To artikler i Berlingske i søndags gav virkelig stof til eftertanke.

I en artikel omhandlende den danske hærs deltagelse i NATOs stående beredskab i Letland er De Radikales forsvarsordfører, Christian Friis Bach, frustreret over, at den danske hær ikke for nuværende har kræfter til at udsende en kampbataljon i mere end fire måneder.

Hør dog, sagt af en repræsentant for et parti, der i mere end en generation har gjort alt, hvad de kunne for at udhule Forsvaret.

Og senere i avisen kan man læse SFs kandidat til Europa-Parlamentet Villy Søvndal, hvis parti også i en generation har gjort alt for at forringe NATO og NATOs kampkraft, men som nu pludselig er indstillet på oprustning af NATO.

Ja, det er sandelig nye vinde fra disse fløje.

Peder Gellers, Hørsholm

Tag dog telefonen

Jeg kan som ældre medborger med flere diagnoser konstatere, at næsten alle læger, hospitaler og andre sundhedsinstitutioner bruger automatisk, elektronisk telefonsluse. Så når man for eksempel lige skal ringe til lægen for en tid, lyder det: »Vore medarbejdere er desværre optaget, du står i kø som nummer 7«.

Og så, hvert halve minut: »Der er stadig optaget, du står i kø som nr. 6 … Sådan bliver det ved, og samtidig skal man lytte til noget skrækkeligt elektronisk musik, der gentages og gentages. Det er ikke morsomt at sidde der og vente og vente, mens man håber på, at ens mobiltelefon ikke løber ud for strøm, inden man kommer til. Selv har jeg prøvet at komme ind som nr. 21 i en telefonkø, men jeg ser på nettet, at køerne kan være meget længere.

Skal det være så skrækkeligt? Det handler jo bare om, at man ved, at man ikke har mistet forbindelsen. Det kan vel ikke være nødvendigt at angive nummeret i køen hvert halve minut, og skal der være musik, så må man kunne finde noget mere behageligt. For eksempel klassikerne. Mozart og dem er jo endda fri for afgifter.

Ja, jeg ved godt, at man som regel kan bruge nettet, men det har jeg svært ved at finde ud af, og så tager det som regel lige så lang tid.

Hans Hansen, Hørsholm

Sekundapolitikere

Professor Jesper Lau Hansen, KU, kalder 1. Juni her i avisen (nogle af) Europa-Parlamentets medlemmer for »sekundapolitikere«, der ikke kunne opnå valg til deres hjemlige parlament.

Valgkampen finder sted lige nu om at blive en af de 15 MEP'er, som skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet, ifølge Jesper Lau Hansens hånlige nedgøren for at lave »sekundapolitik«.

Jeg erindrer tidligere statsminister Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, vicestatsminister Bendt Bendtsen, tidligere minister Bertel Haarder og Lone Dybkjær, som alle var MEP’er og mange andre hårdtarbejdende politikere, som ikke er nævnt.

Jeg selv var MEP'er 1999–2009 og konkurrerede med min gode kollega og ven Freddy Blak om at have den højeste danske mødeprocent 98–99 % fremmøde, det burde aftvinge respekt. Jeg tror, at alle vi, som har været medlem af Europa–Parlamentet, vil bede os fritaget for at blive kaldt »sekundapolitikere« af Jesper Lau Hansen.

Må vi bede om respekt for vores arbejde. Vi kunne aldrig finde på at sige, at professorer ved KU er »sekundaprofessorer«. Tænk over det Jesper Lau Hansen, du skylder os en undskyldning.

Niels Busk, Aabybro

I Danmark er jeg født …

Det diskuteres nu, hvad man skal stille op mod de støjende og larmende aktivister, der har spoleret fejringer for andre – for eksempel på kvindernes kampdag og 1. maj. Måske vil det samme ske på Folkemødet på Bornholm?

Nu har Peter Christiansen, direktør for Folkemødet foreslået at gå i dialog med demonstranterne; måske et lidt naivt forslag, for de demonstrerende vil kun høre deres egne stemmer.

Inspireret af amerikanske studerendes modprotest (de begyndte at synge »The Star-Spangled Banner« for at overdøve råbene), vil jeg foreslå, at man, når de protesterendes råb begynder, tager fat på at synge danske sange som »I Danmark er jeg født«, »Danmark nu blunder den lyse nat« eller »Der er et yndigt land«.

Alle har en mobil, så har man googlet teksten på forhånd lige til at åbne, er man jo klar til kamp på ord.

Caroline Kofahl, København