Danske værdier

"De stærkt religiøse skal ikke have held med at blande religion ind i, hvordan vi tilrettelægger undervisning, hvilken mad der skal serveres i daginstitutioner eller hvad vi må tegne og tale om."

Det er aldeles forstemmende, at elever på flere københavnske uddannelsesinstitutioner udvandrer fra undervisningen, sparker til møblerne eller klager, fordi de bliver undervist i grundloven, om ligestilling eller skal læse tekster med islamkritik eller seksuelt indhold. Hvordan kan man leve i et land som Danmark og have så meget imod vores grundlovssikrede rettigheder, kultur og frisind?

Jeg misunder ikke de lærere, der skal tackle den svære situation at oplyse og uddanne unge mennesker, der åbenlyst hverken har respekt for eller forståelse for danske værdier. Selvom det er hårdt, må lærerne ikke give efter. De skal holde fast i, at de bestemmer pensum. Basta. De skal for alt i verden undgå at udøve censur og tage særlige hensyn ved at udelade bestemt materiale i undervisningen, for så ender vi med svenske tilstande i Danmark.

Vi har religionsfrihed – det kan de stødte elever takke grundloven for – men for mig er religion en privat sag. De stærkt religiøse skal ikke have held med at blande religion ind i, hvordan vi tilrettelægger undervisning, hvilken mad der skal serveres i daginstitutioner eller hvad vi må tegne og tale om.

Jeg blev spurgt i en debat for nogle uger siden, om religionen fylder mere i København om ti år. Med den massive tilstrømning af migranter til Danmark og Europa, hvoraf mange er stærkt religiøse muslimer, er jeg overbevist om, at religion, særligt islam, vil fylde endnu mere end i dag. Det er ikke noget ønskværdigt scenario. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi holder fast i vores danske værdier.