Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danske Studerendes Fællesråd er en hadegave til de studerende, der gerne vil arbejde

»Den tidligere regering gav mig mulighed for at tjene ca. 150 kr. i timen ved siden af min SU, hvilket svarer til ca. 14.000 kr. ekstra om året. Når DSF kræver, at SU’en skal hæves frem for fribeløbet, er det med til at gøre både mig og samfundet fattigere,« skriver Magnus Mencke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er med til at holde lønnen for studierelevant arbejde nede, når de ikke aktivt kæmper for at hæve de studerendes fribeløb. Under valgkampen udtalte formanden for DSF, Johan Hedegaard Jørgensen, at forøgelsen i fribeløbet var en hadegave til de studerende, da han hellere ville have højere SU. Som en studerende med studiejob kan jeg kun sige, at Johan tager lodret fejl. Jeg arbejdede i starten af året 20 timer om ugen for PFA Pension til en løn af 135 kr. Dette svarer ca. til, hvad jeg måtte tjene ved siden af min SU, og begrundelsen for timelønnen var, at jeg alligevel ikke måtte tjene mere.

Den tidligere regering gav mig mulighed for at tjene ca. 150 kr. i timen ved siden af min SU, hvilket svarer til ca. 14.000 kr. ekstra om året. Når DSF kræver, at SU’en skal hæves frem for fribeløbet, er det med til at gøre både mig og samfundet fattigere. Det ville have været meget dyrt, hvis man skulle have hævet SU’en med et tilsvarende beløb. Både i skattekroner og fordi færre studerende ville arbejde ved siden af studiet. Så når alt kommer til alt, er DSF i virkeligheden en hadegave til os studerende med studierelevant arbejde ved siden af studiet.

Magnus Mencke, studerende på CBS, København NV

Patientens egen mening

Måske kunne det være på tide at høre fra en patient, der har afprøvet både det etablerede og det alternative system. Jeg har benyttet det etablerede system, så længe det hjalp. Det vil altid være mit første valg. Da jeg oplevede, at bivirkningerne fra kemoen blev ubærlige, benyttede jeg det alternative og har benyttet nogle af de i Berlingske-artiklen 14. juli beskrevne terapitiltag i forbindelse med en livsstilsomlægning.

Men jeg startede heldigvis før, jeg var døende. Jeg fik støtte i mine valg af min ægtefælle, så jeg ikke skulle køres ned af stress. Vi patienter har ret til og brug for at finde vores egen vej. Vi skal ikke modarbejdes af læger, pårørende, andre behandlere eller journalister. Jeg fik bedre livskvalitet og humør. Jeg fik flere kræfter. Mine blodprøver blev bedre, og det går stadig i den rigtige retning, selvom jeg ikke er helbredt. Virussen i samfundet er ikke det alternative. Virussen er kampen om patienterne og manglende respekt for patientens egen dømmekraft.

Steen Andersen, Skodsborg

Ud og se med DSB

Jeg oplevede som stor pige i halvtredserne Rom med mine forældre. Vi satte os ind i den hyggelige sovevogn i København og blev der, til toget næste dag kørte ind på Termini i Rom. God forplejning hele vejen og i det hele taget en dejlig tur. I år ville jeg et par dage til Basel i september. Bestilte og betalte for min sovevogn tidligt på foråret. Det var slet ikke for tidligt, sagde man. Billetten har nu sikkert opholdt sig i kufferten lige siden. Meget venlig betjening.

Så kom det store arbejde med turen til Hamburg, hvor eventyret først begynder. Turen til Hamburg faldt i to dele, København - Fredericia og Fredericia - Hamburg. Den sidste del skulle bestilles først. Det er nemlig internationalt tog, hvor man også kan sikre sig en plads med det samme. Men København - Fredericia måtte vente lidt. Nu har jeg billetterne, og den 28. juli står der »DSB« i min kalender – tidligst to måneder før afgang, kan DSB-pladsbilletter reserveres. Jeg er snart igennem. Men spisevogn. Jeg tør slet ikke nævne det ord, før vi er uden for landets grænser! Man tror vist, at vi kan leve af ingenting. Må bare selv have madpakke med til Hamburg.

Med venlig hilsen til alle de venlige medarbejdere, jeg efterhånden har talt med.
Ingrid Bach Petersen, Kgs. Lyngby

Brænderøg i agurketiden

Så har vore utrættelige miljøhelte i SF og Enhedslisten mandet sig op til et nyt angreb på de brændeovnselskende danskere. Nu skal det være forbudt for folk med fjernvarme, der er kendt for sommetider at være ustabil og utilstrækkelig, at installere brændeovn.

Årsagen er angiveligt, at de over 700.000 brændeovne i Danmark er skyld i, at 550 mennesker årligt dør for tidligt. Må jeg spørge, hvordan i alverden har de regnet det ud? Brændeovne er ikke aktuelle i juli måned. Det er derimod de mange tusind havegriller, der i denne tid forurener luften i haverne og fylder kødet med carcinogene stoffer. Denne farlige sport burde man da også i klimaets og sundhedens interesse forbyde.

Knud Aunstrup, Nødebo