Det spørgsmål, jeg oftest er blevet stillet af journalister, siden jeg gik ind i kampen mod digitale krænkelser, er: »Har du en klient eller kender du en case, som har lyst til at stå frem og fortælle – på TV, i radio eller til avisen – om at være offer for ulovlig deling, filmning uden samtykke, sextortion, fake porn, falske profiler på sociale medier, grooming osv. osv.?«
Jeg kender ingen – som i ingen – ofre for digitale sexkrænkelser, som har lyst til at træde frem og fortælle deres historier. Hvis de træder frem, bliver de om muligt endnu mere sårbare. Det medfører massiv søgning efter dem og det krænkende materiale. Indtil for nylig modtog de få modige, der stod frem, en shitstorm af ubehagelige beskeder. Det er heldigvis blevet bedre og opbakningen er større nu, men slutshaming og victimblaming lever stadig i bedste velgående. Overraskende nok.
