Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

De danske klimadukse elsker julelys for alle pengene

»De klimabevidste danskere har allerede sat lyskæder på deres parcelhuse, i deres træer i haverne og langt op i deres flagstænger, og som sædvanlig gælder det om at komme før naboerne og at have tændt flere lyspærer end alle andre. Helst flere tusinde,« skriver Mogens Nørgaard Olesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Danske klimadukse i julehumør

Vi danskere er verdens mest bevidste klimadukse – i hvert fald når vi selv skal sige det. Til valget var vi særdeles klimabevidste og stemte for at redde verden og fremtiden, nogle studerende forlanger, at der i undervisningen altid skal indgå emner om at redde klimaet, andre strejker om fredagen, og overalt er der snak om klimaet og om, hvad vi kan gøre for at redde det.

Der er kommet nye ord i sproget, som f.eks. »Klimaskam«, »klimasvin« og »klimatosse«, og disse ord vil snart blive optaget i en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Sproget skal jo følge med tiden, som man siger.

Men nu er det snart jul, og hele den sædvanlige julestemning med vat og flitterstads er i år fundet frem ekstra tidligt. Julen er jo også en lysfest, og den tradition skal vi altså fastholde – og udbygge. Så de klimabevidste danskere har allerede sat lyskæder på deres parcelhuse, i deres træer i haverne og langt op i deres flagstænger, og som sædvanlig gælder det om at komme før naboerne og at have tændt flere lyspærer end alle andre. Helst flere tusinde!

Dette formidable lysshow varer ikke bare til Hellig Trekonger (6. januar), hvor julen slutter, men helt hen til slutningen af marts næste år. For det gælder også om at holde længere ud end naboerne og at få brugt så meget strøm som muligt, så alle kan se, hvad man formår. Det er moderne livsstil.

Og når man så juleaften lige skal i kirke (bare denne ene gang om året), så er det jo så dejligt, at der er en projektør tændt, så man kan se hele kirken midt i mørket.

Så vi danskere er klimadukse, for vi gør i hvert fald noget ved klimaet.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Politisk varemærkning er en uskik

EU har besluttet, at vi forbrugere skal kunne se, om en vare er produceret i en af de israelske bosættelser på Vestbredden.

Fint, så kan vi som forbrugere støtte det eneste demokrati i området ved at købe varer derfra.

Claus Hancke, Virum

Fremad

Partihopperen par exellence, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, den lille forvirrede høne, spiller nu hane og danner endnu et »borgerligt« parti.

Stakkels Jakob Ellemann, der, hvis de borgerlige skulle få flertal, skal få så mange partiers ender til at mødes.

Kristian Thulesen Dahl har allerede været ude og advare mod de mange partier, der kan ødelægge det borgerlige projekt.

Han er en erfaren mand - han ødelagde selv det borgerlige projekt i sidste regering.

Ole Borg, Hellerup

Menneskefjendske mure

I den seneste weekend bugnede pressen med beretninger om jublende østtyskere, der efter 28 år bag en mur igen kunne bevæge sig frit.

I 2004 talte pressen pinligt lavmælt om, at israelerne i 2002 havde opført en lignende mur - på besat palæstinensisk område - Vestbredden og Gaza.

»Tear down this wall, Mr. Nethanyahu,« sagde FNs særlige udsending Richard Falk i 2009 i anledning af, at Den internationale Domstol havde erklæret Israels mur for ulovlig.

Den palæstinensiske befolkning har nu i 17 år levet indespærret bag denne mur.

Hvor er pressen henne i den anledning?

Finn Gunst, Brønshøj

Ekstremindividualismens tidsalder

Ekstremindividualismens tidsalder, kaldte Niels Jespersen vor tid i Berlingske 13. november. Det er et pudsigt udtryk at høre fra en socialdemokrat, for det er hans parti, som sidder i regering. Det er socialdemokraternes holdninger, som Danmarks befolkning langt overvejende bekender sig til.

Det er dem, som har ødelagt landsbyen, familien, individets ret til egen krop og liv. Det er dem, som har skabt staten, som det eneste svar på menneskeligt fællesskab, og

konsekvent undertrykker alle alternativer og konkurrerende løsninger. Som f.eks. privatskoler. Bilisme. Hjemmegående husmødre og -fædre. Samlevende generationer. Familiens ansvar for arbejdsudygtige medlemmer.

Jeg ved ikke, hvor Niels Jespersen fik sit »ekstremindividualisme« fra, men vores tidsalder er meget langt fra individualistisk. Den er socialdemokratisk. Og nu skal regningen betales.

Hans Jørgen Pedersen, København