Dansk Industri: Konsulenter er alle pengene værd

»Det offentlige bruger relativt set færre konsulenter end det private erhvervsliv, så intet tyder på, at staten bruger for mange konsulenter.« Fold sammen
Læs mere

I Berlingskes kronik 9/1 langer gymnasielærer Helle Birk ud efter konsulenterne fra private rådgivningsfirmaer, som løser opgaver for staten. Hun skriver, at det er utydeligt, hvilke kvalifikationer konsulenterne har. Og at det er svært at gennemskue, hvad rådgiverne bidrager med. Kronikøren hævder, at konsulenterne er vor tids Erasmus Montanus’er, og at det er spild af penge, når staten køber rådgivning for fire milliarder kroner om året.

Intet kunne være mere forkert. Rådgivervirksomhederne er hver dag med til at skabe værdi i den offentlige sektor og for private virksomheder. I Berlingskes eget toplederpanel svarer 85 procent af toplederne, at konsulenter bidrager med viden og input, som virksomheden ikke har i forvejen. Langt hovedparten mener også, at konsulenterne er deres honorar værd.

Det offentlige bruger relativt set færre konsulenter end det private erhvervsliv, så intet tyder på, at staten bruger for mange konsulenter.

Det er også helt forkert, at konsulenter og rådgivere ikke er ordentligt uddannet. I rådgiverbranchen har 31 procent af de beskæftigede en lang videregående uddannelse, og inden for branchen managementrådgivning har 38 procent en lang videregående uddannelse eller er forskere. Det er mere end tre gange så mange som for alle erhverv under ét.

Konsulenter og rådgivere har ekspertise og erfaring, som både den offentlige sektor og de private virksomheder kan bruge, når der skal løses en specifik opgave i en begrænset tidsperiode. De private konsulenter inspirerer, gør tingene på nye måder, bidrager med internationale erfaringer og løser i mange tilfælde opgaverne både bedre og billigere.