2025 bliver et år med store forandringer. En af de vigtigste opgaver bliver at sikre oplysning, nationalt sammenhold og faktabaseret viden i en tid, hvor techgiganter i stigende grad styrer vores informationsstrømme. Deres teknologi er imponerende, men deres dominans er bekymrende – især når det gælder adgangen til public service-indhold.
DR fejrer 100-års jubilæum i 2025, men spørgsmålet er, hvordan dansk public service kan overleve i en digital tidsalder, hvor techgiganterne kontrollerer distributionen. Public service har historisk spillet en central rolle i at sikre bred adgang til viden, kultur og demokratiske samtaler – afgørende elementer i et velfungerende samfund. Men algoritmer og kommercielle interesser risikerer at skubbe denne funktion i baggrunden.
Samtidig ændrer vores medievaner sig. Danskerne får i stigende grad deres nyheder via digitale platforme, hvor techgiganter bestemmer, hvad vi ser, hører og interagerer med. Hvis public service-indhold ikke sikres en plads på disse platforme, risikerer vi at miste en vigtig kilde til uafhængig information.
Regeringens tech-ekspertgruppe har slået fast, at demokratiets infrastruktur ikke kan overlades til globale tech-virksomheder alene. EU har tidligere sikret public service-indhold gennem »must carry«-regler for tv-distributører – nu skal vi tage næste skridt og stille lignende krav til techgiganterne. De må pålægges et ansvar for at sikre, at public service fortsat når bredt ud i en digital tidsalder.
Med Danmarks EU-formandskab i andet halvår af 2025 har vi en oplagt mulighed for at sætte det på dagsordenen. Danmark har allerede fokus på techgiganternes rolle i forhold til børn og kriminalitet, men vi bør udvide diskussionen til også at omfatte adgangen til public service-indhold.
Hvis vi lader private aktører styre, hvad vi ser og hører, risikerer vi at miste adgangen til uafhængig information og en fælles referenceramme for samfundsdebatten. Derfor må Danmark og Europa insistere på retten til at definere, hvad der er vigtigt for vores samfund – og tage ansvaret for at sikre, at public service også i fremtiden forbliver en integreret del af den digitale medieverden.
Kim Valentin, MF (V)
Lovjaskeri
Allerede i 1971 brugte Erik Ninn-Hansen udtrykket lovjaskeri, hvor han anvendte begrebet til at kritisere den socialdemokratiske regering under Jens Otto Krag, som han mente hastede lovgivning igennem uden tilstrækkelig grundighed og debat.
Der er ikke sket så meget desangående frem til i dag. Ofte ses lovforslag fremsat med meget korte frister, og jeg korser mig ved tanken om alt det læsemateriale, man skal igennem som valgt politiker for blot at føle sig orienteret, endsige have en personlig mening herom.
Det er blevet for svært at følge med for dagens politikere, og ofte ser man et resultat heraf i form af udbrændthed og stress blandt vore politikere eller decideret dårlige beslutninger, hvoraf nogle måske ligefrem er grundlovsstridige og skal laves om.
Seneste eksempel læser vi om i disse tider, hvor adopterede børn sidestilles med indvandrere, og en minister, der i panik over de politiske konsekvenser, er på vild retræte og vil omgøre loven.
Erik Tang, Klampenborg
Høj musikledsagelse under dialog i tv
Når der tales i tv, vil der efterhånden altid være en eller anden form for musik i baggrunden, som ejendommeligt føles at være væsentlig. For specielt hørehæmmede er dette til stor gene.
Et eksempel kunne være DRs »Danmarks næste klassiker«, hvor baggrundsmusikken er så høj, at den væsentlige samtale mellem dommerne og designerne næsten ikke kan forstås.
Kan DR, eller andre mediefolk, forklare nødvendigheden af musik til samtale?
Palle Armstrong, Holte
Grønland
Hvad gør de grønlandske politikere for at forbedre forholdene for deres folk?
De kan trække 28 punkter hjem til Grønland, pengene følger med, men de gør det ikke? De har trukket tre punkter hjem: råstof, arbejdsmiljø og sommertid.
Sørger de for, at en bred vifte af unge mennesker kommer til Danmark og uddanner sig, så de har en mulighed for at vende hjem til Grønland og virke og via den vej kan blive selvstændige?
Det hjælper jo ikke meget at sidde i det danske folketing og tale grønlandsk. Det er i Grønland, der skal ske en forandring, og det er grønlænderne, der skal på banen.
Jeg håber det bedste for dem, men kom nu i gang! Det er JER grønlændere, der skal gøre en forskel.
Vi skal nok hjælpe jer med uddannelser af jeres unge i Danmark, så I kan blive et selvstændigt folk, som I ønsker.
Lisbet Nielsen, Ølstykke
Hvordan vælter vi Trump?
De fleste danskere er enige om, at Trump er den helt forkerte mand til den vigtigste post i verden. Ifølge vælgerne var der to primære årsager til, at de stemte på ham: immigration og personlig økonomi.
Trump har sendt soldater til grænsen ved Mexico og stoppet al spontan indvandring. Man kan mene om det, hvad man vil, men her har han efterlevet sit valgløfte.
Hvis man vil have ham fjernet eller presse ham, må Trumps andet vigtige valgløfte ikke lykkes ham. Snik-snak med europæiske ledere hjælper ikke på hans kurs. Der skal komme et oprør indefra. Dette kommer kun, hvis det begynder at gøre ondt på den enkelte amerikaners privatøkonomi med højere renter og stigende inflation.
Et mikroskopisk skridt mod dette kan du tage ved at boykotte amerikanske varer og ydelser. Ikke kun i de kommende måneder, men vedholdende, indtil kursen bliver ændret – eller endnu bedre: Indtil Trump bliver væltet.
Kent Segerlund, Gl. Holte
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
