De ydre grænser skal styrkes, hvis vi skal undgå en ny flygtningekrise


Det er snart ti år siden, at EU blev ramt af en decideret flygtningekrise. Dengang blev danske motorveje indtaget af flokke af migranter, der vandrede gennem landet. Vi så billederne og lovede hinanden, at det aldrig måtte gentage sig. Alligevel har vi ikke forberedt os på den migrantkrise, der lige nu er under opsejling.
Til og med november sidste år krydsede over 355.000 irregulære migranter grænsen til Europa. Det er det højeste antal siden flygtningekrisen i 2015-2016, og med nye spændinger i Mellemøsten er det ikke svært at forestille sig, at tallet vil stige yderligere de kommende år.
Derfor er det på høje tid, at vi sætter ind politisk og sikrer de ydre grænser, så færre migranter tager den livsfarlige tur over Middelhavet. Det er imidlertid ikke en opgave, vi kan løfte alene. Vi kan kun sikre Europas ydre grænser, hvis vi arbejder sammen i EU.
Til sommer er der valg til Europa-Parlamentet. Jeg stiller op, og hvis jeg bliver valgt, kommer jeg til at kæmpe benhårdt for at sætte migration på dagsordenen i Bruxelles. EU skal ikke diktere Danmarks migrationspolitik, men det er vigtigt, at vi står sammen om at sikre vores ydre grænser.
Det kræver først og fremmest, at vi prioriterer EUs budget anderledes. Det europæiske grænseagentur, Frontex, som står vagt ved EUs grænser, skal styrkes markant. Der skal tilføjes flere ressourcer, så vi kan komme den irregulære migration til livs. I stedet skal vi asylbehandle og hjælpe i nærområderne.
Det er hverken ondt eller forkert at arbejde for, at færre migranter krydser EUs grænser. Tværtimod er det grundlæggende inhumant, at vi i dag har et system, der betyder, at menneskesmuglere tjener kassen på at sejle migranter over Middelhavet i livsfarligt overfyldte sejlbåde. Sidste år døde eller forsvandt over 2.500 migranter på vej over Middelhavet. Kvinder, børn og mænd. Det er selvsagt ikke holdbart.
Som systemet er indrettet i dag, er det også kun de migranter, der har råd til at betale menneskesmuglerne, der har mulighed for at søge asyl. Det er altså ikke reelle beskyttelsesbehov, men størrelsen på ens pengepung, der i dag afgør, om man i dag kan komme ind i EU.
Ved at styrke de ydre grænser og asylbehandle i nærområderne, kan vi få kontrol over migrantkrisen, inden den eksploderer. Vi bliver nødt til at erkende, at der ikke er plads til alle i EU. Integrationsopgaven er for stor og tung, og det kommer til at koste os vores sammenhængskraft, hvis vi blot lader stå til. Derfor skal vi sætte ind nu.
Niels Flemming Hansen, folketingsmedlem og spidskandidat til europaparlamentsvalget, Det Konservative Folkeparti