Atomkraft er ikke et farvel til vind og sol
Det er godt, at de borgerlige partier nu vil tage et opgør med det danske forbud mod atomkraft, som beskrevet i Berlingske 5. september.
I Danmark er vi nødt til at få alle teknologier i spil, hvis det skal lykkes os at omstille vores samfund til at køre på grøn strøm – og samtidig bevare industriarbejdspladser og vores forsyningssikkerhed.
De seneste års udvikling har ændret spillereglerne. Krigen i Ukraine har åbnet alles øjne for, hvor farligt det er at være afhængig af energi fra regimer, vi ikke deler værdier med. Samtidig eksploderer elforbruget i takt med at datacentre, ai, varmepumper, elbiler og industriproduktion elektrificeres.
Det er derfor ikke nok at satse ensidigt på solen og vinden. Solceller og vindmøller er nødvendige, og de skal fortsat udbygges massivt. Men de producerer kun strøm, når vejret vil det.
Vi har brug for et stabilt supplement – en slags grøn backup – til de dage, hvor det blæser for lidt, eller solen ikke skinner.
Derfor er det helt nødvendigt at se seriøst på de små modulære reaktorer (SMR), som danske virksomheder såsom Saltfoss Energy allerede udvikler. Det er ny teknologi, som kan levere CO₂-fri strøm døgnet rundt.
Det er netop dén slags innovation, Danmark bør være kendt for. Det danske forbud mod atomkraft fra 1985 er i dag en ideologisk spændetrøje, som vi bliver nødt til at smide.
Men det er samtidigt vigtigt at forstå, at det ikke handler om at erstatte vind og sol. Det handler om at supplere dem.
Vi får også brug for havvind, som fortsat kommer til at spille en afgørende rolle. Havvind er en dansk styrkeposition. Frem mod 2033 skal vi som minimum have fordoblet den strøm, som havvindmøllerne giver os, og det kræver flere møller.
Men det er tid til at få atomkraft ind i varmen som en del af et stærkt, dansk energimix.
Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal
Praktiserende Læger
Endnu et indlæg – senest i Berlingske 5. september – retter fokus på vores regerings forhåbninger om at styre og bestemme over landets borgeres adfærd.
Et lovforslag vil tilsyneladende ændre det nuværende system med selvstændige forhold mellem patient og egen læge til en central styregruppes (regionerne) direktiver om mangt og meget – antal af klinikker, opgaver m.m.
Som patient forekommer det ildevarslende, at »væsenet« vil spænde ben for et personligt valg/forhold/ansvarsområde.
Ikke ukendt i offentlige myndigheder, men prøv at lave en rundspørge blandt landets borgere: Foretrækker de et lægehus med konsultationer hos diverse forskellige og forhåndenværende læger eller »Familielægen, der har skabt relationer, bygget på gensidig tillid og dyb forståelse af patientens helbred, sociale forhold og livssituation« (frit citeret fra indlægget 5. September af Katrine Høgenhaven og Martin Schultz).
Den tryghed vil de færreste fraskrive sig, vil jeg tro. Men spørg os borgere/vælgere venligst inden endnu en lov tromles igennem.
En lov, der måske gør det lettere for det administrative styresystem, men som igen forbinder magt med ansvarsfraskrivelse og måske manglende interesse i, hvad »folket« egentlig værdsætter og ønsker.
Kate Kromann, Holte
Nej tak til »Skattebetalerne.dk«
Det er positivt, når nogen arbejder for lavere skat – og prisværdigt, når det sker med udgangspunkt i lavere offentlige udgifter og råderummet.
Det er også fornuftigt at kræve mest mulig velfærd for færrest mulige skattekroner: Mindre spild, bedre prioriteringer og højere effektivitet gavner os alle.
Ønsket om enkle og gennemskuelige skatteregler bakker jeg helhjertet op om. Borgere og virksomheder skal kunne gennemskue konsekvenserne af deres valg. Retssikkerheden skal være på plads, og tvivl bør som udgangspunkt komme borgerne til gode – ikke systemet.
Alligevel siger jeg nej tak til Skattebetalerne. Vi har ikke brug for et dansk DOGE. Når fokus låses fast på skat og effektivitet alene, bliver det for enøjet – og foreningen risikerer dermed at undergrave den nødvendige balance mellem indtægter og udgifter.
Jeg har valgt at engagere mig i Det Konservative Folkeparti, fordi jeg vil præge hele den politiske debat – både hvordan pengene opkræves, og hvordan de bruges. Og fordi jeg ønsker at være en del af et levende fællesskab, hvor vi ser med begge øjne – også når skat og effektivisering er vigtige elementer.
I vælgerforeningen vælger vi bestyrelsen, former debatten, udpeger kandidater og samles om traditioner som grundlovsmøder og julemiddag. Det giver både indflydelse og fællesskab.
Et medlemskab i vælgerforeningen koster omtrent det samme som hos Skattebetalerne.dk – nemlig 350 kroner om året. Men forskellen er væsentlig: Her får jeg reel indflydelse på politikken og styrker lokaldemokratiet.
Jesper Kamp Nielsen, kandidat til KV25 i Gentofte Kommune (K)
Dyrere fitness og billigere slik
Forleden fik jeg en mail fra mit træningscenter: »Som du måske har set i medierne, træder der fra 1. januar 2026 nye momsregler i kraft, så der fremover skal lægges moms på fitnessabonnementer og -ydelser i Danmark. Desværre kommer vi derfor til at justere vores priser i det nye år«.
Så regeringen vil fjerne afgiften fra chokolade og sukkervarer, mens prisen for at holde sig i form med fitness ryger op?
Det giver ingen mening medmindre, at man vil sikre aktiekursen hos Novo Nordisk ved at få flere danskere på vægttabsmedicin hurtigst muligt.
Josephine Schnohr, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
