Ulrik Bie har en udmærket gennemgang af Tysklands økonomiske kvaler her i de senere år. Der nævnes flere årsager, blandt andet de stigende energipriser og de tyske bilfabrikanters problemer med kinesisk konkurrence på elbilmarkedet.

Men Bie undlader at nævne en meget væsentlig årsag til, at det er gået så galt i Tyskland. Her har man ofret ufattelige summer på den grønne omstilling, og har nu installeret solceller og vindmøller, der i princippet kan dække op til tre gange det tyske strømforbrug. Samtidigt har man lukket de sidste kernekraftværker, der ellers var en stabil kilde til elektricitet.

Som alle steder i verden giver sol og vind en meget varieret og ustabil produktion, og der er lange perioder, hvor de kun leverer en brøkdel af det tyske behov. Så må landet fyre med sine kulkraftværker eller importere strømmen dyrt fra udlandet. Når sol og vind til gengæld producerer for meget strøm, er den svær at komme af med og må ofte afsættes til udlandet til negative priser.

Kulkraftværkerne kører ineffektivt, med start og stop, og resultatet er alt i alt meget høje energipriser i Tyskland. Det har medført at en lang række energitunge virksomheder har nedlukket deres produktion i landet eller flyttet den til udlandet. Sidst gik det ud over en stribe af BASFs anlæg i Ludwigshafen.

Man håber nu på, at Danmark kan komme i gang med produktion af brint i stor skala for at komme den trængte tyske industri til undsætning. Men det er hævet over enhver tvivl, at den brint bliver så dyr, sammenlignet med for eksempel naturgas, at den kun vil gøre problemerne værre.

Den grønne omstilling er et kostbart bekendtskab for alle de involverede lande og bidrager kraftigt til Europas økonomiske nedtur.

Søren Hansen, Værløse

Ukraine eller Ungarn

Foranlediget af Viktor Orbáns bastante udmelding om, at Ruslands lederskab er »hyperrationelt«, og at Ukraine aldrig vil komme i EU eller i NATO, tænker man tilbage på ungarnkrisen i 1956, hvor utallige ungarere flygtede fra Sovjetunionens kommunistiske undertrykkelse, og mange fandt et blivende hjem i Danmark.

På den baggrund virker udtalelsen helt uhyrlig, og jeg synes EU og NATO burde overveje, om man ikke kunne udelukke Ungarn fra de to vestlige alliancer og bytte landet ud med Ukraine.

Leif Kledal, Sorø

Berlingske Præsteavis

Det er altid interessant at se, hvordan dagspressen ændrer sig, som tiden går. Politiken er helt anderledes, end den var for 40 år siden, da den endnu var præget af Brandes og Hørup, og Berlingske er ikke længere den solide borgerlige avis, den var for blot ti år siden. 

Engang hed avisen »Den til Forsendelse med de kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissementstidende«. En lang titel, som senere blev til Berlingske Tidende og siden 2011 blot til adjektivet Berlingske. 

Ligesom avisens titel har ændret sig, er indholdet også blevet markant anderledes. Før i tiden var avisen ikke fyldt med en samling præsters folkekirkelige indlæg, som nok ikke primært hører hjemme i et dagblad. Går vi et par årtier tilbage, fik alle tilsendt Kirkebladet i postkassen. Så blev det afløst af en side i det lokale ugeblad. Og fred med det. 

Men i dag har Berlingske overtaget Kirkebladets rolle. Nu er der fast tre præster, Kathrine Lilleør, Sørine Gotfredsen og Karsten Møller Hansen, som skriver i avisen uge efter uge og især om søndagen. Underligt er dette, thi færre og færre – også borgerlige mænd og kvinder – er medlem af Folkekirken, og stadig flere har et personligt livssyn, som er præget af de store naturvidenskabelige triumfer, som menneskene heldigvis har opnået siden renæssancen. 

Engang imellem kunne det være skønt og befriende at læse lidt om moderne kosmologi eller elementarpartikelfysik en søndag formiddag i stedet for de evindelige, trivielle og ikke specielt dybtgående præsteskriverier. Ellers skal Berlingske endnu en gang skifte navn – måske til Berlingske Præsteavis.

Mogens Nørgaard Olesen, videnskabsteoretiker, Frederiksværk

OL i Paris

Det er for ringe, at et land som Frankrig ikke har et ordentligt svømmestadion.

At atleterne skal være tvunget til at svømme i en beskidt flod.

Man har haft flere år til at få bygget et sådant.

Dorrit Wejen, København