Frit valg i gymnasiet
Det er en mærkelig debat med Det Konservative Folkeparti om gymnasiet. De vil som sagt ikke være med i aftalen om fordeling af elever i gymnasiet, fordi de mener, at princippet om frit valg er helt afgørende. Så pyt med, at gymnasier på landet lukker, og at danske børn i byerne kommer i mindretal på gymnasierne. De kan jo bare alle sammen flytte til Gentofte, ikke?
Hvad er der galt i, at folk skal gå i skole lokalt? Det er det, der nu vil ske på landet. Sådan var det også i amternes tid. Nu er det pludselig blevet kommunisme. Den frie konkurrence mellem skolerne fra 2007 har ført til, at de store skoler har vundet over de små. Børnene kan jo ikke gennemskue, hvad der er godt. De vælger efter i nogle tilfælde festernes størrelse og udbud af fag. Men det er bestemt ikke lig med kvalitet. Små gymnasier er meget ofte lige så gode eller bedre end store. Så frit valg til at vælge et stort, dårligt gymnasium er ikke det fedeste!
I byerne støtter De Konservative så åbenbart frit valg til at gøre gymnasier 100 procent muslimske. Hvis den aftalte model gik ud på primitiv »bussing« af elever fra Ishøj til Gentofte og omvendt, ville jeg også være imod. Men modellen er avanceret og får i stedet for bussing alle elever til at tage et skridt til siden. Det betyder, at indvandrere fordeles jævnt i de områder, hvor der allerede er indvandrere. Derfor kan de ikke samles på få skoler, der så kan domineres af muslimsk kultur. Tænk på de danske elever, der kommer i mindretal på et gymnasium. Det er da ikke ok.
De Konservative er ikke konservative. De er liberalister. De forsvarer et fatamorgana om frit valg, mens de svigter de unge på landet og de danske unge i storbyerne. Men de forsvarer Gentofte! Flot. Marie Krarup (DF), gymnasieordfører
Magtgalskab
Nu vil regeringens magtgalskab da ingen ende tage: Så snart coronapandemien og ditto restriktioner er på tilbagetog, finder man nye måder at tage dele af befolkningen som gidsler. Nu skal kommende gymnasieelever ikke længere have frit valg til gymnasium, men indgå i en socioøkonomisk planløsning administreret af rød fløj med Socialdemokratiet som fanebærer.
Vi er efterhånden ude i nogle politisk styrede »eksperimenter«, der vækker minder om DDR og andre totalitære samfund af den helt gamle, røde skole. Nu må blå blok på banen og tale de unges sag på et tidspunkt, hvor det VIRKELIG batter!
Jakob Ellemann og Søren Pape har under hele pandemien haft den dybeste sympati for de unges afsavn. Det er da nærmest for ingenting at regne sammenlignet med, hvad kommende generationer af gymnasieelever kan ende med af afsavn ved en tvangsplacering på et gymnasie væk fra folkeskolekammeraterne blot, fordi mors eller fars lønseddel har lidt for mange nuller. Regeringens fremfærd er rystende magtfuldkommen, og nu må oppositionen tage mundbindet af og sige dem et par borgerlige ord. Josephine Schnohr, København
Sundhedsvæsenets bermudatrekant
En sundhedsreform nærmer sig – og det er på høje tid. Længe nok er patienter blevet tabt i »Bermuda-trekanten« i det danske sundhedsvæsen: Sygehusvæsenet, kommunerne og de praktiserende læger. Nogle gange forløber det heldigvis godt, andre gange ikke. Og det er det vigtigste at få løst med en sundhedsreform.
Nu meddeler sundhedsministeren, at en aftale om sundhedsklynger er i hus med regionerne. Og han taler om, at data til at se, hvad der lykkes, og hvad der ikke lykkes, er væsentlige. Men han taler – næsten – kun om administrative data. Ikke om datadeling mellem de tre sider i bermuda-trekanten. Og det vil ellers være en stor udfordring. Desværre, faktisk, en uoverstigelig udfordring på Sjælland, hvor sygehusvæsenet trækkes med Sundhedsplatformen, som kan tromle meget i stykker. Den har gennem nu fem år for eksempel ikke kunnet få samarbejdet til at fungere tilfredsstillende med »Det Fælles Medicinkort«. Og at der skal være klarhed over, hvilken medicin en patient får på et givet tidspunkt, burde være en selvfølge. Hvad så med alle de andre måder, hvor der skal samarbejdes? Skal det også tage fem-ti år – og stadig fungere dårligt?
Første trin til at kunne lave en velfungerende sundhedsreform – på Sjælland – forudsætter en afvikling af Sundhedsplatformen. Ellers kommer Sundhedsplatformen igen til at agere som en elefant i en glasbutik. Og det kan som bekendt blive en dyr affære! Flemming Rasmussen, psykolog og daglig bruger af Sundhedsplatformen, Roskilde
