Politikerlede

Jeg vil lade de professionelle analytikere udlægge valgets resultat og status på den aktuelle politiske situation. Men det må være tilladt som vælger at have en mening om, hvad indtryk det gør, at vi nu har været uden regering i to måneder, og at vi aldrig har haft så mange løsgængere umiddelbart efter valget.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at det er vores – vælgernes – egen skyld, at resultatet af valget blev så mudret, at det ikke har været muligt at danne en regering forholdsvis hurtigt og forholdsvis stringent.

Det er også vælgernes egen fortjeneste, at der er blevet valgt folk ind, som ikke efterfølgende klarede trykprøven.

Men når det er sagt, så må gennemsnitsvælgeren i denne tid sidde med en opfattelse af, at det, der foregår på Christiansborg, det er komisk, og at det ikke handler om at lede landet bedst muligt, men om at skæppe mest i kassen hos nogle af de indvalgte.

Situationen giver med andre ord næring til politikerleden. Det kan blandt andet betyde lavere valgdeltagelse fremover, men det kan også medføre, at unge og yngre mennesker fravælger at stille op.

Og så er der selvfølgelig de stivnakkede, der med fuld ret kan spørge, hvad vi overhovedet skal med en regering, for det går da beviseligt meget godt uden …

Jesper Winther Andersen, Hørsholm

Nedbrud hos Nets

Nets’ nedbrud 21. maj var langvarigt. Det tidligere nedbrud har været kortere. 

Da der åbenbart ikke er helt styr på it-betalingssystemerne, er det latterligt at tale om et »pengeløst samfund«. Vi kan derfor ikke opgive den kontante betaling.

Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk

En førende, verdensfjern økonom

Berlingske bringer 23. maj et tankevækkende interview med en ledende økonom i Den Internationale Valutafond – i øvrigt med en lang, åbenbart glorværdig karriere andre fashionable steder.

Ikke overraskende er der tidstypisk mange, dog berettigede stikpiller, mod situationen i USA. Spørgsmålet er dog, om den ledende økonom ser bjælken i sit eget øje?

Gælden vokser og vokser bare, hvis man ikke gør noget. En evig vækst. Og det er netop definitionen på, hvornår noget er uholdbart, udtaler økonomen om den amerikanske statsgæld, men tilføjer senere, at lige nu er jeg meget optimistisk om, at vi eksempelvis får mere fælles låntagning (i EU).

Man tror næppe sine egne øjne. Som bekendt har unionen ingen egen økonomi, kun medlemslandenes, og fælles låntagning i EU betyder bare nye bjerge af statsgæld. EUs toneangivende økonomier – Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien – er i forvejen dybt forgældede af egen statsgæld. Ingen har nogen plan for, hvordan og hvornår den skal betales tilbage.

Tysk økonomi står i praksis stille, nu for fjerde år i træk, og antallet af arbejdsløse er for tiden det højeste i 15 års tid.

Den tyske statsgæld steg fra lidt under 2,7 million millioner (altså billioner) euro i fjerde kvartal 2024 til lige godt 2,85 million millioner euro i fjerde kvartal 2025. Frankrigs tilsvarende fra 3,3 million millioner euro til 3,46 million millioner euro. Opgørelserne er fra Eurostat.

EUs toneangivende økonomier bestiller ikke andet end at ophobe mere og mere gæld; forøget gældsstiftelse i en situation med aldrende befolkninger og stigende udgifter til sociale klienter, hvoraf mange af dem er uintegrerede fremmede.

Den ledende økonom har måske nogle bud på, hvordan den uholdbare statsgæld i disse lande skal betales tilbage og hvornår? Berlingske glemte at spørge hende.

Anders Orris, Broager

Menneskerettigheder versus sikkerhed

Tre forsvarsadvokater harcelerer 23. maj i Berlingske over, at 45 europæiske lande har lagt pres på Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for at få den til at ændre praksis, så de omtalte lande får lettere ved at udvise personer, som har begået særdeles grov, personfarlig kriminalitet.

Har de pågældende advokater overvejet, at lovlydige borgeres sikkerhed bør der tages større hensyn til end til forhærdede forbryderes rettigheder; rettigheder, som disse forbrydere i parentes ikke selv yder til deres ofre?

Der er nok ikke den helt store sympati i befolkningen for disse advokaters argumenter.

Desuden er de nævnte rettigheder vedtaget politisk på demokratisk vis og er derfor (eller bør være) vel in effect underlagt demokratiske beslutningstageres beslutninger, ikke juristers/dommeres mere eller mindre personlige holdninger.

Måske man burde undlade at tolke alt muligt ind i rettighederne og holde sig til ordlyden?

Niels B. Larsen, Randers

Børnefamiliers brug af skærm i det offentlige rum

Hvor er det ærgerligt, når kloge folk gør sig til dommer over andres familietid. I den konservative gruppeformand på Frederiksberg, Laura Lindahls, opslag på Facebook beskriver hun med uforståenhed og en bedrevidenhed, at hun ser nogle børnefamilier i det offentlige rum sidde sammen, mens børnene bare placeres passive bag en skærm.

Mange børnefamilier kan ikke tage ud at spise eller deltage i sociale sammenkomster samlet som familie, fordi deres børn er neurodivergente.

Derfor er anbefalingen fra mange psykologer, at barnet/børnene kan skærmes med en skærm fra det voldsomme sanseindtryk, som det kan føles for barnet at deltage.

Det vil sige, at det prioriteres, at familien kan sidde samlet ved et middagsbord og eksempelvis være sammen om at deltage i tante Odas fødselsdag. Eller gå ud at spise i deres sommerferie, uden at børnene bliver overvældet af indtryk og dermed får kraftige reaktioner undervejs og efter.

Jeg er sikker på, at alle forældre har et inderligt ønske om at kunne sidde samlet som børnefamilie, lige som Lauras familie, ved et bord og samtale, mens de ser kærligt i hinandens øjne.

Maibrit M. Tolstrup, folkeskolelærer og fællesskabsvejleder, Dyssegård

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk