Det var en markant nydannelse, da Lars Løkke Rasmussen og den tidligere regering besluttede sig for regionale supersygehuse. 

Når man samler specialer på færre enheder, får vi oparbejdet ekspertise til gavn for patienterne og kritisk størrelse til at være internationalt attraktive forskningspartnere. Det var visionært, men planerne har lidt skibbrud på to afgørende parametre.

For det første havde regionerne hverken erfaringer eller viden om styring af komplekse byggerier, hvilket har betydet markante forsinkelser og betydelige budgetoverskridelser. Her har skiftende regeringer et stort ansvar for ikke at have grebet ind i tide. Syge borgere med svære og komplicerede sygdomme er blevet ladt i stikken.

For det andet har man slet ikke opbygget tilstrækkelige decentrale sundhedstilbud, der kan klare alt det, der ikke er svært eller kompliceret. I stedet misbruges de ufærdige supersygehuse til at tage sig af alt det, der burde foregå decentralt.

En stadig større del af befolkningen rammes af type 2-diabetes. Det kræver løbende kontrol af sygdommen inklusive tjek af fødder og øjne. Det ville jo give mening, at praktiserende læger, fodterapeuter og øjenlæger var samlet i et decentralt sundhedstilbud.

Hvorfor skal ældre indlægges på en medicinsk afdeling på et supersygehus, blot fordi de er dehydrerede? Hvorfor skal dialysepatienter rejse langt til et supersygehus og bruge hele dagen, når det kunne klares på et decentralt sundhedshus?

Der er mange gode tanker i Strukturkommissionens rapport. Nu er det op til regeringen at fremsætte et reformforslag, der adresserer de to største problemer. Skab finansiering og styring til hurtigst mulig færdiggørelse af byggeriet/renoveringen af landets supersygehuse. Og skab finansiering, hvor det er nødvendigt, til indretning af decentrale sundhedstilbud med forskellige specialer.

Visionen må være, at alt hvad der er kompliceret, svært eller livstruende, skal foregå på de højt specialiserede supersygehuse. Resten skal foregå decentralt så tæt på borgerne som muligt. 

Herved får vi et sammenhængende sundhedsvæsen og en frigørelse af kapacitet på de højt specialiserede supersygehuse til gavn for de hårdest ramte borgere. Og et langt bedre tilbud til borgerne med decentrale sundhedstilbud, der både har praktiserende læger, speciallæger, terapeuter, sygeplejersker og aflastningssenge.

En sådan sammenhængende sundhedsstruktur haster, i en tid hvor der bliver flere ældre og flere kronisk syge.

Bent Larsen, tidligere gruppeformand for Venstre i Københavns Amtsråd og Region Hovedstaden, Klampenborg