uddannelse. Man kan være adaptiv på mange måder i livet,« skriver Irene Bjerrehuus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms

Der er for tiden her i Berlingske en debat om den sociale arv, belyst og undersøgt på flere fronter. Det er interessant og vedkommende, men resultaterne er på ingen måde entydige.

Den sociale arv er et produkt af kastetheden, det ikke valgte grundlag (Martin Heidegger, filosof) vi bliver kastet ind i tilværelsen. Og omvendt giver kastetheden grundlag for friheden.

Når man påpeger, at børn som oftest – også uddannelsesmæssigt – følger i forældrenes spor, er det jo langt hen ad vejen dokumenteret med diverse undersøgelser, senest fra Rockwool Fonden. Her peger man også på, at der ikke er mange, som rykker sig, opad forstås, fra den sociale arv, på trods af de lige muligheder for uddannelse, der tilbydes. Nu er det jo ikke alle hjem, der kan mønstre en base, som giver afsæt i en uddannelse.

Så på trods af, at der er tilbud om lige muligheder for alle, er det ikke alle, der gives denne mulighed, og måske er der ikke tradition for en egentlig uddannelse i familien.

Der er stadig mønsterbrydere, men det kræver meget af den enkelte at bryde den sociale arv. Det er et livsprojekt, og dna kan ikke slettes.

Dannelse hører nødvendigvis ikke sammen med boglig uddannelse. Man kan være adaptiv på mange måder i livet.

»Vi er det liv, vi lever«. Titlen på Svend Brinkmanns seneste bog siger så utroligt meget.

Irene Bjerrehuus, København

Ti spørgsmål til skoleledelse og bestyrelse på Bavneskolen

To elever fra Bavneskolen fik en del mediedækning i kølvandet på den yngste elevs problemer med grovmotorikken i forbindelse med et besøg af statsministeren. Begge fik ros, men vist især hadefulde, nedværdigende og truende tilkendegivelser som respons. Tilkendegivelser, som vist ligger langt uden for grænserne for almindelig socialt accepteret adfærd. Et det sådan, unge mennesker lærer at deltage i demokratiet?

Hvor er de ansvarlige for begivenhedens baggrund? Hvor er hovedpersonerne i denne historie: skolens ledelse? Mindst én af de to unge mennesker synes at stå til at dumpe ved den forestående afgangseksamen, hvis den skal afholdes på skolens officielle værdigrundlag.

Betragter Bavneskolen det som »dygtigt, socialt kompetent og livsdueligt«, når en elev har så alvorlige problemer med grovmotorikken, at det – ups – ligner en obskøn gestus bag ryggen af en gæst? Er det »dygtigt, socialt kompetent og livsdueligt«, når eleven bagefter hævder, at den fysiske udfoldelse var udtryk for, at eleven »ikke er fan« af gæsten? Er elevens adfærd et »bidrag til fællesskabet«, en »anerkendelse«, udtryk for »respekt«, »ansvar«, »omsorg«, »tillid« eller »åbenhed«?

Inge Rasmussen, Jyderup

Tak for tegning

Tak til Jens Hage for bagsidetegningen 29. marts. Den siger vist det hele. Det samme gjorde en anden tegning af Jens Hage, det er ganske vist en hel del år siden, men den er stadig aktuel. Titlen på tegningen var »Homo socialicus«. Den kunne passende genoptrykkes.

Kirsten Hulgaard Larsen, Holbæk

Bankpakkerne gav solide overskud

Når Pelle Dragsted i sit essay her i avisen 29. marts forherliger fællesskabet i forbindelse med coronapandemien, er det forventeligt. Den samlede venstrefløj opfatter fællesskabet som en enhed snarere end summen af individer. Også liberalisme handler imidlertid om at begrænse borgernes frihed i situationer, hvor friheden ellers ville begrænse andres ret til samme.

Mere alvorligt er det, når Dragsted hele tre gange hævder, at skatteyderne har finansieret understøttelsen af bankerne under finanskrisen. Der må være tale om bevidst fordrejning af sandheden, for Dragsted må da vide, at bankpakkerne endte med at tilføre statskassen et tocifret milliardbeløb, og at sektoren i vid udstrækning selv stod for finansieringen.

Det er som om, man med venstrefløjens briller gerne må yde statsstøtte til borgere uden modydelse, men ikke understøtte samfundsbærende virksomheder i krisesituationer mod solid betaling. Logikken mangler i mine øjne.

Endelig opfatter Dragsted i lighed med den samlede venstrefløj kompensationspakkerne til virksomhederne under coronakrisen som hjælp. I mit verdensbillede er der tale om delvis erstatning for ekspropriering af forretningsgrundlag ved statsstyret lukning af samfundet, men sådan er vi jo så forskellige.

Nils Thygesen, Nivå