Den demokratiske samtale i dag er mildest talt bekymrende


Demokratiets stemme er en af de mest essentielle grundsten i vores samfund. Ordene har altid en værdi, sproget har altid en kraft, og retorikken har altid en hensigt. I vores demokrati er der – og skal der være plads til – mange stemmer og mangfoldige stemmer.
Men den stigende grad af uenighed fører den demokratiske samtale hen mod en nærmest hadefuld og nedladende tone. Se bare på de sociale medier. Bare i et Facebook-opslag fra en folkevalgt politiker kan man tydeligt se nogle folks utilfredshed. Utilfredsheden skal der selvfølgelig være plads til, men direkte hadske, racistiske og sexistiske kommentarer skal og må vi bekæmpe.
Den rigtige løsning er ikke at udelukke dem, der taler og skriver med en nedladende tone, dette ville være et angreb på demokratiet. Men i stedet at gøre nedladende toner helt uacceptable og slå ned på dem uden at fjerne deres stemme.
Dette foregår ikke kun på sociale medier, men også blandt politikerne, som dagligt kalder hinanden for hadefulde ting. Det er selvfølgelig svært at sætte ind imod, at politikerne kalder hinanden for »løgner«, »heks« og det, der er værre, hvis vi selv taler sådan.
Hvordan ville vores demokrati se ud, hvis vi tillader og normaliserer denne slags tone?
Vi mennesker kommunikerer gennem sproget og samtaler, dette er ligesom grundstenen i vores samfund. Men hvis først det bliver en udfordring at føre en ordentlig dialog, så er vores samfund på vej hen mod en foruroligende vej.
Vores åbne og demokratiske debatter har givet stemme til folk med en nedladende og hadefuld tone, og den har desværre spredt sig hurtigt. Hvis vi mister lysten til at tale pænt og respektfuldt over for hinanden, er vores sprog i opløsning og kan ikke længere forsvares i demokratiet.
Vi har debatteret om, at samtalen er på vej hen mod afgrunden i flere år, men alligevel er den i stigende grad ikke blevet forbedret, tværtimod. Vi må og skal sætte mere fokus på dette, også til den næste generation, så vi bevarer den demokratiske samtale, og det ikke bliver en konkurrence om at råbe højest.
Derfor er det afgørende, at vi udvider den demokratiske samtale, men en bredere dialog vil kræve forpligtelse og engagement fra hver enkelt af os. Vi skal holde samtalen åben – og vigtigst af alt; ikke på forhånd udelukke nogen blot på baggrund af deres retorik og fordomme. Hvis vi går denne vej, er vi selv med til at ødelægge den demokratiske samtales grundlag, og det ville i sig selv være en falliterklæring af den demokratiske samtale og dermed demokratiet.
Mads Jensen, niendeklasseselev, Otterup