Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danskerne har udliciteret næstekærligheden til staten

Det er desværre blevet en tendens at vende blikket væk, når hjemløse, stofmisbrugere eller lignende lider på åben gade. Jeg tror desværre, at vi danskere er blevet for vant til, at staten tager sig af os, at vi har glemt at tage os af hinanden, skriver Anders Peter Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

I Danmark bryster vi os af en velfærdsstat, som tager sig af sine borgere, men hvem tager velfærdsstaten sig egentlig af og hvem bliver glemt?

Velfærdsstaten bliver rost verden over og med god grund.

Vores samfund har skabt fantastiske forudsætninger for mange mennesker, som måske ellers ikke ville have haft de muligheder, som de har med en velfærdsstat.

Men der er noget, vi har mistet med vores velfærdsstat: Vores næstekærlighed.

Det er desværre blevet en tendens at vende blikket væk, når hjemløse, stofmisbrugere eller lignende lider på åben gade. Det kan virke direkte umenneskeligt blot at vende blikket når de åbenlyst har brug for hjælp. Jeg tror desværre, at vi danskere er blevet for vant til, at staten tager sig af os, at vi har glemt at tage os af hinanden. Vi har med andre ord udliciteret vores næstekærlighed til staten.

Vores ellers sympatiske velfærdsstat når ikke ud til disse borgere. Hjælpen kan ellers synes ligetil, gå til kommunen, få kontanthjælp, få et arbejde og en bolig. Så er den klaret! Men desværre har disse mennesker sjældent de fornødne ressourcer til at møde det system, som de møder hos de offentlige instanser. De skal mødes af mennesker - ikke bureaukrati.

Så hvorfor er vi så stolte af en velfærdsstat, som har glemt at tage sig af sine allermest udsatte borgere, det må da være dem, som velfærdsstaten først og fremmest er til for. Velfærdsstaten er blevet til for middelklassen, altimens den glemmer dem, som har det største behov for hjælp.

Men når de offentlige instanser ikke når ud til disse borgere, hvem gør så?

Med den tendens, vi ser i samfundet, så er svaret desværre, at de næsten ingen hjælp får. Vi borgere skal tage vores næstekærlighed tilbage fra staten, vi skal hjælpe hinanden og ikke overlade det hele til staten. Dermed ikke sagt, at staten ikke skal hjælpe borgerne, men staten skal ikke stå alene.

Vi, som borgere, bør tage os af hinanden og ikke vende blikket væk, mens vi håber på, at staten varetager opgaven. Vi bør selv tage ansvar og hjælpe hinanden, donere penge, give varmt tøj til hjemløse, købe et måltid til de udsatte. Det vil gøre os til et langt rigere samfund, et næstekærligt samfund.

Anders Peter Hansen, lokalformand for Liberal Alliances Ungdom Aalborg