Landbruget er egentlig vant til at indordne sig de betingelser, der opstår som følge af vejret, og er som regel polstret til at have en dårlig høst.
Når talen falder på, at bønderne lider under tørken, er det af en anden årsag end vejret.
De politiske rammevilkår, vi har i landbruget, er forklaringen.
Når landmænd over hele landet er tvunget til at dyrke meget vårsæd (der er de hårdest ramte afgrøder), betyder det jo netop en ringere høst med langt dårligere udbytte.
Landbruget vil langt hellere dyrke vintersæd, der har et større rodnet og klarer en tørke langt bedre en vårsæd (som landbruget er tvunget til at dyrke).
Det er politiske dumme beslutninger, der er årsag til krisen. Ikke klimaet. Derfor skal det være fagligheden, der bestemmer.
Ikke politikerne.
Peter Kiær. Formand for bæredygtigt Landbrug
Satire behøver ikke være seksualiserende
Barren må gerne sættes højere for satire end en Mette Frederiksen som badetøjsmodel for NATO-generaler. Hvis man absolut ville sætte fokus på køn, kunne det gøres på langt mere elegante måder. For eksempel kunne de vise en NATO-general, der var ved at prøve en højhælet glassko på Mette Frederiksen med mærket »generalsekretær« på. Det ville vise noget om køn uden at være seksualiserende. Det kan vise, at de leder efter en kvinde.
Jeg køber derfor ikke argumentet om, at ovennævnte skildring af Mette Frederiksen skulle være god satire. Satiretegnere må gerne udfordres og vise, at de kan følge med tiden.
Roald Als' tegning af Mette Frederiksen som soldat i fuld mundering i samtale med Biden forsikrende om, at hun ikke er ansøger til posten som NATOs generalsekretær, er også fint inden for skiven og samtidigt meget mere raffineret end Mette Frederiksen som badetøjsmodel. Det kan derfor godt lade sig gøre at lave satire uden at bringe en seksualiserende fremstilling af Mette Frederiksen.
Jeg støtter således, at Berlingske trak bademodelstegningen tilbage. Vi må gerne forvente mere af vores satiretegnere i dag. Spids pennen og vis, at satiretegnere ikke behøver gå efter laveste fællesnævner.
Anja Yung Jensen, Skjern
Pas bedre på vore unge
Man kan næste ikke holde ud at læse om unge piger, som mænd ikke kan holde sig fra, når den unge kvinde ikke ønsker kontakten. At det ender som drab og megen anden elendighed, får os alle til at gyse. Men hvad med hovedpersonerne, vor unge piger, de må være skrækslagne ved tanken om at møde de »forkerte« på vej hjem fra nattelivet. Man kan gøre nok så meget, men de unge vil hen, hvor det sner.
Jeg har selv haft hele fire teenagere (på hver sin tid), og jeg kunne ikke holde dem tilbage fra storbyen, hvor deres venner også festede. Jeg forsøgte at løse faren ved at forbyde mine unge at være alene i tog eller bus, men ALTID at tage en taxa hjem. I køkkenet var der altid en boks med cirka 2.000 kroner, og ikke så få gange blev den fyldt op med flere gysser.
Mange år senere har jeg spurgt mine børn, om boksen blev misbrugt? Jeg fik ingen svar, kun et smil. Slutresultatet blev som ønsket. Mine børn kom altid hjem, selvom man altid var lidt urolig og ikke kunne sove rigtigt, førend man kunne høre døren smækkede.
Finn Wagner, Ringe
At dufte eller lugte
I en række tv-udsendelser bliver deltagerne bedt om at »dufte« til en række objekter – som for eksempel krydderier eller blomster.
Personligt ville jeg ikke kunne deltage, da jeg bruger min lugtesans til at lugte med. Hvis jeg skal dufte, kræver det, at jeg bliver overhældt med en vellugtende væske.
Bortset fra at det lyder »fimset«, undskyld sprogbrugen, at bede nogen om at dufte til en blomst, understøtter det en forvrængning af sproget, der underbygger den opfattelse, at dufte er noget godt, og at lugte er mindre godt.
Ole Westermann, Høby
