Det er topmål af arrogance, når politikere fra De Radikale, SF og Alternativet taler ned til folk, der kun har få penge. For det er præcis, hvad man gør i Berlingske 4. marts, når politikere kræver stop for billige benzin-/dieselbiler. Netop de biler, som folk køber, når man ikke har råd til en Tesla.

Klimaet kommer i første række, mener den radikale Stinus Lindgreen, og i Alternativet mener Christina Olumeko ikke, at uligheden er noget nyt problem. Nej, men løsningen er ikke at straffe folk for at køre benzinbil.

Vi taler om mennesker, der er afhængige af deres bil i hverdagen for eksempel for at kunne bo og leve på landet. Eller mennesker, der står op om morgenen og måske kører 100 km for at arbejde og holde samfundet i gang.

Alle kan trods alt ikke bo centralt i København som en del af den klimabevidste overklasse. Det bør MFerne huske på. Også når de selv bruger deres frikort til DSB, tager en gratis taxa eller det gratis fly hjem i weekenden.

Der findes mange mennesker, for hvem en billig bil er en livsnødvendighed. De skal ikke tales ned til, men derimod takkes for deres indsats for at få vores samfund til at køre. Også selvom der sker med benzin og diesel.

Søren Revsbæk, Næstved

Grøn energi

Som vi alle ved, falder el blot »ned fra himmelen«. Det koster ikke CO2-udledning.

Flyindustrien belaster, så vidt jeg har forstået, CO2-udledningen med hele 2,5 procent på verdensplan, så de skal selvfølgelig udskammes.

Landbruget er nu den STORE synder. Det er de også. Så lad os dog indføre en afgift. Så kan vi få lukket nogle kvægfarme og importere både kød og mælkeprodukter fra andre »CO2-syndere« i udlandet. De tæller jo ikke i vores CO2-regnskab.

Medmindre vi får en ensartet EU-afgift, virker det i imidlertid lidt »skævt«.

De politiske budskaber i Danmark lyder, at noget af CO2-afgiften skal føres tilbage til landbruget, således at de kan reducere deres CO2-udslip.

Det er vist meget godt for bureaukratiet. De vil således både skulle kontrollere landmændenes CO2-afgifter og samtidigt sørge for, hvad landmændene eventuelt skal have tilbagebetalt.

Annie Fjærvoll, Frederiksberg

Økonomisk gevinst

I den verserende debat om højere bidrag til forsvarsudgifter – og den deraf medfølgende bekymring for, at Danmark ikke har råd til mere krudt og flere kugler – synes det ikke at blive inddraget i overvejelserne, at der ved et øget forsvarsbudget er en lang række positive, afledte effekter.

I lokalsamfundene vil et øget personel på diverse kaserner give omsætning i dagligvarebutikker, og lokale håndværkere og entreprenører vil få flere opgaver. Ammunitionsfabrikker og andre virksomheder inden for våbenteknologi og fremstilling af teknisk avanceret udstyr vil give flere arbejdspladser. Og ny viden vil utvivlsomt blive skabt.

I den forbindelse skal man erindre, hvad månevandringen i juli 1969 gav af fremskridt til glæde for videnskaben generelt og for den enkelte husholdning (mikrobølgeovnen).

Det ville være interessant med et økonomisk overblik over, hvad et opjusteret forsvarsbudget betyder for den danske økonomi, heraf hvor stor den afledte effekt er, for at debatten bliver meningsfyldt. Var det ikke noget for Berlingskes Business-sektion at iværksætte en række artikler herom? Gætterier kan være underholdende, men viden er bedre.

Morten Riise-Knudsen, København

Proportioner

I den fem måneder gamle debat om situationen i Gaza tales der meget om proportionen i Israels krigsførelse. Jeg vil her proportionere begivenheden 7. oktober 2023.

I begyndelsen af den offentlige debat sammenlignede man med angrebene på World Trade Center. Her blev der dræbt cirka 3.000 civile. I oktober 2023 blev der dræbt 1.200 civile i en stat med 9,3 millioner indbyggere. Omregnet til USAs indbyggertal er tallet godt 43.000.

Bent Christiansen, Værløse

Rusland opruster?

Pressen skriver i øjeblikket, med god grund, meget om Rusland. Bandt andet, at Putin omlægger til krigsøkonomi, så rustningsindustrien opnormeres til 30-35 procent af det årlige budget.

Det, synes jeg som almindelig læser, lyder ganske voldsomt. Ildevarslende læsning, men ved nærmere eftertanke læser jeg jo bare, at Putin øger sine udgifter til militæret.

Mere oplysende ville det være at følge op med en relativering af de 30-35 procent kontra tilsvarende tal for NATO, med og uden USA, så jeg har noget, som jeg kan forholde mig til.

Jeg vil her på tærsklen til en dunkel tid anmode min daglige avis om at informere mig med respekt for alvoren i situationen og ikke efterlade mig til selv at gå i gang med gravearbejdet for at afkode, hvor alvorligt jeg skal opfatte de 30-35 procent.

Bjørn Klausen, Espergærde