Farlige Sandvad-borgere
Eva Selsing
I den lille by Sandvad har man af staten fået en tidlig julegave: 14 mordere, voldtægtsforbrydere og behandlingsdømte, personfarlige migranter skal flytte ind i et tidligere plejehjem. Mange af forbrydelserne er begået i Danmark. Det har skabt voldsom frygt og frustration blandt byens indbyggere.
Heldigvis har Udlændingestyrelsen allerede hyret et vagtværn. Pyha, og det manglede da også bare, hvad? Tjo. Vagtværnet skal bare ikke beskytte Sandvads fredelige borgere, men de 14 mordere, voldtægtsforbrydere og behandlingsdømte – samt Røde Kors’ medarbejdere. Mod Sandvads indbyggere! Som styrelsens vicedirektør, Grith Poulsen, skriver, så er hyringen en »direkte konsekvens af de voldsomme ytringer nogle borgere fremsatte på dialogmødet 12. november«. De lyder godt nok farlige, de Sandvad-borgere, hvad?
Måske det var på tide, at den borgerlige opposition interesserede sig lidt for, hvem der sidder i Udlændingestyrelsen, og om de mon har Danmarks bedste for øje? At hyre vagtværn for at beskytte livsfarlige migranter mod fredelige, uskyldige danskere burde få alle alarmklokker til at ringe.
Ikke hans bord
Lars Møller
Kristian Mouritzen spørger i Berlingske, hvorfor Danmark ikke kan opstille den kampklare brigade, som vi har lovet NATO i 2024. Var det tidligere forsvarschefer der ikke kunne regne eller forudse de nuværende problemer.
Groft sagt må nødtvunget rette Kristian, men han er undskyldt, selv forsvarsminister Trine Bramsen (S) tror også, at aben ligger ved forsvaret. Det gør den ikke. Ministerens forgænger Nick Hækkerup (S) fik i 2014 nemlig ændret organisationen. Alle de nuværende problemer kan ikke tørres af på forsvarschefen. Han har nemlig ikke ansvar for materielanskaffelser, penge, kaserner, skydebaner, øvelsesområder, personel, it og regnskab.
Alt dette ligger i selvstændige styrelser som er direkte underlagt ministerens departementschef. Forsvarschefen har kun ansvaret for operationer og uddannelse. Ikke engang sletning af nogle sms’er kan ændre dette.