Jeg gruer for vores demokratis fremtid med Mette Frederiksen som statsminister. Da Mette Frederiksen besluttede sig for både at slå alle mink i Danmark ned og lukke Nordjylland, gjorde hun det uden konsultation med Folketingets andre partier. Den eneste reelle demokratiske inddragelse fandt sted blot halvanden time inden hendes pressemøde i onsdags, hvor hun kort og kontant orienterede Folketingets andre partiledere om hendes beslutning.

Jeg sidder lamslået tilbage med spørgsmålet: Hvordan kan Danmarks statsminister egenrådigt tage så voldsomme beslutninger for Danmark, alt imens hun holder Folketinget hen i mørke? Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal tro, når Mette Frederiksen siger, at mutationerne i covid-19 på de danske minkfarme udgør en så stor trussel mod en fremtidig coronavaccine, at alle mink skal aflives. Det er jo ingen hemmelighed, at Danmarks røde partier altid har været imod den danske minkproduktion.

Hvorfor svarer Mette Frederiksen ikke på kritik fra verdenssundhedsorganisationen WHO, som siger, at der slet ikke er bevis for, at en fremtidig vaccine skulle blive ineffektiv af minkmutationen? Eller på forskning fra Aalborg universitet, der viser, at den frygtede mutation med 99,4 pct. sandsynlighed ikke har spredt sig siden september?

Desværre tegner der sig et billede af en statsminister, der benytter coronakrisen til at anskaffe sig uhørt magt til sit statsministerium. Tilbage under den første bølge af coronasmitte bad Mette Frederiksen om beføjelser til egenrådigt at kunne forbyde forsamlinger på over to personer uden at skulle konsultere Folketinget først. Anmodningen syntes stærkt overdreven ikke mindst, da Folketinget altid kan hasteindkaldes på kort tid. Men fordi vi stod midt i en krise, bakkede alle Folketingets partier velvilligt op.

I foråret anmodede Mette Frederiksen desuden finansudvalget om en de facto blankocheck til at afholde alle coronarelaterede udgifter uden fremover at spørge medlemmerne af udvalget først. Konservative repræsenteret af Rasmus Jarlov var de eneste til at stemme imod den anmodning. Det var en fornuftig beslutning, for finansudvalget kan altid på kort tid godkende stort set alle udgifter. Men alle andre partier stemte for, så Mette fik sine ubegrænsede økonomiske beføjelser.

Nu står jeg så tilbage med følelsen af, at jeg længere ikke ved, om jeg kan stole på landet statsminister. Hvad jeg skal tro, når Mette Frederiksens siger, at vi skal slå alle mink ned og at lukke Nordjylland – vel og mærke uden et ordentligt sundhedsfagligt grundlag og uden samarbejde med andre partier i Folketinget? Jeg kan desværre kun konkludere, at jeg ikke har svaret på spørgsmålet. Det er en ret trist konklusion taget i betragtning, at det danske folkestyre ellers længe har været anset som et af de bedste i verden. Marcus Knuth, politisk ordfører (K)