Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dansk indflydelse i europæisk pengepolitik er teoretisk

De fem største lande, heunder Tyskland, sidder med ved bordet 80 pct. af tiden. »De mindre lande sidder »på bænken« i længere tid – dvs. uden for indflydelse.« Fold sammen
Læs mere
Foto: FILIP SINGER

Bie, Danmark og euroen

Jeg er stor fan af Ulrik Bies altid velskrevne og fagligt kompetente indlæg. Men hans indlæg mandag 3. januar om dansk eurodeltagelse var noget af en skuffelse. Argumentet for at udskifte kronen med euroen – nemlig at eurodeltagelse giver Danmark indflydelse på den Europæiske Centralbanks pengepolitik – er en klassiker fra euroafstemningen i 2000, der fremføres med jævne mellemrum af de efterhånden få danske eurotilhængere.

Men at Danmark skulle få indflydelse på eurozonens pengepolitik er dog yderst tvivlsomt. For det første må de enkelte repræsentanter fra de deltagende landes centralbanker ikke varetage nationale interesser. De skal agere uafhængigt af hjemlandets regering – og ligesom kommissærerne skal de varetage unionens interesser. ECB er en politisk uafhængig institution.

For det andet er magtfordelingen ECBs Styrelsesråd styret af en rotationsordning, der giver mere magt til de fem største lande, som sidder med ved bordet 80 pct. af tiden. De mindre lande sidder »på bænken« i længere tid – dvs. uden for indflydelse. Hvis Danmark kommer med som land nummer 20, vil vi sidde på reservebænken i over en fjerdedel af tiden. Når – og hvis – alle 27 EU-lande på et tidspunkt deltager i euroen, vil Danmark sidde uden for beslutningerne i 43 pct. af tiden.

Så argumentet om dansk indflydelse er ganske enkelt tyndbenet. Der er forhåbentlig bedre argumenter, hvis Danmark skal opgive kronen.

Eurokrisen var en klar illustration af, at eurozonen ikke er et optimalt valutaområde. Det er påpeget af efterhånden ganske mange anerkendte økonomer, inklusive et par nobelpristagere, at euroen er et misfoster. Set med danske øjne er der meget få hardcore økonomiske argumenter for dansk eurodeltagelse. Og ganske mange imod. Ser man imidlertid eurozonen på sigt udvikle sig til en »macronsk« føderalstat med fælles finanspolitik – og ønsker man Danmark med i dette selskab – giver det derimod ganske god mening at afskaffe kronen. Men det er vist en helt anden snak. Eller er det? Henrik Kureer, lektor, cand.polit.

Venstreorienteret økonom snubler i uligheden

Berlingske bragte 1. februar et interview med den internationalt kendte venstreorienterede økonom Branko Milanovic. I interviewet løber hjertet af med ham, når han siger »På intet tidspunkt i verdenshistorien har formuefordelingen sandsynligvis været så skæv, som den er i dag«. Det er stærkt vildledende ud fra tilgængelige data for verdens formuefordeling. En sådan udtalelse er med til at piske ulighedsdebatten op på et skingert niveau, der ikke er belæg for. Vi så da også, at Oxfam Ibis’ generalsekretær, Kristian Weise, greb den vildledende påstand og delte den på Twitter.

Ifølge Credit Suisses opgørelse er top 10 procents andel af den globale formue reduceret fra 88,5 pct. i 2000 til 81,7 pct. i 2019. Også top 5 procents og top 1 procents andele af den globale formue er lavere i dag end i 2000. Gini-koefficient for formueulighed viser også en faldende formueulighed. Så den globale formueulighed er altså lavere i dag end i 2000, og derfor er det vildledende at påstå, at formuefordelingen aldrig før har været så ulige. Mads Lundby Hansen, cheføkonom, CEPOS

Udligning skaber ghetto

Regeringens forslag om revision af den kommunale udligningsordning vil fremme ghettodannelsen. Borgerne i Gentofte Kommune, der i forvejen betaler betydelige indkomst- og ejendomsskatter, skal efter regeringens ønske til at betale endnu mere til borgere i andre kommuner. Dermed reduceres gentofteborgernes disponible indkomst – og dermed øges kravet til den bruttoindkomst, der er nødvendig for at kunne bo i Gentofte Kommune.

En udvikling der således fremmer dannelsen af en velhaver-ghetto. Er en sådan ghettodannelse socialdemokratisk politik? Flemming Bækkeskov, Gentofte

Lighed for loven

Kommunal udligning er et brud på tillidskontrakten mellem borgere og politikere. Udligning besluttes af landspolitikere hen over hovedet på kommunalpolitikere og borgere i kommunerne således, at en større del af kommunens skatteindtægter risikerer at blive brugt til formål som kommunens skatteydere/borgere ingen indflydelse har på.

Det er et demokratisk underskud, som bidrager til den almindelige lede ved politikere som begejstret deler ud af andres penge uden at stå lokalt til ansvar for det. Tilmed forsøger landspolitikerne at skjule det ved at gøre fordelingen kompliceret og nærmest helt uigennemskuelig for de fleste, inklusive politikerne selv.

Lighed i service og lighed for loven kan kun opnås, hvis ensartede ydelser/service besluttet af Folketinget finansieres med statsskatter. Kommuneskatten skal gå til den enkelte kommunes formål, ikke til formål som helt andre kommuner beslutter, som f.eks. at bygge svømmehaller i Jylland for østdansk kommunalskat. Hans Christensen, Dragør