De små grå skal holdes i gang

En artikel i Berlingske Business 27. juni var tankevækkende læsning. Alt for mange af de nyudklækkede studenter mangler basale færdigheder, lød det. 

Det får nok en del til at reagere og sige, at de maler »fanden på væggen«, som man altid har gjort overfor alt nyt. Nogle videnskabsfolk advarer dog om, at vi som befolkning bliver dummere og dummere, jo mere vi lader teknologien styre vores liv. 

Måske er der noget om det.

Da regnemaskinen blev opfundet, skulle vi ikke mere øve os i hovedregning, og vi skulle ikke lære hverken den store eller den lille tabel udenad. Det fik nogle hjerneceller til at gå i dvale eller visne helt, sagde visse fagfolk.

Da computeren holdt sit indtog, holdt man næste op med at skrive i hånden, og faget »skrivning« blev stærkt nedprioriteret i indskolingen. 

Dette bevirkede, sagde nogle fagfolk, at mange flere elever fik svært ved at knække læsekoden, da det at skrive i hånden var stærkt kombineret med evnen til at lære at læse. 

Ifølge ovennævnte artikel, har mange elever i 3. g i gymnasiet svært ved at læse og forstå pensum, så læreren må læse højt for dem.

Med computeren kom også stavekontrollen. Nu var det ikke længere nødvendigt at øve sig i at stave korrekt, det gjorde kontrollen ved hjælp af røde streger. Grammatiske fejl blev rettet med grønt. 

At befolkningen er blevet betydeligt dårligere til at skrive fejlfrit dansk i dag, ser man meget tydeligt på de sociale medier. Hvor mange hjerneceller, der er visnet bort på grund af manglende brug, når folk ikke længere kan læse, skrive korrekt eller regne, vides nok ikke.

Det seneste skud på stammen er så kunstig intelligens, som i den grad har overtaget dagligdagen for mange. 

De 25 anonyme gymnasielærere i den omtalte artikel beretter om elever, der lader ai overtage hjemmearbejdet, og en del bruger det endog til at besvare lærerens spørgsmål i timerne. 

Ai kan levere blankpolerede, perfekte og fejlfri stile, men eleven aner intet om emnet, hvilket så viser sig ved de mundtlige eksaminer. 

Når man har »en ven« som ai, der kan lave alle ens lektier, så fristes man jo let til at blive doven, men bliver man også dummere? 

Det hævder hjerneforsker Faisal Amin, der er cheflæge på Rigshospitalet. Han citeres 29. juni i en artikel i Berlingske for at sige, at det kan blive tilfældet. 

Når hjernecellerne ikke aktiveres, visner de helt væk. Der er foretaget flere forsøg, der påviser det.

Den berømte krimiforfatter, Agatha Christie, har været på forkant med udviklingen, eftersom hun tit lader sin lille finurlige detektiv, Hercule Poirot, sætte sin spidse pegefinger mod panden og sige, at nu skal de små grå aktiveres.

Kunstig intelligens er helt sikkert en gave til os alle, men vi skal vide at forvalte den med omtanke.

Ingrid Slott, tidligere skoleleder, København

Skal man lyve?

Jeg er blevet alene. Og er nu klar til at spise ude med kniv og gaffel.

Det undrer mig, at mange restauranter melder alt optaget, når der kun er en enkelt gæst, der bestiller bord. Er der to, er der masser af plads. Kan det betale sig at lære gæsterne at lyve og belønne dem, der gør?

Jeg spiser nu min spegepølsemad hjemme på køkkenbordet. Alene.

Carsten Seeger, Ishøj

Hykleri

For nogle år siden gik Moses Hansen igennem Nørrebro med et stort kors. Han gik bare, intet andet. Det blev mødt med voldsomme reaktioner fra muslimer og deres medløbere, der opfattede det som en provokation. 

Nu marcherer tusindvis af mere eller mindre fanatiske muslimer gennem Københavns gader – og åbenbart har ingen fra den politisk korrekte fraktion noget at indvende. 

Det, der fra Moses Hansen var en provokation, det selvsamme er fra de tusindvis af muslimer »ytringsfrihed«.

Man bliver SÅ træt og vred over det mageløse hykleri. Det må stoppe nu.

Alexander Borg, København

Behandling mod vold kan redde liv

Hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab. I 2025 blev 16 kvinder dræbt, halvdelen blev slået ihjel af en nuværende eller tidligere partner. Forud for tragedierne er der næsten altid tydelige advarselstegn på psykisk vold, fysisk vold, stalking, øget kontrol og andre former for vold.

Det bekræfter en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), der kortlægger de 61 partnerdrab, som blev efterforsket i 2017-2024. I tre ud af fire sager var der faresignaler forud for drabet.

Men vold kan behandles. Og behandling kan redde liv.

Ikke alle voldsudøvere kan nås med behandling. Men langt de fleste af dem, der ønsker at ændre adfærd, kan hjælpes. I Dialog mod Vold tilbyder vi gratis forløb hos specialiserede psykologer, og i vores seneste analyse fortæller 9 ud af 10, at de er stoppet med at bruge vold, når de har afsluttet behandlingen. De får det også markant bedre undervejs.

Vil vi nedbringe antallet af partnerdrab, må vi tage lige så meget hånd om voldsudøverne, som vi gør om de voldsudsatte, før katastrofen sker.

Derfor er det opløftende, at socialminister Monika Rubin varsler en langsigtet strategi på tværs af social-, ligestillings- og retsområdet for at forebygge partnerdrab og vold i familien.

Men strategi kræver kapacitet for at kunne gennemføres. Vi oplever, at efterspørgslen på hjælp fra voldsudøvere stiger. Men det gør bevillingerne ikke. Hver gang vi må sætte en voldsudøver på venteliste, som selv har bedt om hjælp, risikerer vi at miste chancen for at kunne hjælpe en hel familie.

Et ambulant behandlingsforløb koster en brøkdel af, hvad et partnerdrab koster samfundet i politi, retsvæsen og efterværn. Og prisen for de efterladte børn er slet ikke til at gøre op.

Vi bidrager gerne til at forme den langsigtede strategi. Vi har metoderne, dokumentationen og den psykologfaglige viden, der skal til for, at mange flere voldsudøvere og deres familier kan komme fri af volden, før den eskalerer til det utænkelige.

Eva Kjer Hansen, direktør i Dialog mod Vold

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk