»Katjing!« Det er det eneste, jeg hører i mit hoved, når jeg tænker på regeringen. Den regering, der skulle have været den grønneste nogensinde, er blevet til et politisk slogan med en stor fed pose penge over ryggen.

I slutningen af september kunne man på TV 2 læse, at regeringen har tænkt sig at hæve registreringsafgiften på elbiler fra 2027. Afgiften, som førhen har været udskudt, bliver nu til virkelighed, og så endda under den »grønneste regering nogensinde«.

Når man opbygger sit regeringsbrand på at være grøn, bør man også holde fast i sin grønne fane. Men nu ser vi desværre, at det fremover bliver sværere at være dansker, der gerne vil leve grønnere, fordi staten står klar med afgiftskassen, hver gang en dansker træffer et ønskværdigt grønt valg.

Og det er ikke kun et problem for dem, der står og skal købe en elbil i morgen. Det handler også om, hvilke signaler vi sender til danskerne. Hvis staten først fortæller os, at vi skal være grønne, og bagefter gør det grønne valg dyrere, så bliver det svært at tage incitamenterne alvorligt. 

Den grønne omstilling kommer ikke til at lykkes, fordi politikerne beslutter, at danskerne kører grønt. Den kommer til at lykkes, hvis det kan betale sig for den enkelte dansker at vælge grønne løsninger.

Men den største »grønne« elefant i rummet er ikke bare, at bilerne bliver dyrere, og at det bliver sværere at træffe grønne valg. Det er, at man ikke bare hæver afgiften for at hæve afgiften. Man hæver afgiften for at skaffe penge til statskassen, der blandt andet skal gå til gratis tandlæge. Og lige netop det er et eksempel på, hvad der sker, når man både lover at være »grønne« og gøre en masse ting »gratis«.

Men hvad er så den reelle løsning på at gøre de grønne valg attraktive for danskerne?

Man kunne starte med helt at fjerne registreringsafgiften, så ingen danskere, hverken dem i dieselhakker eller batteri på hjul, får et rap over nallerne, når de køber deres bil. Derefter kan man indføre en CO₂-afgift, der er let at forstå og høj. Det vil skabe et Danmark, hvor incitamentet til at købe en elbil er større.

Det her er en enten-eller-situation for regeringen. De kan enten gøre det grønne valg attraktivt, eller de kan prioritere statens provenu. Og en ting er helt sikkert. De har valgt at prioritere statens provenu. Den regering, der skulle have været »den grønneste regering nogensinde«, er gået fra en politisk handleplan til et slogan, der lyder godt på en valgplakat.

August Clarke Pontoppidan, klima- og miljøordfører i Liberal Alliances Ungdom

Skoleelevers rejseadfærd

Jeg læser med stor fornøjelse og tilsvarende udbytte Thomas Bernt Henriksens analyser af vort lands økonomiske problemer og udfordringer i Berlingske Business. Det har han virkelig forstand på. 

Men når han 10. oktober skriver om sine fordomme om danske skoleelevers rejseadfærd og kombinerer det med de seneste PISA-resultater, er han ude på et område, hvor han savner kvalifikationer.

Gennem et langt lærerliv har undertegnede foretaget utallige skolerejser med vidt forskellige skoleklasser i bus, med tog og på færger. 

Man kan sige meget om skoleklasser, men en ting, som går igen, er, at alle børn er sådan indrettet, at selv om de kan være lidt umulige hjemme, kan de faktisk godt finde ud af at opføre sig ordentligt, når de er i byen. Der kan selvfølgelig være undtagelser, men jeg har aldrig rejst med en klasse, som ikke opførte sig acceptabelt på rejser.

PISA-resultaterne er ikke tilfredsstillende, hvilket der kan være mange grunde til, men at bruge dem som anledning til at kritisere danske skoleelevers adfærd i kollektiv transport er dybt urimeligt og usagligt.

I øvrigt er tyske elevers præstationer i PISA ikke bedre, men de kan heldigvis, ligesom danske elever, også godt finde ud af at opføre sig pænt, når de er i byen.

Peter Christensen, Odense

Præsidentskifte

Man kan da kun være enig i Donald Trumps udtalelse om, at der trænger til at blive udskiftet en præsident.

Men det er i et andet land end Ukraine, nemlig USA, der skal udskiftes, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Jens Chr. Fjeldborg, Kvistgård

Jeg forstår det egentlig ikke

Jeg forstår ikke, at de mange, der har søgt statsborgerskab i Danmark, og som gerne vil være en del af det danske samfund som et demokratisk land, ikke er interesserede i, at man undersøger ansøgerne for at finde dem, der eventuelt ønsker et kalifat indført i Danmark og Europa.

Jeg forstår selvfølgelig godt, at der er nogle, der synes, at det bør gå hurtigt. Men samtidig kan jeg altså ikke forstå, at enhver, der gerne vil være dansker, ikke samtidig ønsker, at det danske samfund sikrer sig mod enhver, der vil omstyrte samfundet.

Måske er det, fordi de ikke rigtig tror på, at der er mennesker, der har sådanne tanker. Det kan også være, at de bare lukker øjnene for den ubehagelige mulighed. Især fordi det er en mulighed, som dem med »de rigtige meninger« ikke vil stå ved.

Men vi har trods alt hørt nok, der udtalte sig om, at tro står over grundloven, til at der er nogle politikere, der er blevet alarmerede og lige vil sikre sig.

Så jeg forstår det faktisk ikke!

Inge Farup, Nærum

Store bededag atter en gang

Trekløverregeringen afskaffede store bededag uden at tage ansvar for det. Det var andres forslag! Vores nuværende rødkløverregering vil genindføre den i 2030 på grund af pres fra den røde fløj i regeringen og dens støttepartier. Det er en gratis omgang. Vi har med garanti ikke den samme regering i 2030.

Regeringen er sammensat af fire partier, som normalt ikke har det godt sammen. De bryder hyppigt valgløfter med den begrundelse, at der er tale om kompromiser. Det er måske snarere ministerbiler, det handler om.

Man siger, at vi har de politikere, vi har fortjent. I dette tilfælde tror jeg ikke, det passer.

Kurt Ambo Nielsen, Holte

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:

Mening

Lars Løkke: »Jeg tror aldrig, at jeg har været borgerlig«

Lars Løkke Rasmussen var i årtier en af de mest markante politikere i den borgerlige blok. Men selvom en del af hans vælgere måske stadig er borgerlige, så er han med Moderaterne rykket væk fra den blå blok, hvor hans knap så gode ven Morten Messerschmidt lige nu er den stærkeste. Så hvad er udsigten til, at han vender tilbage til den borgerlige blok? Og hvor placerer Løkke egentlig sig selv i et politisk landskab i opbrud? Gæst: Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister (M) Vært: Jacob Rosenkrands
Se alle episoder